Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Introduktion til 7 fede spilleautomater med masser af musik
- Ægte sambarytmer i Samba Carnival
- Welcome to the spilleautomat-jungle
- Head banging tilladt på Annihilator-spilleautomaten
- Elvis the King Lives på Danske Spil
- Jimi Hendrix-automaten har mange strenge at spille på
- Let’s go party med Aqua-automaten
- Så længe jeg lever, vil jeg elske John Mogensen-automaten
Introduktion til 7 fede spilleautomater med masser af musik
Vidste du, at de største producenter af spilleautomater, såsom NetEnt og Microgaming, alle har ansat rigtige musikere til at kreere musikken til deres nyeste spil? De har nemlig fundet ud af, at et godt lydspor er ligeså vigtig som et godt bonusspil. Musikken har simpelthen en kæmpe indflydelse på, hvordan spillerne tager imod en ny spilleautomat. Der er ganske enkelt ingen, der gider spille særlig længe på en automat med dårlig og ensformig muzak.
Når man spiller på en automat, får man jo ofte trykket en del gange på SPIN-knappen. Hvis det er den samme dødssyge lille musikbid, du får i ørerne ved hvert eneste tryk, så bliver man til sidst skør – eller finder hurtigt en anden spilleautomat.
I denne artikel kigger vi på de mest populære spilleautomater med god musik i. Det er ikke overraskende spil, hvor producenten har hevet den store tegnedreng frem og købt rettighederne til musikken hos etablerede bands og kunstnere. Der findes musikautomater inden for de fleste musikgenrer, men det er især den hårde rock, der de seneste år har fundet vej til spillemaskinernes forunderlige verden. I 2020 udkom der i øvrigt en Twisted Sister spilleautomat som du også kan tjekke ud.
Ægte sambarytmer i Samba Carnival
Der er fest, farver og masser af god musik i spilleautomaten Samba Carnival fra den svenske spilproducent Play’n GO. Hver gang du rammer en gevinst, bliver der skruet op for musikken og danset til dunkende brasilianske sambarytmer. Rammer du søde sambapiger på valserne, så er der gode nyheder på vej. Pigerne er nemlig Wild – præcis ligesom i Rio de Janeiro.
Når valserne stopper, så begynder de letpåklædte sambapiger at danse, og det er en meget sjov feature i spillet. Det er også sød musik, hver gang du rammer tre bonus bongo symboler, for så står den på ægte sambastemning krydret med et sjovt bonusspil. Her kan du vinde op til 150 gange din indsats, mens du ryster dine maracas ud over det hele.
Når du vinder en gevinst får du muligheden for at “gamble” den. Dvs. at du kan double gevinsten eller tabe den igen. Der er masser af lækre små features.
Soundtracket til Samba Carnival er varieret, så musikken ændrer sig, hvis du vinder en stor gevinst contra en lille gevinst. Det er godt tænkt. Og kan vi ikke bare blive enige om, at man bliver glad i låget af samba?
Det gør vi i hvert fald, og derfor giver vi spilleautomaten Samba Carnival 3 trompeter + en stor fanfare.
Prøv Samba Carnival hos ComeOn Casino. Spillets tilbagebetaling er på 95,79%.
Welcome to the spilleautomat-jungle
Er du klar til at få blæst håret tilbage og skråle med på de udødelige klassikere fra Guns N’ Roses? Gør det mens du spiller luftguitar til denne verdensklasse spilleautomat produceret af den svenske spilproducent NetEnt.
Spilleautomaten er proppet med god musik, lækre features og en grafik, der bare swinger. Sådan!
Selve spillet er bygget op som en scene, og når du rammer noget godt såsom Appetite for Destruction Wilds eller en Crowd Pleaser Bonus, så går publikum i bogstavelig forstand amok, mens du kan sidde og nyde rigtige live optagelser fra koncerter rundt omkring i verden. Det er dælme godt lavet. De tre originale medlemmer af Guns N’ Roses, Axl Rose, Slash og Duff McKagan, er naturligvis alle symboler som er værd at ramme.
Ligesom i den danske John Mogensen-automat, så kan du også her selv vælge, hvilke numre, der skal køre i baggrunden, mens du spiller. Vi anbefaler at sætte Sweet Child O’ Mine på repeat, og når du så har ramt en rigtig stor gevinst, så kan du jo passende hoppe over i Paradise City. Set-listen byder på disse legendariske GNR-klassikere; Welcome to the Jungle, Sweet Child O’ Mine, Paradise City, November Rain og Chinese Democracy.
Guns N’ Roses-automaten kan det hele. Det er en fuldstøbt Rock’N’Roll action-klassiker, og vi har absolut ingen problemer med at lange 5 trompeter og en lang fanfare over disken. Værsgo og spin!
Spilleautomaten har en tilbagebetaling på 96,97% og kan spilles hos Maria Casino.
Head banging tilladt på Annihilator-spilleautomaten
Hvis thrash metal er, hvad der skal til for at få dig i zonen, så er Annihilator spilleautomaten fra Play’n GO bare ikke til at komme udenom. Her er tung, tung guitar, ild, og selveste Fanden selv på valserne. Ja, hvad mere kan man i grunden forlange?
Det skulle da lige være en hårdtpumpet playliste med otte stærke numre fra de canadiske metaldrenge i bandet Annihilator. De otte lækre tracks er; Never Neverland, Alison Hell, Word Salad, Stonewall, Nozone, King of the Kill, 21 og Psycho Ward.
Superguitaristen Jeff Waters er Wild, og det passer ham jo nok ganske fint. Hvad Fanden siger til at være spillets Scatter er 7.dk redaktionen uvist på nuværende tidspunkt, men det er han altså. 3 x Fanden selv, og så er der dømt freespins på drengen.
Uanset om du elsker metal-genren eller ej, så må man tage hatten af for en yderst vellykket spilleautomat. Det er en totaloplevelse, og musikken skifter løbende. Det er altså ikke den samme 2 sekunders lydbid, man hører igen og igen – og igen. Derfor bliver man heller aldrig træt af soundtracket, og hvis man gør, så er der jo 7 forskellige sange at vælge imellem.
Vi giver Annihilator spilleautomaten 4 flotte trompeter – selvom bandet jo nok ville foretrække guitarer.
Annihilator automaten har en tilbagebetaling på 96,2%, og du kan spille den hos bl.a. NordicBet Casino.
Elvis the King Lives på Danske Spil
Nu er det endelig bevist. Elvis lever i bedste velgående, du skal bare svinge forbi Danske Spil Casino. Her finder du nemlig spilleautomaten Elvis the King Lives fra WMS. Kongen af Rock’n’Roll kommer frem og synger for dig på alle valserne i denne unikke 11-hjuls klassiker med intet mindre end 80 forskellige gevinstlinjer.
Spillet er naturligvis bygget op med ægte 50’er nostalgi, læderjakker og pomadehår, og der er en ganske fin lille intro, hvor du i billedform præsenteres for begivenheder fra Elvis Presleys imponerende karriere. Elvis the King Lives har naturligvis også kongen selv med på lydsiden med nogle af hans mest populære sange. Spillets symboler har også klare referencer til Elvis’ karriere, og hvis du er en ægte fan, så får du ikke svært ved at genkende Big Hunk O’love symbolet eller Elvis gamle guitar.
Elvis er spillets Wild, og du kan også vinde freespins med op til 100 x Multiplier. Det fedeste er dog bonusspillet. Her ryger du ind i jukeboksen og kan lande på en af de udvalgte Elvis sange. Prøv at se om du kan ramme Blue Suede Shoes – eller endnu bedre Hound Dog, for den giver dig 10 freespins ekstra.
Vi giver gode gamle Elvis og hans spilleautomat Elvis the King Lives 4 trompeter plus et ordentlig vrid med hoften.
Elvis the King Lives har en tilbagebetaling på 96,09% og kan spilles hos Danske Spil.
Jimi Hendrix-automaten har mange strenge at spille på
Guitarguden Jimi Hendrix har fået sin egen spilleautomat, og det er hans arvinger jo nok ganske godt tilfreds med. Det er vi andre i øvrigt også, for Jimi Hendrix automaten, produceret af NetEnt, er som skabt til luftguitar og store spiloplevelser. Der er lækre riffs på alle valserne og et sensationelt lydspor. Det siger i hvert fald Hey Joe … til det meste.
Men hvad er Hendrix uden en solo, tænker du måske? Ja, det er der selvfølgelig også styr på. Ram Multipier Solo inde i hovedspillet. Det vil være sød musik for de fleste. Vi kan også anbefale, at du skifter greb og rammer Purple Haze bonusspillet eller en omgang Little Wings freespins.
Det bedste ved Jimi Hendrix automaten er selvfølgelig lydsporet. Det er både stærkt, bredt og varieret, så det er ikke en spilleautomat, hvor du bliver træt at lyden lige med det første. Tværtimod anbefaler vi, at du skruer godt op for lyden, mens du spiller på denne 5-valsede Rock’n’Roll’er.
Vi giver Jimi Hendrix 4 trompeter og smider endda gerne en Fender Stratocastor oveni i hatten.
Jimi Hendrix automaten har en tilbagebetaling på 96,9% og du kan finde den hos LeoVegas.
Let’s go party med Aqua-automaten
Uh, uh, uh, YEAH!
Ja, Danmarks største musiksucces gennem tiderne, Aqua, har selvfølgelig også fået deres helt egen spilleautomat. Du finder ’Aquamaten’ eksklusivt inde hos Danske Spil Casino, og den er proppet med lydbidder fra alle de største hits – og bare rolig, der er naturligvis også blevet plads til den ikoniske Barbie Girl.
Der er en playliste på syv velkendte hits at vælge imellem, mens du spiller, så hvis du går kold i en sang, så skifter du bare til den næste. De syv sange er; Barbie Girl, My Oh My, Around the World, Bumble Bees, Doctor Jones, Cartoon Heroes, Turn Back Time, Happy Boys & Girls og We Belong To The Sea.
De fire bandmedlemmer Rene Dif, Lene Nystrøm, Søren Rasted og Claus Norreen optræder på valserne, og hvis er så heldig at ramme bonusspillet, Aquascope, så skal du vælge mellem tre forskellige musikvideoer. Når musikvideoen er slut får du tildelt et tilfældigt antal freespins med multiplikator på, og det plejer at være genvejen til en stor gevinst.
Men hvis du virkelig vil hoppe og danse i sofaen, så skal du ramme Danmarks Jackpotten. Den er typisk på et par millioner kroner, og så skulle der nok være råd til en tur ’Around the World’, som Aqua ganske passende synger på et af deres store hits.
Vi giver Aqua spilleautomaten 4 trompeter.
Du finder Aqua-maten hos Danske Spil Casino, og den har en tilbagebetaling på 95,18% – inklusiv 3% til Danmarks Jackpotten.
Så længe jeg lever, vil jeg elske John Mogensen-automaten
Det kan godt være, at der er noget galt i Danmark, men der er altså ikke noget galt med John Mogensen spilleautomaten. Tværtimod er der i den grad fut i fejemøjet, og du er garanteret store musikalske oplevelser i denne perle af en dansk spilleautomat.
I modsætning til de fleste andre spilleautomater, så er der her købt rettighederne til hele sange og ikke kun bidder af sangene. Det er en befrielse især, når sætlisten er så fantastisk som her. Du kan simpelthen vælge og vrage blandt de 10 bedste John Mogensen-sange og lade sangene køre i baggrunden, mens du spiller. Når den ene sang er slut, starter den næste automatisk, og derfor er lydsporet måske det mest afvekslende, der nogensinde er lavet til en spilleautomat.
De ti legendariske John Mogensen-sange er; Fut i fejemøget, Livet er kort, Åh hvilken herlig nat, Karl & Ann-Cathrin, Så længe jeg lever, Nina kære Nina, Sidder på et værtshus, To mennesker på en strand, Der er noget galt i Danmark og Ursula.
Du har med andre ord have både Ursula, Nina kære Nina og Karl & Ann Kathrin på din side, mens du jagter den store gevinst. Spillet er bygget af Win Studios for Danske Spil Casino, og der er tale om et pletskud. Her er både fyldte askebægre og den helt rigtige bodega-stemning i denne 5-valsede spilleautomat.
Det er selvfølgelig en fordel, hvis man kan lide John Mogensen, men hvem pokker kan ikke det?
Vi hæver glasset, og giver uden tøven John Mogensen-spilleautomaten 5 velpudsede trompeter – og det endda med trut i.
John Mogensen-automaten har en tilbagebetaling på 95,02% og kan spilles hos Danske Spil Casino.
Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk