Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Introduktion til Betinia
- Velsmurt oddsmaskine med “friske” odds
- Lidt for generiske markeder hos Betinia
- Hjemmeside med masser af gamification
- Spil med via en fremragende Betinia app
- Masser af live betting med odds fra flere leverandører
- Markedets førende loyalitetsprogram
- Lækkerier fra Betinia
- Samlet vurdering af Betinia
Introduktion til Betinia
Spiludbyderen Betinia er live på det danske marked, og vi går i denne anmeldelse i dybden med den nye sportsbook. Betinia har blot været aktive i Danmark siden ultimo 2022, men spiludbyderen har allerede høstet mange roser for sit flotte produkt. Derfor kan du med rette glæde dig til en sportsbook udover det sædvanlige.
Betinia er en del af den succesfulde Soft2Bet-gruppe, som omfavner en lang række selskaber indenfor iGaming-industrien. Selskabet har rødder i det østeuropæiske, men i dag drives majoriteten af aktiviteterne fra henholdsvis Malta og Cypern. Bag Soft2Bet står den flamboyante stifter og CEO Uri Poliavich, og han har i den grad formået at få sine idéer og tanker om hvad et godt produkt er, ført ud i livet.
Hvordan adskiller Betinia sig så fra markedets endeløse række af leverpostejsfarvede sportsbooks? Oddsene får spiludbyderen fra Altenar (som i skrivende stund ikke leverer odds til andre spiludbydere på det danske marked), og på den måde er kerneproduktet allerede en smule anderledes. Det der gør Betinia yderst anderledes, er indpakningen med masser af gamification og et loyalitetsprogram, hvor du optjener point, som kan veksles til bonusser osv. L
oyalitetsprogrammet er yderst omfattende, og selv om det måske primært fokuserer på spiludbyderens casinoprodukt, er der bestemt noget at hente for oddsspillerne. Betinia gør en dyd ud af at fastholde loyale spillere, så hvis du ikke gider shoppe rundt efter tilbud hele tiden er denne spiludbyder måske noget for dig. Velkommen til vores Betinia anmeldelse.
Velsmurt oddsmaskine med “friske” odds
Betinia har valgt at få leveret odds fra leverandøren Altenar, og dermed adskiller selskabet sig fra de efterhånden mange Kambi-spiludbydere på det danske marked (Unibet, LeoVegas Sport og Mr Green Sport). Det betyder at du kan se frem til nye og anderledes odds, og det er naturligvis altid forfriskende når spiludbydere går imod strømmen.
Spiludbyderen proklamerer i promomaterialer, at de er på banen med mere end 600.000 prematch odds og 500.000 live events om året. Antallet vokser hele tiden, og udvalget er derfor enormt. Se, det er jo en sjat og du kommer nok ikke til at savne alt for mange markeder og væddemålstyper.
Superligaen er du ganske godt dækket ind på. Du kan boltre dig i op til 1.000 forskellige væddemål på en standard kamp fra “Suppen”.Vi savner nogle målscore-væddemål, som typisk er en spiltype som skiller fårene fra bukkene. Størstedelen af de mange pre-match odds er automatisk compilet, og det kan naturligvis være både godt og skidt.
Selv om du som dansk spiller naturligvis kan give dig i kast med Superligaen, 1. Division (NordicBet Ligaen), DBU Pokalen (Oddset Pokalen), 2. division, og Gjensidige Kvindeligaen, så er udvalget af odds på danske fodboldkampe ikke helt i samme klasse som de bedste på markedet. Du kan f.eks. ikke spille på 3. Division og Danmarksserien, men det er bestemt heller ikke alle der har interesse for disse ligaer så det går jo nok.
Af dansk sport kan vi fremhæve de klassiske vintersportsgrene håndbold (Herrehåndboldligaen / HTH Herreligaen og Damehåndboldligaen / Bambusa Kvindeligaen) og ishockey (Metal Ligaen). Dermed leverer Betinia også på nichesport et lidt tyndere udvalg af dansk sport. Det skal også nævnes at vi ikke finder decideret danske odds som f.eks. Vild med dans, Melodi Grand Prix, odds på Folketingsvalget, eller hvid jul i Danmark. Vi må krydse fingre for, at spiludbyderen på et tdispunkt vælger at ansætte danske oddssættere.
Lidt for generiske markeder hos Betinia
Betinia henvender sig til et globalt publikum, og derfor er det også strengt nødvendigt med et stort og varieret udvalg af odds. Her skuffer spiludbyderen heldigvis ikke. Spiludbyderen modtager odds fra op til flere odds-leverandører som f.eks. Betradar, Betgenius, IMG og StatsPerform, og summen af alle disse leverandører skaber et godt og varieret udvalg.
Som hos alle andre spiludbydere er fodbold naturligvis i fokus. Det er her størstedelen af omsætningen på en sportsbook sker i Danmark, og derfor har Betinia naturligvis også stor fokus på den danske nationalsport. Vi har nævnt de danske ligaer, og udover disse finder vi de velkendte travere Premier League, Bundesligaen, Serie A, Championship, La Liga og Æresdivisionen. Udvalget ligner de bedste spiludbydere på markedet, og du finder de samme ligaer og rækker hos Betinia som f.eks. hos Bwin og ComeOn.
Hvis du er til andet end fodbold, kan de se frem til spil på alverdens sportsgrene. Alt fra de amerikanske NBA, NHL, MLB og NFL til de mere globale som for eksempel tennis, volleyball, cykling, boksning, rugby og Formel 1. Der mangler bestemt ikke nogen sportsgrene, og hvis du er bidt af eSport kan du se frem til et hav af kampe og begivenheder. Udvalget af odds er enormt på eFodbold, eBasket og alle de andre eSport-discipliner. Betinia henvender sig til et ungt publikum, og derfor er eSport et must-have hos den fremadstormende spiludbyder.
Betinia er desværre halvsløjt kørende når det kommer til specialspil. Der er kun de absolut mest nødvendige odds på Eurovision, Emmy Awards, Oscar-uddelingen, valgodds fra USA og UK, og ellers nogle internationale tv-shows. Der er ikke kælet for detaljerne med odds som de andre spiludbydere ikke har, og derfor er det ikke her du finder odds på NATOs næste generalsekretær, det svenske valg, eller transfer-spil. Igen er det tydeligt at de masseproducerede odds dominerer, og der er lidt til ingen fokus på eksklusive lækkerier.
Hjemmeside med masser af gamification
Hvor udvalget af odds typisk er ret ensartet for de mange spiludbydere, er hjemmesiden et område hvor man typisk kan differentiere sig. Det må man i den grad sige at Betinia gør, og loyale spillere har virkeligt noget at sætte snuden op efter. Hjemmesiden byder på masser af gamification fra første sekund, og du optjener f.eks. Betinia Point lige så snart du har oprettet en konto. Du optjener også point ved andet end spilrelateret aktivitet, og det tager vi hatten af for!
Når du spiller på sportsbooken, optjener du ét point for hver 10 kr. du spiller for. Hvis du er til casino, kan du også optjene point ved at spille dette produkt, og her optjener du ét point for hver 20 kr. du omsætter for. I begge tilfælde gælder det, at du optjener point uanset om du vinder eller taber. Det er et fedt koncept, der giver dig mod på at fortsætte spillet, da der i sidste ende vanker en belønning i form af bl.a. freebets osv.
Du optjener desuden point ved et hav af ikke-spilrelaterede aktiviteter. Det drejer sig bl.a. om første login, første indbetaling, første login via app’en, første udbetaling, og et hav af casino-relaterede aktiviteter. De ugentlige udfordringer inkluderer også at du optjener point ved nogle meget specifikke udfordringer. En udfordring kan f.eks. lyde: “Placér et spil på et multiplikatorspil på fodbold til min-odds 1.30 for hvert valgte spil”. Der er et hav af ugentlige udfordringer, og der skal du være lidt varsom med nogle af dem. Det giver f.eks. ikke mening for dig at spille på volleyball, hvis du ikke har nogen viden om denne sportsgren. Vores anbefaling er, at du kun skal se disse udfordringer og Betinia Point som et add-on, der evt. kan drages fordel ved.
I tillæg til at optjene point, vil du også skulle bygge stadioner, byer, og Colossus, hvilket sikkert er et fint koncept, men den røde tråd mangler i den grad. Hvad har stenstatuer med en løve f.eks. med et stadion at gøre? Det virker lidt som om at spiludbyderen her jagter den ultimative gamification-spiloplevelse uden nødvendigvis at have tænkt konceptet til ende. Læg dertil nogle sprog- og oversættelsesforvirringer, og det betyder at du skal holde tungen lige i munden når det kommer til loyalitetsprogrammet.
Hjemmesiden er holdt i mørke nuancer med de skriggrønne og lilla kontrastfarver. Målgruppen er tydeligvis ret ung, og “look and feel” bakker denne tilgang op. Gamification er i forvejen henvendt det yngre publikum, og det understreger hjemmesiden.
Du kan indbetale med MobilePay, og det er altid noget som vi letter på hatten overfor. Læg dertil at du kan indbetale direkte til spilkontoen fra din bankkonto, hvis du har en konto hos en af følgende banker: Jyske Bank, Arbejdernes Landsbank, Nordea, Sydbank, Danske Bank eller Nykredit. Det er en fin funktion, men det er nu ikke hurtigere end MobilePay eller Apple Pay, som spiludbyderne i den grad har taget til sig.
Spil med via en fremragende Betinia app
Spiludbyderen er kort efter lanceringen klar med en Betinia app til både iOS og Android. Disse to apps kan hentes i henholdsvis App Store og Google Play.
De fleste af os foretrækker at spille via mobilen, og ifølge Spillemyndigheden sættes over halvdelen af alle spil nu via en mobil enhed. Derfor er det ganske enkelt et must for spiludbyderne at kunne præsentere et flot produkt til mobilen. Betinia har fået strikket en ganske fin app sammen, og også på dette “tekniske” parameter fremstår spiludbyderen ganske ambitiøs. Der er stadig op til flere spiludbydere på det danske marked, som ikke har en decideret app, og det er naturligvis ikke godt nok nutildags.
Betinia app’en er som hjemmesiden holdt i de mørke nuancer. Den sorte baggrund suppleres af grå, lille og skriggrønne elementer, og farvesammensætningen minder en del om ComeOn. Det mørke udtryk er lige en anelse for mørk til vores smag, men det er naturligvis en smagssag. Om ikke andet er den perfekt til brug om aftenen eller en mørk vinterdag.
Du kan tilgå stort set alle elementer fra hjemmesiden på app’en, og det er ret imponerende at spiludbyderen også har formået at få bl.a. det omfattende loyalitetsprogram skaleret ned til en lille skærm. Du kan selvfølgelig også tilgå de andre produkter som f.eks. casino og live casino, så hvis du er til disse produkter er app’en ganske enkelt uundværlig.
Øverst på skærmen finder du søgefunktionen, som fungerer som det centrale element i app’en. Det gør den fordi vejen til en mindre profileret kamp godt kan virke en smule lang. I stedet for at taste “fodbold” og “kommende kampe”, og scrolle ned til 2. Bundesliga, og finde FC St. Pauli, kan du blot søge på klubnavnet i søgefunktionen. På denne måde sparer du en del sekunder og en god sjat kliks og scrolls.
I Betinia app’en kan du benytte samtlige betalingsløsninger som på desktop, og udover det er Apple Pay også tilgængelig. Det er ganske enkelt fremragende!
Husk også at ved at benytte Betinia app’en har du mulighed for at optjene ekstra point. Det giver dig endnu en grund til at spille via mobilen.
Masser af live betting med odds fra flere leverandører
Ligesom spil på mobilen, er live betting blandt danskerne foretrukne måde at spille på. Der var engan hvor vi altid skulle tage stilling til spillet før kick-off, men i dag foretrækker vi at spille mens slaget står. Live betting giver lige det ekstra pift til fodboldkampen i TV eller på stadion.
Betinia har qua deres mange odds-leverandører et stort og varieret udvalg af live betting kampe og events. Du finder live odds på alskens kampe og ligaer, og vi er endnu ikke gået forgæves efter en række som ikke “går live”. Det er dog værd at nævne, at når spiludbyderen har forskellige odds-leverandører til pre-match og live betting, så opstår der nogle gange mindre forskelle i oddsene, og det kan naturligvis være både skidt og godt. Klik blot på den røde LIVE-knap, og du bliver taget til live betting-klienten, som bugner med events døgnet rundt. Spiludbyderen har over en halv million live events om året, og det er jo en god sjat.
Betinia har desværre ikke prioriteret live streaming. Det er naturligvis hulens dyrt for spiludbyderen, men det er også en fed måde at slippe for de dyre tv-pakker på. Hos Betinia kan du i skrivende stund kun live streame en hulens masse eSport. Vi her på redaktionen har endnu til gode at se det store lys i at spille på at andre spiller alle mulige online varianter af eSport, men måske det er noget for netop dig?
Markedets førende loyalitetsprogram
Som vi har været inde på tidligere i denne anmeldelse er loyalitetsprogrammet muligvis markedets bedste. Gamification, point og løbende kampagner danner rygraden i spiludbyderens tilbud til danske kunder.
Der er kun én anden spiludbyder på det danske marked, som tilbyder optjening af point og det er ComeOn. Det er underligt at flere spiludbydere ikke har taget dette koncept til sig, og vi hilser derfor Betinias loyalitetsprogram særdeles velkommen. Måden hvorpå man optjener point ved ikke-spilrelaterede handlinger, er med til at gøre spiloplevelsen mere spændende og selv om “slutværdien” af de optjente point til tider måske er til den hule tand, så er processen værd at anbefale.
Ud over loyalitesprogrammet byder Betinia også på flere velkendte tilbud og kampagner: Velkomstbonus, Akkumulatorboost og Foran med to / Tidlig Udbetaling er tilbud, som vi efterhånden kender fra flere spiludbydere. Akkumulatorboostet skal du holde snitterne fra med mindre du er bevidst om hvordan tilbagebetalingsprocenten fungerer, mens Tidlig Udbetaling-tilbuddet er særdeles lækkert. Du får tidlig tilbagebetaling på følgende sportsgrene: Fodbold (foran med 2 mål), Baseball (foran med 5 runs), Amerikansk fodbold (foran med 17 point), Basketball (foran med 20 point), Tennis (foran med 2 sæt) og Ishockey (foran med 3 mål).
Samlet set har Betinia en masse at byde ind med når det kommer til at belønne loyale kunder. Vi er stor fan af loyalitetsprogrammet, som giver dig mulighed for både at optjene point ved spil, ved ikke-spilrelaterede handlinger og udfordringer. Der er dermed noget for enhver smag. Betinia placerer sig dermed helt i toppen af kransekagen, når det kommer til tilbud, bonusser og kampagner.
Lækkerier fra Betinia
Der er ingen slinger i valsen når det kommer til gamification for Betinia. Hvad der for nogen blot er et lækkert add-on, er for denne spiludbyder en helt central del af spiloplevelsen. Når du spiller og gennemfører udfordringer bliver du belønnet med point, som senere kan veksles til freebets mm. Der er tale om en spiludbyder, som er gået all-in på et loyalitetsprogram som vel nok savner en rød tråd ift. temaet, men derudover er et gennemført koncept som de andre spiludbydere kun kan drømme om.
Loyalitetsprogrammer er en svær størrelse. Dels vil man ikke facilitere et program, som opfordrer til uhensigtsmæssigt meget spil, men dels vil man også gerne belønne de spillere som trofast benytter sig af ens services. Betinia løser denne opgave på en ganske fin måde. Du optjener bl.a. også point ved ikke-spilrelaterede aktiviteter, og det er et særdeles lækkert initiativ!
Vi ville egentlig også kunne nævne den gennemførte Betinia app som en af lækkerierne, men overordnet set er loyalitetsprogrammet spiludbyderens klart mest fremtrædende USP.
Samlet vurdering af Betinia
Betinia er på en svær opgave – akkurat som alle de andre nye spiludbydere på det danske marked. Det er ikke nemt at tjene penge som ny spiludbyder på det danske marked grundet den store konkurrence, de høje afgifter og et forholdsvist lille marked. Betinia har nu været aktive på det danske marked i et års tid, og spiludbyderen har lagt kimen til noget stort.
Hvis du er til ekstraordinært danske odds, eller ganske mange og anderledes odds-markeder, er Betinia ikke nødvendigvis det oplagte valg. Dertil er produktet for mainstream og masseproduceret. Odds-produktet er lækkert pakket ind, men anderledes og bedre end konkurrenternes er det ikke. Det er strømlinet, internationalt og en smule upersonligt. Til gengæld kan du se frem til en lækker app, en flot og velfungerende hjemmeside, de rigtige betalingsløsninger, et uhyrligt gennemført loyalitetsprogram og en lang række fine tilbud og kampagner. Det giver sammenlagt en spiludbyder over gennemsnittet.
Vi kan ikke rigtigt finde ud af om Betinia er en sportsbook med et casino – eller et casino med en sportsbook. For det føles lidt som om spiludbyderen satser på begge produkter uden at komme helt i mål. Gamification og point er aspekter man oftest forbinder med online casino, og de fleste af ugens udfordringer er også casinorelateret, så mon ikke det er sidstnævnte kategori? I hvert fald skal der være mere fokus på odds og kerneproduktet før Betinia kan konkurrere med en standard Kambi-løsning.
Giv Betinia et skud, hvis du er på udkig efter en ny og spændende sportsbook med en lidt skæv tilgang. De hænger absolut ikke på træerne, og Betinia er et særdeles godt bud på en ny spiludbyder med potentiale på det danske marked.
Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk