Playojo

Playojo er et online casino med fokus på loyale kunder

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Introduktion til Playojo

Playojo er navnet på et fremadstormende casino, som byder på en masse lækre kampagner og en forfriskende tilgang til fairness. Her finder du ikke ublu gennemspilskrav, men derimod en række flotte tiltag, som skal tilgode loyale kunder. Ud er røget ugennemskuelige casinobonusser, og ind er kommet freespins uden gennemspilskrav.

Spiludbyderen med det halvskæve navn stammer oprindeligt fra Storbritannien. Selskabet er etableret i 2017, men allerede nu har det taget flere markeder med storm. På det britiske hjemmemarked er man ganske populære, og det er nu planen at man også gerne vil tilbyde spil til danske casinospillere.

Playojo tilbyder bl.a. freespins uden gennemspilskrav som hofret. Opmærksomme kunder vil måske bemærke, at i henhold til de nye bonusregler på det danske marked, så er det ikke længere tilladt at pålægge gennemspilskrav på freespins. Det er også korrekt, men sådan er det langt fra i det store udland. Danmark er et af de eneste markeder, hvor freespins skal være uden gennemspilskrav. Derfor tager Playojo naturligvis kegler på de markeder, hvor det mere er reglen end undtagelsen med lange og snørklede regler og vilkår.

Spiludbyderen har smidt casinobonusser ud med badevandet. De mener ikke, at de ofte ugennemskuelige bonusser gør godt for noget. Samme holdning har Playojo også til de ofte pænt clichéfyldte blikfang som f.eks. sexede kvinder og Las Vegas neonskiltene. Vi har derfor at gøre med en spiludbyder med en holdning, og det er ganske forfriskende.

Playojo driver casino på det danske marked under en licens tilhørende Skill On Net Limited.

Ikke udpræget dansk produkt

Playojo er langt fra en dansk spiludbyder, og det er måske spiludbyderens store akilleshæl. En flot hjemmeside og nogle ganske fine kampagner bakkes desværre ikke op af en dansk og nærværende spiloplevelse. Den meget fair tilgang gør, at man oplever produktet som spændende og i øjenhøjde, men udpræget dansk er produktet ikke.

Du finder ikke eksklusive danske spilleautomater eller danske live dealere hos Playojo, men det gør ikke så meget. Du bliver budt velkommen med freespins uden omsætningskrav, og du kan tage et spin på Playojos lykkehjul hvis du er heldig. Der er så meget andet at komme efter.

Kommunikationen er en smule tacky, og det skyldes at de fleste udtryk tager afsæt i en meget uformel tone. De mange smarte udtryk er oversat til dansk (Google Translate?), og det går både godt og oftest lidt skidt. Vi synes f.eks. at hele velkomst-flow’et er ganske dårligt lavet, og det skræmmer formentlig nogle danske kunder væk før de faktisk er kommet i gang. Det har ikke været nemt for oversætterne, at gå i krig med de “quirky” udtryk.

Vi savner den populære betalingsløsning MobilePay, men heldigvis kan du benytte Apple Pay. Til gengæld kan du benytte de mere traditionelle e-wallets som f.eks. Skrill, Neteller og PayPal.

Overordnet set, dumper Playojo på danskheden, men der er som sagt en masse andet at komme efter.

Spilvarianter & eksklusive spil

Playojo leverer et kæmpe udvalg af casinospil. Du finder naturligvis spil fra alle de førende spilleverandører; NetEnt, Play’n Go, Quickspin, Microgaming, Yggdrasil og Evolution. Listen er alenlang, og udvalget er lettere overvældende. Du kan spille spil fra i omegnen af 25 forskellige game studios – både de store og kendte, og de mindre og ukendte.

Du finder et pænt udvalg af jackpot-spilleautomater. Små 20 jackpot-spil er der tale om, og den mest kendte af dem er velkendte Divine Fortune. Du kan også give Mega Jackpots Cleopatra og Mega Jackpots Wolf Run et skud. Der kan du vinde op til 10 mio. kr. Den store Mega Jackpot kan du vinde på en lang række jackpot-spilleautomater af svingende kvalitet.

Spiludbyderens live casino er leveret af NetEnt og Evolution. Det er bestemt ikke alle spiludbydere, som tilbyder live casinospil fra begge de førende live casino-specialister, så det er et flot træk af Playojo. Du kan give dig i kast med over 100 forskellige live casino-spil, og det er ganske over gennemsnittet.

5 populære spil hos Playojo

Pimped
Pimped er en spilleautomat fra det svenske game studio Play’n GO. Temaet er ikke overraskende det amerikanske hip-hop-miljø. Den står på masser af bling-bling, lækre damer, en fyr som til forveksling ligner Snoop Dogg, og naturligvis masser af penge. Spillets lydside er ganske fremragende, og gameplay’et fungerer også fint. Spillet er ikke vanvittigt kompliceret, så hvis du er til de simple spil vil du måske kunne lide dette.

Reactoonz 2
Reactoonz 2 er et supersjovt spil med masser af nyskabende effekter. Glem alt om et statisk spil, som følger de konventionelle regler om fem valser og traditionelle gambling-symboler. Spillet er en efterfølger til populære Energoonz, og bygger på et “out of space”-tema. Der er masser af hyggelige rummonstre, og et supersprødt gameplay. Klyngegevinster, 7×7 “grid”, masser af action og et fint soundtrack gør dette spil til en sjov oplevelse. Det er ikke helt nemt at følge med i gevinsterne, men hvad gør det så længe det er underholdende.

Valley of the Gods 2
Valley of the Gods 2 er en spilleautomat, som er bygget over det kendte gravkammer/skattejæger/Egypten-tema som du bl.a. kender fra Book of Dead. “Nu igen?” tænker du måske, men hold på Indy-hat og briller. Dette spil virker faktisk helt efter hensigten. Kunne du lide Valley of the gods eller Tut’s Twister, så er dette spil lige noget for dig. Spillet tager dig tilbage til det gamle Egypten, og i selskab med bl.a. skarabæer (en slags biller) og sfinxer går du efter den store gevinst. Du kan vinde på 240 forskellige måder på denne forholdsvis nye spilleautomat fra 2020.

Live roulette
Live roulette er naturligvis også et af de mest populære spil hos Playojo. Du kan spille med for beskedne indsatser, og evt. give dig i kast med chatten hvis du er den snakkesalige type. Spiludbyderen tilbyder endnu ikke danske live casino dealere, men det kommer forhåbentligt snart. Det er f.eks. noget som trækker gevaldigt op hos bl.a. LeoVegas Casino og Maria Casino.

Divine Fortune
Divine Fortune-jackpotten er populær hos alle spiludbydere, og Playojo er ingen undtagelse. Scenen er det antikke Grækenland, og du skal jagte den gigantiske jackpot i selskab med Føniks, Medusa, Minotauros og Pegasus. Divine Fortune er spiludbyderens største jackpot, og er skabt af branchens bedste spiludvikler; NetEnt. Går du efter milliongevinsten er denne jackpot-spilleautomat et godt bud.

Hjemmeside i friske farver

Playojo har en superlækker hjemmeside med et moderne udtryk og nogle flotte farver. Der er tænkt over tingene, og det virker som om at “look and feel” er i fokus. Designet er lækkert, og det trækker typisk op blandt danske spillere. Ser man bort fra at spiludbyderen falder igennem på dårlige oversættelser, så er det en god oplevelse at besøge hjemmesiden.

Siden er holdt i de blå-røde gradient farver, og stilen holder hele vejen. Navigationen er nem med en venstremenu, som fungerer som den skal. Inde i spilsektionen kan du benytte en fin søgefunktion, som gør dig i stand til at lokalisere netop dit spil.

De halvsløje oversættelser er desværre ikke den mest graverende fejl på hjemmesiden. Det er verificeringsflowet. Selv om man er NemID-verificeret vil spiludbyderen have tilsendt ekstra dokumentation, hvilket er helt uhørt nutildags. Spiludbydere kan naturligvis kræve det, men det er ganske enkelt uhørt blandt spiludbydere i 2020 at kræve ekstra verificering. De får et kæmpe ØF herfra!

Playojo app’en til spil på farten

Du kan naturligvis også spille hos Playojo hvis du er på farten. Du kan vælge at hente spiludbyderens app, som er tilgængelig både til iOS (Apple) og Android (Sony, Samsung, HTC og mange andre). App’en fungerer ganske fint, men det er dog tydeligt at den ikke er 100% native. Playojo har valgt at “frame” indholdet fra hjemmesiden ind i en mobiloptimeret skal, som så skal virke som en app. Missionen lykkes langt hen ad vejen, men vi er slet ikke op i liga med de førende på app-fronten som f.eks. Unibet Casino.

De fleste spil er tilgængelige på mobilen, så er du mest til spil på farten, er der således ikke noget der afholder dig fra at udforske Playojo fra en smartphone.

Live casino

Ikke overraskende har Playojo et ganske solidt udvalg af live casino-spil. Spiludbyderen har valgt at tilbyde live casino-spil fra både NetEnt og Evolution (tidligere Evolution Gaming). Det betyder, at du kan give den gas blandt over 100 forskellige live casino-spil. Spiludvalget er pænt stort, og hvis du har præferencer for NetEnt-spillene, har du altså muligheden for at spille dem hos Playojo. Det er bestemt ikke alle spiludbydere, som tilbyder live casino-spil fra begge førende spiludviklere.

Du må desværre kigge langt efter danske live dealere, men så kan du til gengæld glæde dig over et megastort udvalg af spil. Når du spiller kan du følge chatten ude i venstre side, og det gør oplevelsen en smule mere “live” end hos mange andre spiludbydere. Overordnet set et flot-flot live casino-produkt.

Massevis af kampagner

Kampagnerne er ofte spiludbyderens krydderi. Akkurat som i køkkenet mangler der ofte lige det sidste krydderi for at det går op i en højere enhed. Playojo har stor fokus på kampagner, og vi er ret begejstrede for hvor meget de har gjort ud af af dette område. Her får du serveret kampagner ad libitum!

Du finder ikke en traditionel velkomstbonus, men i stedet får du freespins ved først indbetaling. Der er ingen gennemspilskrav på dine freespins – eller afledte gevinster – så du kan hæve alle gevinster som kontanter. Der er 100% fair, og det tager vi hatten af for.

Under “Daglige indspark” finder du daglige tilbud, og der er ofte noget ret fint at komme efter. Tjek sektionen ud – den bliver opdateret dagligt.

Er du til spilleautomat-turneringer, så er Playojo det oplagte sted at starte. Du finder et utal af SPIN-VIND turneringer, hvor du kan vinde freespins.

Du kan også være så heldig, at blive udvalgt til at være A-lister (lidt kikset oversættelse?). At være A-lister betyder, at du kommer med i klubben (ClubOjo). Og det vil du jo gerne, ikke Mulle? Inviterede medlemmer får adgang til en lang række fordele og ekstra lækkerier. Hvor vidt dette koncept er i henhold til bonusreglerne udstukket af Spillemyndigheden, er mere tvivlsom.

Lykkehjulet er et fint tiltag fra Playojo, hvor du kan vinde ekstra præmier. Du skal blot logge ind på din spilkonto, og tjekke under “belønninger”. Der kan du se om du er så heldig, at du må spinne lykkehjulet. Du er garanteret en gevinst, så der er tale om er gratis lækkerier. Vælg mellem tre niveauer; “Det sikre”, “Det vilde” og “Det helt vanvittige”. Hvor stor en gambler er du?

Lækkerier fra Playojo

Det helt store trækplaster hos Playojo er de mange tilbud og kampagner. Her har vi at gøre med en spiludbyder, som kontinuerligt tilbyder dig tilbud og ekstra lækkerier. Der er casinoturneringer, freespins i loyalitetsklubben, lykkehjul og masser af ekstra lækkerier.

Vi er ikke helt sikre på om tilbuddene faktisk overholder reglerne udstedt af Spillemyndigheden, men det får vi naturligvis tjekket op på. Uanset hvad, så er tilbuddene gode, og bestemt til din fordel. Der er naturligvis ingen gennemspilskrav på freespins. Er du til gode tilbud, en fair tilgang og masser af casinospil, så er Playojo et naturligt sted at starte.

Samlet vurdering af Playojo

Den nye dreng i klassen, Playojo, imponerer os stort når det kommer til udvalget af tilbud og kampagner. Der er taget hånd om casinospillere, som ofte går lidt død i de traditionelle tilbud. Spiludbyderen har sløjfet den obligatoriske velkomstbonus, og det tager vi hatten af for.

Der er desværre også to kæmpe ØFFERE hos Playojo. De danske oversættelser er desværre helt i hegnet. Vi mistænker Google Translate for at spille en markant rolle. Det værste ved denne spiludbyder er dog KYC-flow’et. Du bliver bedt om at indsende papirer til trods for at du allerede er NemID-verificeret. Det er bestemt ikke standard. Vi vil rette henvendelse til Playojo, og gøre dem opmærksom på denne problemstilling.

Alt i alt er der meget der tyder på at Playojo sagtens kunne blive en populær spiludbyder herhjemme. Hjemme i Storbritannien har de høstet adskillige priser, og det er ikke svært at se hvorfor. De har noget på hjerte – og det er godt. De mangler lige det sidste for at kunne spise kirsebær med de store i Danmark, men det er forhåbentligt lige på trapperne.

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Samlet bedømmelse
Dansk produkt
6
Casinospil
7
Hjemmeside
8
Mobil app
7
Live casino
8
Lækkerier
9
Kampagner
9
playojoPlayojo er et forholdsvist nyt casino på det danske marked. Spiludbyderen er superpopulær hjemme i Storbritannien, og vi kan godt forstå hvorfor. Den store fokus på gennemsigtighed, fairness og en god spiloplevelse bonger flot ud i regnskabet. Vi øffer lidt over mangelfulde oversættelser og en ganske underlig KYC-procedure. Tjek Playojo ud hvis du er til kampagner og ekstra lækkerier.