Spilnu

Spilnu byder på masser af ultradanske casinospil

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Introduktion til Spilnu

Spilnu er et dansk online casino, og det er uden tvivl det casino, der har flest eksklusive danske spilleautomater i porteføljen. Spilnu var nemlig med helt fra starten, da det danske spillemarked blev liberaliseret i 2012, og endda også før det – gennem deres gratis spilunivers KomogVind.dk.

Ejerne bag Spilnu er nogle af de største pionerer indenfor dansk online casinodrift. De to brødre Anders og Frederik Christensen startede som ægte succesfulde computernørder med at producere spil nede i deres mors kælder. Kort tid efter slog de pjalterne sammen med den kendte iværksætter Mads Peter Veiby, og sidenhen har de tre stiftere grinet mange gange hele vejen hen til banken.

Så snart markedet blev liberaliseret brugte de nemlig al deres knowhow, og tog deres bedste spil med til at lancere Spilnu. Nærmest øjeblikkeligt blev Spilnu markedsleder i Danmark – kun overgået af Danske Spil Casino. Og lige netop Danske Spil Casino valgte i 2014 at opkøbe aktiemajoriteten (60%) hos den dygtige konkurrent. Danske Spil solgte dog ejerandelen tilbage i 2019 til de oprindelige ejere som nu har fået investeringsfonden Via Equity III K/S med i ryggen.

Årsagen til salget skal nok findes i ambitionerne om at operere på det internationale marked. Det har længe været en offentlig kendt hemmelighed, at CEGO har globale ambitioner, men Danske Spil har som statsejet selskab kun tilladelse til at operere på det danske marked. Derfor var ambitionerne svære at indfri. CEGO har tidligere etableret firmaet Magnet Gaming, og det er sandsynligvis herigennem, at de vil forsøge at sælge de banebrydende spil til det store udland.

Spilnu er med andre ord stærkere end nogensinde, og deres varemærke er stadig egenproducerede spilleautomater i høj kvalitet, samt jackpots der er til at vinde. I det hele taget er Spilnu kendte – og nok også en smule berygtede – for deres reklameunivers. I reklamerne fortæller almindelige danskere om dengang, de vandt den helt store gevinst. Det er rimelig corny, men det er jo smag og behag. Faktum er, at det virker, for Spilnu er stadig dygtige til at rekruttere nye spillere til deres automater.

CEGO har i øvrigt hovedkvarter i Aalborg, så vi har at gøre med en ultra-dansk spiludbyder.

Dansk produkt ud over det sædvanlige

Spilnu er kernedansk. Hovedproduktet er egenproducerede danske spilleautomater, som er ganske anderledes fra det, vi ellers ser hos andre spilproducenter. Derudover gør firmaet en dyd ud af, at deres side er til almindelige mennesker. Kommunikationen er direkte, hjertelig og meget folkelig.

Reklamerne er centreret omkring tidligere vindere, som glade fortæller deres vinderhistorier. Reklamerne kommer nok aldrig til at vinde store priser for kreativitet, men så længe de virker er Spilnu nok pænt ligeglade. For nogle år siden blev reklamerne endda parodieret af Nørgaards Netfix på TV2 Zulu.

Spilnu har dog også udenlandske spilleautomater på siden, men de er gemt langt nede på siden. Der er ingen tvivl om, at de foretrækker, at du spiller på deres egne automater, og det kan vi sagtens forstå. Det er trods alt sjovere at spille på noget unikt, som du ikke kan finde andre steder.

Udover spillene, så har Spilnu også valgt en helt anden jackpot-strategi end konkurrenterne. Her vinder du ikke millioner af kroner, som du kan i de store netværksjackpots hos eksempelvis Maria Casino. Der er tilknyttet en jackpot til alle spillene, og den starter typisk på 100.000 kr. og bliver vundet rimelig regelmæssigt.

Hjemmesiden er virkelig flot, og det er rigtig nemt at finde sit yndlingsspil – selvom de unægtelig har gjort det noget sværere for dig at finde Starburst og de andre klassikere fra NetEnt. Spiludvalget er stort, men det er bestemt ikke det største på markedet. Der er ca. 45 egenproducerede spil og nogenlunde det samme antal udenlandske spil. Derudover byder Spilnu også på deres helt eget Spilnu Bingo samt et Live Casino, hvor du kan spille klassiske bordspil som blackjack, roulette samt casino holdem og texas holdem.

Du spiller naturligvis i danske kroner, og det er let at indbetale – og udbetale – fra spilkontoen. Du kan kontakte Spilnus danske support via telefon, live chat og e-mail mandag til torsdag fra klokken 11.00 til 21.00 og fredag til søndag fra klokken 15.00 til 21.00. Hvis du vil spille gratis, så besøg søstersiden Komogvind.dk.

Spilvarianter – herunder eksklusive spil

Spilnu tilbyder sammenlignet med andre udbydere et lidt begrænset udvalg af spil, men det der er på hylden, er til gengæld i en liga for sig selv. Der er altså ikke mange, der kan måle sig med Spilnu, når det handler om spiloplevelsen. Alle deres egne spilleautomater har indbyggede bonusspil, og har du først prøvet et bonusspil fra en Spilnu automat, så bliver du let skuffet, når du rammer et bonusspil på andre automater.

Den helt store forskel er nemlig, at bonusspillene ikke bare skal overstås. Det tager lang tid at gennemføre et bonusspil, og det er godt set. Hvis du har spillet bonusspil hos Pip.dk, så ved du hvad vi mener. Det handler ikke så meget om gevinsten, men om processen. Du får med andre ord noget for pengene – også selvom du måske ikke lige vinder en kæmpe gevinst. Du får til gengæld en stor spiloplevelse i form af mange lige-ved-og-næsten-oplevelser undervejs i bonusspillet. Det kunne de andre spilproducenter altså virkelig lære noget af!

Derudover har alle spillene indbygget en jackpot. Den starter på 100.000 kr., og når du rammer bonusspillet, så har du chancen for at vinde jackpotten. Jackpotten bliver udløst, hvis du samler de rigtig ting sammen i bonusspillet og aktiverer Jackpot Flashen. Det gør du faktisk rimelig tit, men det er selvfølgelig fortvivlende sjældent, at den ender i den helt store gevinst, men pyt med det. Det er stadig sjovt, at du har chancen.

I skrivende stund er der 42 egenproducerede spil, men der kommer nye spil til hver måned. De nyeste spil er selvfølgelig øverst, så dem finder du let. Det mest populære spil hos Spilnu er stadig Diamond Express, og det er ret imponerende, for det var et af de allerførste spil, de producerede.

Udover Spilnu.dk’s egenudviklede spil finder du også klassikere fra NetEnt, såsom Gonzo’s Quest, Jack Beanstalk, Starburst og Rock’nRoll automaten Guns N’ Roses.

Du kan også spille de klassiske bordspil hos Spilnu som for eksempel roulette, blackjack og casino holdem, og vælger du deres Live Casino, så har du hver dag fra klokken 15.00 mulighed for at spille live roulette med danske dealere.

5 populære spil hos Spilnu

Diamond Express
Diamond Express er en virkelig populær jackpot-automat hos Spilnu. Kom på diamantjagt i det vilde vesten. Du spiller på ikke mindre end 9 forskellige valser og har 8 forskellige måder at vinde på. Diamond Express er fyldt med bonusfeatures som Gameflash, Diamantjagt, Bufallospil og minilabyrint. Det vigtigste er dog muligheden for at vinde den helt store progressive jackpot på flere hundrede tusinde kroner. Diamond Express er hjemmeskabt af CEGO, firmaet bag Spilnu.

Safari
Safari lokker med vilde oplevelser. Her er zebraer, giraffer og andre af savannens dyr på valserne, og rammer du tre kameraer, så ryger du ind i bonusspilet Fotosafari, hvor du kan udløse Jackpot Flashen. Det andet bonusspil i Safari hedder skattejagt, og det er lige så spændende som det lyder. Spillet er bygget op i 3 x 3 og der er gevinstlinjer både vandret, horisontalt og diagonalt. Safari har en indbygget jackpot, som starter på 100.000 kr. Tilbagebetalingsprocenten er på flotte 97%, så det er bestemt ikke en fedtet af automat.

Railroad Express
Railroad Express er en favorit blandt mange spillere. Spillet handler heldigvis ikke om DSB – her kommer du derimod på en tur til Det Vilde Vesten, hvor du skal have fat i alle diamanterne og guldet i minerne. Du spiller på 3 forskellige valser og har 20 gevinstlinjer. Railroad Express er fyldt med bonusspil som Kulvognen, Guldbjerget og Jernbanebygger. I Jernbanebygger skal du bygge en jernbane for at kunne komme hen til minerne med guld og diamanter. Railroad Express er skabt af CEGO.

Du kommer på dejlig dybt vand med Deep Blue. Denne danskproducerede spilleautomat har lækker grafik og undervandslyde, der giver en flot maritim stemning. Automaten har tre indbyggede bonusspil samt en Jackpot, der nok skulle give dig råd til at spise hummere dagen lang. Vores favorit bonusspil er Sonar, hvor du skal sejle din båd uden om forhindringer, mens du opsamler gevinster undervejs. Deep Blue Jackpotten starter på 100.000 kr.   

Starburst
Starburst er en klassiker på en lang række online casinoer i verden. Hos Spilnu er den også blevet en favorit. Du spiller på 5 forskellige valser og har 10 gevinstlinjer, som du kan vinde på. Her vil du opleve juveler falde ned i hænderne på dig.  Du kan ramme wildsymboler, der erstatter alle andre symboler. Starburst er skabt af svenske NetEnt.

Velfungerende hjemmeside uden de store dikkedarer

Spilnu har en lidt ordinær hjemmeside, men den er heldigvis fyldt med deres egne danske spil i verdensklasse. Du kan måske mene, at udvalget er meget mindre end andre steder – og det har du ret i – men her er altså kvalitet fremfor kvantitet. Det har også den fordel, at man ikke bliver overvældet af alt for mange muligheder. I casinoet finder du først deres egne automater, så kommer de udenlandske spilleautomater og til sidst casino bordspil og Live Casino. Kan du ikke finde det spil, du vil prøve, så brug søgefunktionen. Den finder altså nåle i selv de største høstakke.

En af de små lækre detaljer er, at du kan spille flere spil samtidig. Det er lidt samme setup som hos Spillehallen.dk. Du kan også hele tiden følge med i hvem der vinder hvad – det er til gengæld en feature, som deler vandene. Heldigvis kan den også slås fra.

Du spiller direkte i din browser hos Spilnu, så du behøver ikke downloade en software for at komme i gang. Du kan i øvrigt let se, hvor stor jackpotten er for de enkelte spil, og du kan løbende følge med i, hvordan det går andre spillere. Alle de største gevinster vises nemlig i realtid ude til højre på siden. Der er også en funktion, hvor du kan se samtlige jackpotvindere gennem tiden, og det er selvfølgelig her du gerne snart skal have dit eget navn på listen.

Vi savner lidt flere indbetalingsmuligheder. I skrivende stund kan du kun indbetale med de mest gængse kreditkort.

Mobil app’en mangler desværre

Du kan spille dine favoritspil hos Spilnu direkte på din mobil. Spil casinospil i verdensklasse, som du kun finder hos den danske spiludbyder. Det er nemlig noget af det helt særlige ved Spilnu mobil casino, at der er så mange unikke spilmuligheder at vælge imellem.

Du kan også prøve lykken med bordspil og Live Casino med et par tryk på din mobiltelefon. Du spiller direkte i din mobilbrowser, og behøver altså ikke downloade en app for at komme i gang med at spille. Du skal dog være opmærksom på, at mobilversionen kun virker til iPhone og Android. Windows-telefoner kan ikke spille på mobil casinoet. Det kunne alligevel være fedt, hvis spiludbyderen snart kom på banen med en decideret app.

Spil live casino hos Spilnu

Spilnu har et flot live casino, hvor du blandt andet kan spille roulette med danske dealere. Du kan også spille blackjack, baccarat, casino holdem og caribbean stud poker. Det er den svenske live casino-ekspert, Evolution Gaming, der leverer løsningen, så kvaliteten er altid helt i top.

Spil mod helt rigtige dealere i stedet for mod en computer. Det er bare en helt anden oplevelse. Mindsteindsatsen er 5 kr. på de fleste spil og helt op til 25.000 kr. pr. hånd, hvis du ellers er godkendt hertil.

Flere kampagner med tiden

Spilnu tilbyder en fin velkomstbonus til alle nye spillere med et yderst lavt gennemspilskrav. Lige nu får nye spillere 500 kr. i velkomstbonus + 5 skrabelodder, hvor du kan vinde kontante gevinster.

Spilnu har dog aldrig været stedet, hvor du finder de fleste kampagner. Det er deres spil, som er trækplastret og ikke kampagner med gaver til spillerne. Det er lidt øv, men til gengæld kan man som spiller glæde sig over, at spillene generelt har ganske høje tilbagebetalingsprocenter på den rigtige side af 96%.

Husk som altid at læse bonusreglerne, inden du tager imod en bonus eller anden form for tilbud hos Spilnu.dk.

Lækkerier fra Spilnu

Spilnu tilbyder et flot live casino med et godt udvalg af bordspil som for eksempel roulette med danske dealere samt blackjack, baccarat, casino holdem og caribbean stud poker. Men det er klart egenproducerede spil som Diamond Express og Deep Blue, der giver konkurrenterne baghjul. Der er ingen grund til jysk beskedenhed her. Spilnu-spillene har ganske enkelt de sjoveste bonusspil på markedet, og så er det ikke engang løwn!

Mindsteindsatsen hos Spilnu er også lavere end de fleste andre steder, og det kan vi godt lide. Her kan du spinne lystigt for 40 øre pr. tryk, og så kommer man altså langt for en tyver.

Spiludbyderens helt store USP er klart danskheden. Alt emmer af danskhed, og hvis du kan lide at spille i trygge rammer er spiludbyderen fra “dobbelt-A” helt sikkert et godt valg.

Svensk søstercasino ved navn Lyckost

Maj 2020 fik CEGO A/S en svensk spillicens og derfor har den succesfulde danske spilproducent straks lanceret et svensk søstercasino. Navnet er Lyckost, og det er en nærmest tro kopi af spilnu – bare på svensk. Hvor navnet Lyckost kommer fra, tør vi ikke gætte på, men vi krydser fingre for, at navnet giver en lille smule mere mening for en svensker end for en dansker, for det lyder – med danske øre – unægteligt en smule mærkeligt.

Med lanceringen af Lyckost.se skriver CEGO i øvrigt dansk casinohistorie. Det er nemlig første gang et dansk online casino prøver kræfter i det store udland. Vi kipper lidt med Dannebro, og ønsker naturligvis CEGO held og lykke i det svenske. Måske det er starten på et globalt casino-eventyr?

Samlet vurdering af Spilnu

Spilnu er en dansk spiludbyder og softwareudvikler med hovedsæde i Aalborg. Spilnu var med lige fra starten i 2012, da spillemarkedet i Danmark blev liberaliseret. Du vil opleve et casino med færre spil, end du er vant til. Der er under 100 at vælge imellem. Det betyder dog ikke, at det er kedeligt at spille her. Tværtimod!

Hos Spilnu kan du nemlig spille på deres helt egne eksklusive spil. Her er der tale om spil i absolut verdensklasse, og der kommer cirka et nyt spil til hver måned. Det er lige noget for alle os der efterhånden er lidt træt af Gonzo’s Quest og Book of Dead – og alle copycat-spillene.

Aalborgenserne giver dig også mulighed for at spille på et ganske fint live casino. Du kan spille favoritter som roulette, blackjack, baccarat og caribbean stud. Spil mod helt rigtige dealere i stedet for mod en computer – og tilmed imod danske dealere.

Spilnu henvender sig til et ultra-casual segment, og spillene falder i de flestes smag. Vi kan stærkt anbefale den aalborgensiske spiludbyder, hvis du er helt grøn. Og hvis du ikke er, så finder du sågar også produktet superfedt. Vi kipper med klaphatten for den danske spiludbyder.

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Samlet bedømmelse
Dansk produkt
10
Casinospil
9
Hjemmeside
8
Mobil app
8
Live casino
8
Lækkerier
8
Kampagner
7
spilnuSpilnu er en vaskeægte dansk casino-succes. Hvor størstedelen af de mange online casinoer er fra det store udland, så har vi her at gøre med en spiludbyder fra Aalborg. Spilnu leverer i den grad varen, og det er specielt de egenproducerede spil, som bonger ud på den positive skala. Spillenes kvalitet er skyhøj! Vi savner naturligvis en app til mobilen og en anelse flere kampagner, men ellers er der ikke meget at øffe over.