VinderCasino

VinderCasino er en 100% dansk spiludbyder

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Introduktion til VinderCasino

VinderCasino er en relativt ny spiludbyder på det danske marked. Spiludbyderen har blot været i gang siden ultimo 2021, men med ambitiøse folk i baglandet er det et selskab man ikke kommer udenom. Med Janni Ree i spidsen – og som investor – forsøger de at tage kampen op med Spilnu, Spillehallen.dk og de andre 100% danske spiludbydere.

Selskabet bag hedder MocinoPlay A/S, og det holder til centralt i København. Bag selskabet står rutinerede kræfter fra spillebranchen, så det har naturligvis alle forudsætninger for at gøre en god figur. I følge regnskaberne brænder selskabet dog en god sjat millioner af om året, men det er som bekendt ikke billigt at starte en spiludbyder op.

Den danske spiludbyder benytter Janni Ree (tidligere kendt som Oddset-Janni) som blikfang, og det er naturligvis et ganske anderledes og spændende træk fra den nye spiludbyder. Selv om Janni Ree er kendt af de fleste danskere, har hun formentlig primært appel i visse segmenter – specielt i reality og ugebladene. Helt mainstream bliver det nok ikke, men måske undervurderer vi kendiseffekten.

VinderCasino henvender sig til dig, der gerne vil spille hos en dansk spiludbyder, og gerne vil vælge mellem et utal af tilbud og kampagner. Velkommen til vores anmeldelse af VinderCasino – et 100% dansk casino.

Alt er 100% henvendt til danske spillefugle

VinderCasino henvender sig som en af ganske få spiludbydere kun til det danske marked, og det er ganske forfriskende. Det gør, at alt fra kommunikationen, til kampagner og regler er 100% danske. Det første man møder på hjemmesiden, er naturligvis Janni Ree og skærmtrolden Hugo – ja, så bliver det næppe mere dansk.

Vi er “Altid fuld af overraskelser” som spiludbyderen selv proklamerer på hjemmesiden, og det må man give dem ret i. Der er et utal af kampagner – både faste og daglige/ugentlige tilbud, som danske spillefugle kan drage nytte af. Det er ambitiøst og lækkert for så relativt en lille spiludbyder.

Vi er slemt imponeret over spiludbyderens udvalg af kampagner – det er slet ikke noget man normalt ser ved de små spiludbydere. I skrivende stund kan du vælge mellem velkomstkomstbonus, freespins, turneringer, lodtrækninger, Jannis lounge og meget mere. Udvalget er ganske flot, og det fås ikke bedre hos konkurrenterne. I konkurrencerne kæmper du kun imod andre danskere, så det forstærker følelsen af et særdeles dansk produkt.

Du kan indbetale med Dankort og MobilePay, og det er jo altid en lille fjer i hatten. Alt i alt er VinderCasino langt fra en international stangvare, som vi har set så mange eksempler på.

Fint og varieret udvalg af casinospil

Udvalget af casinospil er godkendt, og du finder spil fra de mest populære spiludviklere; NetEnt, Play’n GO, Microgaming, Yggdrasil, Relax Gaming, Red Tiger, Lady Luck Games, Evolution og mange flere. Der mangler et par førende spiludviklere, men sådan er det jo nogle gange. Lad dig ikke afskrække af det – der er rigeligt med casinospil du kan give dig i kast med!

Vi øffer lidt over det begrænsende udvalg af jackpot-spilleautomater. Lige nu er der lige under 20 jackpot-spil, og det er lige i underkanten af hvad man kan forvente. Jackpot-spilleautomaterne er primært hentet hos Play’n GO, og det betyder at du går glip af nogle af markedets fedeste og største jackpot-spilleautomater. Der er spiludbydere som Bwin Casino eller Bet365 Casino nok mere oplagte, hvis du er til millionstore jackpots. Nuvel, du kan stadig vinde en flot jackpot hos VinderCasino. I skrivende stund er der over 800.000 kr. at hente på klassikeren Divine Fortune fra NetEnt, som spilles med en lokal jackpot kun for danskere.

Den danske tilgang til at drive et online casino forplanter sig naturligvis også i udvalget af casinospil. Der er f.eks. stor fokus på Hugo-spillene, som tilmed har opnået stor international anerkendelse. Det er blevet til intet mindre end seks titler med den populære danske skærmtrold, og denne fokus flugter fint med målgruppen. Vi tænker næsten, at målgruppen er vokset op med underholdningsprogrammet Eleva2ren, som kørte på TV2 i kanalens spæde år.

Du finder også enkelte spil som måske/måske ikke kan klassificeres som eksklusive, men de holder ikke speciel høj klasse. De er skabt af mindre spiludviklere, og kvaliteten er mildest talt ikke noget at skrive hjem om. Undtagelsesvist skal det siges, at Aladdin’s Rollover Respins fra det relativt ukendte game studio, Armadillo Studios, er et ganske fint spil. Vi havde måske forventet, at spiludbyderen ville byde Spilnu og Spillehallen op til dans med eksklusive danske titler, men det er der ikke i skrivende stund. Måske det kommer?

Få 100 gratis spins på  Guldjagt hos VinderCasino - uden krav om indbetaling

En hjemmeside med underspillet bling-bling

VinderCasino byder på en flot og gennemført hjemmeside. Der er tænkt over tingene, og de lilla farver med lidt bling-bling gennemsyrer designet. Siden er derfor en flot blanding af et supersimpelt og funktionelt design tilsat nogle bling-bling effekter som f.eks. et glitrende logo, guldfarvede ikoner og menu, og så en hulens masse Janni Ree ikke mindst.

At man har en masse på hjerte står soleklart. Den store “slider” i toppen af skærmen er i fokus, og det er her du støder på diverse tilbud og kampagner. Du kan nærmest ikke undgå, at støde på Janni Ree som den gennemgående figur i VinderCasino-universet.

Kendissen går igen på stort set alle billeder, og det står klart at man har vurderet, at det er spiludbyderens chance for at differentiere sig. Janni Ree var i mange år talsperson for Oddset fra Danske Spil, dengang “Der er så meget kvinder ikke forstår”-universet succesfuldt dominerede de danske medier. I dag er Janni Ree primært kendt for at være mediepersonlighed, “forsidefrue” og gift med den velhavende Karsten Ree. Så på den måde, er det mere indenfor reality og ugemagasinerne at hun har en vis kendiseffekt.

I Jannis Lounge finder du i den grad ting og sager, som du ikke støder på hos konkurrenterne. Der er videoindslag med Janni som besøger vinderne, og der er også enkelte gratis spil, hvor du kan vinde freespins. Det er altsammen med til at give spiludbyderen en identitet og konceptet passer formentlig som fod i hose med den meget casual målgruppe. Den gennemførte FAQ skal også have lidt ros. Den byder på svar på de fleste spørgsmål du måtte have.

Hjemmesiden virker også ganske fint på mobilen, og det er ret vigtigt, da spiludbyderen endnu ikke har en decideret app til iPhone eller Android. På mobilen kan du opleve stort set samme produkt fratrukket enkelte casinospil, som ikke er tilgængelige “on-the-go”.

Hvis du har spørgsmål til kundeservice, kan du live chatte med dem hver dag ml. kl. 12.00 og kl. 20.00. Det er altid rart når en spiludbyder tilbyder live chat, så man ikke skal gå og vente evigheder på at modtage en standard-email.

Mens vi venter på en VinderCasino app

VinderCasino er desværre ikke oppe på beatet, når det kommer til den mobile omstilling. I skrivende stund, må vi nemlig spejde langt efter en app til henholdsvis iPhone og Android. Du kan dog stadig spille hos den danske spiludbyder via mobilen, men det foregår dog via browseren.

Typisk er det en blandet fornøjelse at spille casino via browseren på mobilen, men i dette tilfælde virker det faktisk ganske nemt. Den simple hjemmeside gør det den skal, og det er klart at den er lavet med øje for at være optimeret til mobilen.

Du kan tilgå alle herlighederne via burgermenuen oppe i venstre hjørne, og derfra er det nemt at finde de enkelte sektioner som f.eks. casinospil, kampagner, loungen, FAQ eller hvad du ellers er på udkig efter.

Vi undrer os lidt over den blå topbar på mobilen. Farven virker helt “off” når man ser på det elegante og gennemførte udtryk man ellers kører med på hjemmesiden. Der må sidde en grafisk designer med røde ører.

Overordnet set har VinderCasino præsteret en mobil løsning en del over gennemsnittet. Hatten af for det!

Live casino med plads til forbedringer

Live casino er tidens helt store trend indenfor casinoverdenen, og derfor er der også stor fokus på netop denne spiltype blandt de utallige spiludbydere på det danske marked. Hos VinderCasino er denne fokus lidt svær at få øje på. Udvalget af live casino spil er måske lige til den tynde side. Vi finder i skrivende stund blot 20-25 live casino spil herunder intet mindre end 16 forskellige varianter af Baccarat. Hvorfor dette relativt ukendte spil får så megen fokus er et godt spørgsmål? Måske har folkene bag set for meget Ocean’s Eleven.

Du kan spille de fleste klassiske bordspil live hos VinderCasino: Roulette, Blackjack, Baccarat, Casino Hold’em og Texas Hold’em Bonus Poker. Du finder også nogle ganske anderledes spil som f.eks. Crazy Coin Flip, Extra Chilli Epic Spins, 2 Hand Casino Hold’em og det spritnye Gonzo’s Treasure Map. Specielt de relativt nye gameshows er værd at give et skud, men flere af disse skal man dog lige forstå, før man giver sig i kast med dem. Hvis du savner bordspil i live casino-sektionen, kan du med fordel kaste et blik på de klassiske RNG bordspil. Her finder du et ganske stort udvalg af de mest populære varianter.

Alt i alt er kvaliteten af live casino-produktet hos VinderCasino ikke nok til at give dem mere end en “bestået”-karakter. Der er ikke noget galt med produktet som sådan, men det skiller sig heller ikke ud på nogen måde. Det er ikke overraskende, at du ikke kan finde danske live dealere hos denne relativt lille spiludbyder, så det tager vi ikke ind i vurderingen. Der er helt sikkert plads til forbedringer for VinderCasino.

Stort og flot udvalg af kampagner

Udvalget af kampagner er spiludbyderens helt store trækplaster. Du finder et hav af gode tilbud hos VinderCasino.

Nye kunder kan få freespins uden indbetaling, og det er naturligvis noget der lokker fedthaserne frem. Du får lige nu 100 freespins på den populære Guldjagt-spilleautomat ved tilmelding, og det lyder jo ganske attraktivt. Du skal dog være opmærksom på, at hvert spin blot har en værdi á 50 øre, så den samlede værdi er “blot” 50 kr. Lidt ærgerlig måde at udvande freespins på, men sådan er det jo. Du kan maksimalt vinde 200 kr. fra dette tilbud, men lidt har også ret.

Når du har fundet rytmen hos VinderCasino, kan du også vælge at tage imod spiludbyderens casino bonus. Dette tilbud lyder lige nu på en match bonus på 1.000 kr. med ganske fine gennemspilskrav. Bonus og indskud skal begge spilles igennem 10X, så her er der tale om et fornuftigt tilbud. På Velkomstbonussen kan du maksimalt vinde 10.000 kr.

Du kan også være heldig at få fordoblet din gevinst – op til 1.000 kr. i VinderCasinos “Win Win”-kampagne. Den løber hver eneste uge, og det er supernemt at deltage. Det kræver blot lidt held i en lodtrækning.

Som tidligere nævnt har spiludbyderen også et koncept, der går under navnet Jannis Lounge. I Jannis Lounge kan du fra tid til anden støde på nogle gode tilbud. Du kan f.eks. give dig i kast med et gratis skrabespil, lægge et puslespil og “Find 5 fejl”-spil. Vi tager hatten af for de ekstra tiltag, som viser at spiludbyderen har overvejet sin målgruppe ganske nøje. Det er netop disse typer konkurrencer man finder i ugebladene.

Det er også i Jannis Lounge at du finder et flot udvalg af konkurrencer – VinderCasino kalder dem selv for turneringer. Her optjener du f.eks. point, når du spiller ét eller flere spil i en bestemt periode, og du deltager derefter i lodtrækningen om kolde kontanter eller oftest bonuskroner (der har gennemspilskrav). Det er ganske sympatisk, at turneringerne ikke er baseret på decideret ranglister, så du kan altså vinde uanset hvor mange point du optjener. Det er klart god stil, at du ikke er tvunget til at spille rigtigt meget for at have en chance for at vinde. Nogle konkurrencer går derudover ud på at jagte symboler i et udvalgt spil, og det er også et fint koncept. Her er du nemlig sikret en præmie ved x antal symboler.

Hvis du kan lide at spice dit casinospil op med en konkurrence, et tilbud eller en kampagne, er VinderCasino værd at tjekke ud. Tilbuddene er henvendt et meget casual publikum – dvs. hyggespillere med små indsatser – og det fungerer ganske flot. Vi tager hatten af for en lille spiludbyder, som har forstået vigtigheden af at hele tiden kunne tilbyde kunderne noget ekstra.

VinderCasino er Janni Rees helt eget casino

Janni Ree, som du nok også kender som Oddset Janni eller fra utallige TV-programmer, er med VinderCasino trådt ind i kampen om de danske spillefugle. VinderCasino er ejet af MocinoPlay A/S, som Janni Ree ejer en god sjat af. Man finder også B&O-barnebarnet og it-ingeniøren Peter Frithjof Bang i ejerkredsen.

Lækkerier fra VinderCasino

Det er ikke altid nemt at finde noget i lækkerier-kategorien hos en spiludbyder, men hos VinderCasino er det ganske nemt. Vi er nemlig vilde med positioneringen af spiludbyderen. Kerneproduktet er i grove træk ikke noget ekstraordinært, men indpakningen, kommunikationen og alt det udenom (kampagner, vinder-videoer og gratis spil) giver VinderCasino et helt specielt særpræg. Uanset om du kan lide indpakningen – og Janni Ree for den sags skyld – så er spiludbyderen gået all-in på et koncept de tror på. Den røde tråd er klar og tydelig, og det tager vi hatten af for.

Det kan være, at den typiske casinospiller ikke går så meget op i dette som os på redaktionen, hvor vi i den grad er casinonørder. Vi vil dog godt slå et slag for en spiludbyder, som tør være anderledes. Det er nemlig langt fra sikkert, at du finder et så gennemført koncept hos de andre spiludbydere, som ofte bare er bygget på en skabelon. Det er naturligvis også risikabelt at bygge et så gennemført koncept, som selvfølgelig skiller vandene. Janni Ree & co. har trods begrænsende midler – og en ganske anderledes målgruppe – skabt en gennemført spiludbyder. Hvis du er i tvivl, kan du blot tjekke en spiludbyder som Karamba ud – der er slet ikke kælet for detaljerne.

Samlet vurdering af VinderCasino

VinderCasino begejstrer overordnet set pga. det gennemførte koncept. Kerneproduktet er hverken bedre eller dårligere end andre spiludbydere på samme niveau – f.eks. Casino999, Chanz og PlayOJO. Udvalget af kampagner er spiludbyderens helt store force, og vi kan klart anbefale loyale spillere at tjekke udvalget ud.

Med snart to år på bagen er VinderCasino ikke helt ny længere, og dermed mister de også muligheden for at kunne undskylde sig med børnesygdomme. Vi kan ikke forstå, at man ikke har fået lavet en lækker app til mobilen – som minimum til iOS, der har godt greb i danskerne. Mere end halvdelen af alt spil i Danmark sættes via en mobil enhed, og derfor er det uforståeligt, at VinderCasino ikke prøver at tiltrække nogle kunder, der helst spiller fra smartphone eller tablet – uanset hvor god spiloplevelsen er i mobilens browser. Denne beslutning hænger muligvis også sammen med strategien om at gå efter de lidt ældre spillefugle.

VinderCasino lægger sig midt i feltet af spiludbydere, som kæmper hårdt om danskernes gejst. Der er masser af spillere, som foretrækker en 100% dansk spiludbyder, men det store spørgsmål er så, om disse spillere allerede eller hellere vil spille hos konkurrenter som Spilnu og Spillehallen.dk? VinderCasino rammer plet ift. kommunikationen og det visuelle udtryk, og derfor kunne det være fedt at se, hvis spiludbyderen lige tog de sidste skridt og forbedrede kerneproduktet.

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk