- Introduktion til ludomani
- Definitioner på ludomani
- Ludomanen mangler sygdomserkendelse
- Hvor kan man søge hjælp?
- Hvad er symptomerne på ludomani?
- Hvordan udvikler man ludomani?
- Kunstig intelligens bruges i kampen mod ludomani
- Hvordan kureres ludomani?
- Test dig selv for ludomani
- Vigtige spørgsmål og svar om ludomani
Introduktion til ludomani
Der findes mange forskellige definitioner af ludomani, og de tager alle udgangspunkt i en afhængighed af spil. Ludo er latin og betyder “jeg spiller”, men ludomanen spiller ganske enkelt for meget. Han er simpelthen ikke selv i stand til at begrænse sin spiladfærd, selvom spilomfanget er skadeligt.
I Danmark bruger vi typisk begrebet ludomani om afhængighed af pengespil, men i klinisk forstand behøver der ikke at være penge involveret. Du kan sagtens have et skadeligt forhold til spil uden penge og udvikle ludomani.
Definitioner på ludomani
Sundhedsstyrelsen følger verdenssundhedsorganisationen WHO’s definition af begrebet ludomani. Her er det lige netop spillet i sig selv og ikke pengene, der er det centrale. Ludomani defineres som en bred spillemæssig forstyrrelse, der dominerer livet på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser. Det er altså alle former for skadelig adfærd forårsaget af spil uagtet om der er penge i spillet eller ej.
Men når det er sagt, så der bare langt større skadevirkninger ved pengespil contra spil uden indsatser. Ludomanen er jo per definition ikke er i stand til at styre sit spil, så koster det tit rigtig store summer. Ludomanen, der er afhængig af pengespil, taber oftest meget mere end personen har råd til. Den økonomiske nedtur er ofte på bekostning af de nære omgivelser.
Ludomani og ’Internet Gaming’ afhængighed er blevet optaget i det internationale sygdomsregistre ICD – The International Classification of Diseases – i 2018.
Ludomanen mangler sygdomserkendelse
Desværre er ludomanen sjældent selv i stand til at se, at vedkommende har et skadeligt forhold til spil. Personen spiller, fordi spillet er sjovt, og selvom personen taber mange penge, så er han overbevist om, at den store gevinst venter lige rundt om hjørnet.
Lederen af Ludomaniklinikken på Odense Hospital, Jakob Linnet, ph.d. i psykologi, har således påvist, at ludomaner generelt er mere optimistiske end ikke-ludomaner. De har ganske enkelt en urealistisk forventning til spillet, og det er derfor en ludoman fortsætter sit spil indtil, der ikke er flere penge på kontoen.
En af teserne er, at ludomanen er afhængig af forventningen om en gevinst snarere end selve gevinsten, og det er derfor en person med problematisk spiladfærd ikke stopper, selv når han har vundet. End ikke den største Lottogevinst kan få ludomanen til at stoppe sit spil – snarere tværtimod bliver en stor gevinst blot en katalysator i jagten på nye spiloplevelser!
Ludomani går også udover de pårørende
Det er næsten altid de pårørende, der først påpeger, at personen har et problematisk forhold til spil, men alle der kender en ludoman ved, hvor svært det er at få personen til at erkende sit problem. Alle ludomaner har således en lang forhistorie med spilmisbrug inden de endelig beder om hjælp. I mange tilfælde, er det kun fordi familie eller venner har stillet dem stolen for døren, at de ’frivilligt’ indgår i et behandlingsforløb.
Ludomanen har nemlig i udgangspunktet slet ingen – eller kun i meget ringe grad – en sygdomserkendelse, og det er et af de helt centrale problemer ved lidelsen, for havde ludomanen selv sygdomsindsigt, så var vedkommende jo allerede godt på vej til at kontrollere sin spiladfærd.
Derfor har personen, der henvender sig til behandlingscentrene ofte mange års spilmisbrug med i bagagen.
Hvor kan man søge hjælp?
Behandlingscentrene ligger spredt over det meste af Danmark, og er ikke kun forbeholdt for storbyerne. Center for Ludomani (København), Ludomaniklinikken på Odense Universitetshospital (Odense), Forskningsklinikken for Ludomani (Aarhus) og Behandlingscenter Tjele (flere steder i landet) tilbyder alle behandling for ludomani.
Hvad er symptomerne på ludomani?
I modsætning til mange andre sygdomme, så er det ikke let at stille diagnosen. Symptomerne kan nemlig let forveksles med sociale problemer. Derfor kaldes sygdommen også “Det skjulte misbrug”.
Der er forskellige måder, hvorpå ludomani kommer til udtryk på. Nogle mennesker reagerer ved at blive modløse, andre bliver rastløse eller impulsive. Der findes ikke en entydig liste med symptomer, men Center for Ludomani har opstillet en række kendetegn.
Der kan være fysiske kendetegn såsom hjertebanken, stress, ondt i hovedet, indre uro, svedeture, mave- og muskelsmerter samt nedsat immunforsvar. Men det er især på psyken, at ludomani kommer til udtryk. De fleste ludomaner oplever således lange perioder med søvnproblemer, koncentrationsbesvær, rastløshed. Men også humørsvingninger, angst, depression og sågar selvmordstanker er udbredt.
Ludomanen er notorisk dårlig til at holde aftaler, og har en tendens til at isolere sig med mindre, han er sammen med andre spillere. Han er opfarende, mangler overblik og er mentalt fraværende og generelt uengageret i livet omkring ham. Det eneste der betyder noget er det næste spil, og vedkommende vil ofte lyve om sit spilforbrug. Går du ham på klingen, så hører du kun om gevinsterne og næsten aldrig om tabene.
Hvordan udvikler man ludomani?
Man mener, at cirka 0,3% af befolkningen lider af ludomani, men det vurderes, at tallet er stigende. Alligevel er der ingen, der med sikkerhed kan sige, hvorfor en person udvikler ludomani, mens andre personer kan spille i årevis uden at udvikle et misbrug.
Vi ved, at ludomani som regel udvikles over tid. Det kan tage flere år, hvor personen har et normalt spilmønster, men så pludselig begynder billedet at ændre sig. Spillet fylder mere og mere i personens liv. Det bliver spillet, der styrer personen, og ikke den anden vej rundt.
I nogle tilfælde går det meget hurtigere. Personen er på en eller anden måde mere disponeret for at udvikle et problematisk forhold til spil, men hvad der er den – eller nok snarere – de udløsende faktorer for ludomani, ved man endnu ikke.
De fire faktorer
Alt tyder på, at det er en kombination af mange forskellige faktorer. Det gør det også ekstra svært at sætte ind med en ordentlig indsats. Der er dog ingen tvivl om, at en øget tilgængelighed af spil har en indflydelse på udviklingen af ludomani. Fandtes der ingen spil om penge, så ville der helt sikkert også være færre ludomaner i Danmark.
Der findes med andre ord ingen enkel forklaring på ludomani. Det er en vifte af forskellige faktorer, der tilsammen presser personen ud i et problematisk og skadeligt spillemisbrug. Moderne ludomaniforskning peger på fire overordnede faktorer, som i et eller andet omfang alle har en indflydelse på om en person er i risikogruppen for at udvikle ludomani eller ej.
1: Ludomani kan være arveligt
Der er noget der tyder på, at familiære og genetiske forhold har en indflydelse på, om du er i risikogruppen for at udvikle ludomani. Har dine bedsteforældre eller forældre haft et spillemisbrug, så er der en større risiko for, at du også vil få problemer med spil i dit liv. Det er dog ikke sådan, at man har fundet et egentligt ludomani-gen – det er muligt, det findes, men foreløbig er det altså ikke fundet.
Men hvad der er arv, og hvad der er miljø, er selvfølgelig også svært at vurdere. Ludomaner er nemlig tit dårlige forældre og rollemodeller, da de i sagens natur desværre er mere optaget af spil end af deres nære relationer. Ludomani går altid går udover børnene.
2: Ludomani skyldes sociale faktorer
Ludomaner, alkoholikere og narkomaner har mere tilfælles end man umiddelbart skulle tro. Derfor er der også mange, der peger på, at de sociale forhold og faktorer kan være en katalysator til at udvikle problematisk spiladfærd. Det er i hvert fald et kendetegn, der går igen hos mange misbrugere, at de færdes i et miljø, hvor andre har samme form for misbrug.
De fleste ludomaner har således venner, der også spiller meget. De spiller måske endda endnu mere end dem selv, og det er med til at fastholde dem i billedet af, at de ikke selv har et problem. Der er jo andre, der er meget værre. De fleste der kommer ud af deres misbrug, må således også ofte sige farvel til en stor del af gamle sociale liv. De må vende de ’dårlige’ venner ryggen, for kun derigennem kan de komme ud af deres misbrug.
3: Individuelle faktorer udløser ludomanien
Selvom ludomaner ofte har meget identiske historier at fortælle, så er der alligevel individuelle forskelle. Derfor er der meget, der tyder på, at personligheden og den enkeltes psykiske karakter også er udslagsgivende for om personen udvikler spilafhængighed.
Det har også været fremme, at biokemiske processer inde i kroppen har en indflydelse. Det er således blevet påvist, at spil og især gevinster udløser et dopamin-lignende stof i hjernen, som får personen til at føle lykke. Jo mere disponeret den enkelte er for at udløse dette stof, desto større er risikoen for at spillet tager overhånd.
4: Reklamer og andre ydre påvirkninger
Det er et faktum, at andelen af ludomaner både herhjemme og på verdensplan er steget i takt med, at der kommer flere og flere reklamer for spil. Det ser simpelthen ud til, at en øget tilgængelighed af spil og en øget social accept af spil i sig skaber flere ludomaner. Derfor anbefaler Center for Ludomani, at spilreklamer forbydes på lige fod med reklamer for alkohol og tobak.
De største spiludbydere og brancheforeningen DOGA vedtog i foråret 2019 et fælles adfærdskodeks for spilbranchen, som alle fremover har forpligtet sig til at følge. Formålet med kodekset er, at styrke den sociale ansvarlighed af spilbranchens markedsføring. Derfor er der et ønske om at fastsætte rammer og værktøjer, der går udover de krav, der allerede er pålagt af Spillemyndigheden og regeringen. Et helt konkret eksempel er, at begrænse antallet af spilreklamer på TV.
Kunstig intelligens bruges i kampen mod ludomani
Forskere peger på, at der er nogle ensartede mønstre i de problematiske spilleres adfærd. Når man først har lokaliseret disse, så ved man også, hvad man skal holde øje med.
Det århusianske firma Mindway AI har således i samarbejde med Danske Spil udviklet Spilscanneren. Ved hjælp af spildata og en særlig “ludomani-algoritme” holder den øje med kundernes spilmønstre. Hvis nogle spillere pludselig begynder at ændre spiladfærd i retning af markant øget spilomfang – både i tid og i indsatser – så bliver spilleren kontaktet til en snak om ludomani.
Spilscanneren kan med 88% sikkerhed spore om en person er ved at udvikle en problematisk spiladfærd. Der er altså virkelig tale om et effektivt værktøj i kampen mod ludomani. Det er også derfor, at spillelovgivningen i dag kræver, at spiludbyderne har et program eller interne procedurer, der kan spore problematisk spiladfærd hos kunderne
Problemer med de fysiske forhandlere
Selvom især sportsbetting har ry for at være særlig udsat, så findes der ludomaner inde for alle andre former for spil – f.eks. casino, bingo og poker. Andre spiludbydere har også taget big data ind i kampen for at spotte usunde spilmønstre. Alle spiludbydere på det danske marked er således forpligtet til at følge reglerne for ansvarligt spil udarbejdet af Spillemyndigheden.
Brancheforeningen DOGA har også appelleret til myndighederne om, at der bliver sat mere fokus på problemspillerne ude i kioskerne og spillehallerne. Det er desværre her, at ludomanerne i stor grad har mulighed for at kunne spille uden nogen form for overvågning. Her kommer et godt tiltag som Spilscanneren til kort, om man så må sige.
Hvordan kureres ludomani?
I Danmark står Center for Ludomani for 75% af alle ludomanibehandlinger. De hjælper i omegnen af 1.000 personer om året. Selve behandlingen er en blanding af kognitiv terapi og udarbejdelse af konkrete strategier og mål for at modvirke at spillet fortsætter.
Første skridt på vejen er at give ludomanen en erkendelse af sin lidelse og forstå sine egne motiver for at spille. Behandlingen består af 12 individuelle samtaler med en behandler. Vedkommende har ofte selv har en fortid som ludoman. Der er samtaler hver 14. dag, og dertil kommer et tilbud om at indgå i et gruppeforløb sammen med andre ludomaner i behandling.
Gratis behandling
Center for Ludomani har gode resultater, men der er uenighed om, hvorvidt ludomani overhovedet kan kureres. Mange mener, at det eneste man kan gøre, er at holde trangen til spil nede. Ludomanien vil altid være latent i personen. Man er så at sige ikke-spillende ludoman og aldrig langt fra at falde i igen.
Derfor er en del behandlingen også, at man tilknyttes en mentor, som man altid kan ringe og snakke med, hvis spillelysten vender tilbage.
Ludomanibehandlingen er gratis, og foregår i enten København, Odense, Esbjerg eller Århus. I nedenstående video (6:00 minutter) gennemgår Center for Ludomani bl.a. hvordan man kan træne sig ud af sin afhængighed.
Test dig selv for ludomani
Har du selv problemer med spil, eller kender du nogen som har? Nedenstående test kan give dig et fingerpraj om, der er grund til bekymring. Testen indeholder 10 spørgsmål om pengespil, og hvis du kan svare JA til fem spørgsmål eller flere, så bør du søge hjælp!
- 1: Tænker du ofte på spil, og på hvordan du kan skaffe tid og penge til at spille?
- 2: Spiller du for at slippe for dagligdagens problemer?
- 3: Har du behov for at øge indsatsen for at opnå samme spænding? Bruger mere tid og/eller flere penge på spil end tidligere?
- 4: Vender du nogle gange tilbage til spillet for at vinde det tabte tilbage?
- 5: Har du forsøgt at bringe dit spil under kontrol – eller forsøgt at stoppe helt – uden held?
- 6: Bliver du rastløs eller irriteret, hvis du er nødt til at forlade spillet?
- 7: Lyver (eller fortier) du over for familie, venner eller andre, om hvor meget du spiller?
- 8: Har du begået kriminalitet, f.eks. bedrageri, tyveri eller underslæb – eller uretmæssigt brugt andres Dankort – for at kunne finansiere dit spil eller spillegæld?
- 9: Har du mistet eller belastet familierelationer, venskaber, job eller uddannelse på grund af spil?
- 10: Har du lånt penge af familie, venner, bank eller andre at redde dig ud af økonomiske problemer, som du er havnet i på grund af spil?
Det er ikke sikkert at testen viser at du er ludoman eller ikke. Er du i tvivl anbefaler vi dig at tage kontakt til StopSpillet. StopSpillet er en hjælpelinje under Spillemyndigheden, og her kan du bl.a. få professionel og uvildig rådgivning om ansvarligt spil. De kan fortælle dig mere om problematisk spilleadfærd, og du kan få vejledning omkring behandlingsmuligheder.
På 7.dk går vi højt op i ansvarligt spil, og arbejder kun sammen med spiludbydere, der har dansk licens og en ansvarlighedspolitik. Vi har dog ikke bemyndigelse eller kompetence til at rådgive dig ift. ludomani. Derfor er vores bedste råd, at tage kontakt til StopSpillet, hvis du føler at du – eller en du har kær – har et uhensigtsmæssigt spilmønster.
Vigtige spørgsmål og svar om ludomani
Det er svært at give et entydigt svar på. Der er helt sikkert en øget risiko for, at et barn af en ludoman selv udvikler et spillemisbrug i sit voksenliv, men om det skyldes arv eller miljø er svært at bevise. Der er endnu ikke fundet et gen for ludomani
Ja, spilafhængig – eller på engelsk pathological gambling disorder er en anerkendt psykisk lidelse, der er optaget på WHO’s liste over sygdomme kaldet ICD-11. Definitionen på sygdommen er ‘Hyppigt gentagende episoder med spillelidenskab, der styrer personens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser’
Det afhænger af, hvem man spørger. Nogle behandlere siger ja, for det er lykkes dem at fjerne spilletrangen hos patienten, men andre siger, at spilletrangen blot holdes nede. De mener, at personen resten af sine dage vil kunne risikere et tilbagefald, og dermed aldrig kan blive 100% helbredt.
Hvis du føler, at du har mistet kontrollen over dit spil, så kig på de 10 spørgsmål her på siden. Kan du svare ja, til 5 eller flere, så er du sandsynligvis ludoman. Derudover er det altid en god idé at spørge sine nærmeste omgivelser. Ludomaner har nemlig ofte en meget ringe selvindsigt, når det kommer til spil.
Det er vigtigt at slå fast, at man kan blive afhængig af alle former for spil, men det er klart, at pengespil er særlig slemt. Man siger, at jo hurtigere spillet bliver afviklet desto mere afhængighedsskabende, kan det være. Der er ikke mange der ludomaner, der nøjes med at spille Lotto. Især Betting og Casino har et dårligt ry i forhold til ludomani.
Man mener, at 0,3% af den voksne befolkning lider af ludomani. Det svarer til 10.000 danskere, men det vurderes, at der findes i alt 125.000 danskere, som har et problematisk forhold til pengespil.
Den typiske ludoman er en mand under 40 år.
Svaret er klart NEJ. Hvis du er ludoman, så meld dig ind i ROFUS og hold dig langt væk fra spil resten af livet.
De bedste resultater kommer gennem kognitiv adfærdsterapi, hvor patienten langsomt (over 14 samtaler) får en indsigt i sin egen sygdom. Her lærer de at sætte mål og rammer for at stoppe sit spil.
Der findes fire steder i Danmark, der er specialiseret i ludomanibehandling.
Center for Ludomani i København
Ludomaniklinikken i Odense
Forskningsklinikken for Ludomani i Århus
Behandlingscenter Tjele i Esbjerg