Pip.dk

Pip.dk er en dansk spiludbyder med egne og anderledes spil

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 21 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Introduktion til Pip.dk

Pip.dk er en 100% dansk spiludbyder, som går sine egne veje og selv udvikler spillene. Det gør selskabet til en af ganske få spiludbydere, som har eksklusive casinospil. Spillene hos Pip.dk er superhyggelige, intuitive og har et meget dansk snit. Du får dermed en helt unik oplevelse ved at spille hos den danske spiludbydere, som du ikke får hos markedets andre aktører.

Pip.dk ejes og drives af den danske spilproducent Omnigame ApS, som holder til i hjertet af København. Det sker altsammen fra Pilestræde tæt på Strøget, så også her adskiller spiludbyderen sig positivt fra konkurrenterne. Selskabet har fået en del penge at rutte med efter en investering fra et stort børsnoteret iGaming-selskab, så det skorter bestemt ikke på ambitionerne. Der er ikke overraskende tale om en meget dansk tilgang og succesen udebliver ikke. Kunderne er rigtigt glade for den danske spiludbyder, som pt. er Danmarks bedst anmeldte online spilleside på Trustpilot.

Den danske spiludbyder modtager kun kunder som er minimum 21 år, så er du mellem 18 og 21 år behøver du ikke læse videre. Tag i stedet et kig på et andet casino.

Ultra dansk produkt – skal du ha’ et slag pip?

Pip.dk har ikke masseproducerede metervarer på programmet. De producerer alle spillene selv, og derfor støder du hverken på Starburst, Book of Dead eller Gonzo’s Quest hos den danske spiludbyder. Spillene er 100% henvendt til det danske marked, og derfor er både titler og tema yderst danske. Du finder titler som Pip på sengekanten, Stjernestøv, Danmark rundt og Slaraffenland. Det er alle spil, som har en ultra-dansk profil. På det seneste har spiltitlerne dog fået engelske navne, så der er ingen tvivl om at selskabet er på vej ud i det store udland.

De mange egenproducerede casinospil henvender sig primært til “casual” spillere, nybegyndere og folk som er vilde med bonusspil. Som en krølle på halen kan vi også oplyse om at spiludbyderen har ganske mange kvindelige kunder – lidt ulig de andre spiludbydere på markedet. Det er der mange grunde til, og en af dem er naturligvis de meget sjove “Skal du ha’ et slag pip”-reklamer.

Som noget ganske nyt og anderledes, har Pip.dk en aldersbegrænsning på 21 år. Hvor alle de andre spiludbydere på markedet modtager spillere på minimum 18 år, har man her taget skridtet videre og sat grænsen til 21 år. Det kan man jo mene om hvad man vil, men det er helt sikkert sympatisk, at man støtter op om ansvarligt spil blandt de unge.

Udelukkende eksklusive spil fra eget spilstudie

Pip.dk producerer selv sine casinospil, og det er naturligvis fedt, når en spiludbyder tør gå egne vegne. Spillene er eksklusive, hvilket betyder at du ikke finder dem hos andre spiludbydere. Jamen, skriver alle spiludbydere ikke at de har eksklusive spil? Jo, det gør langt de fleste, men de fleste eksklusive spil er også en forfærdelig omgang juks. Anderledes forholder det sig hos Pip.dk, som i den grad leverer varen.

Spilleautomaterne er superfede. Det kan der ikke herske tvivl om. De er lavet fra bunden med en ultra-dansk tilgang, og de henvender sig til de fleste – lige fra hyggespillere til nybegyndere. Er man high-roller kan man med fordel spille hos en anden spiludbyder. Der er nemlig ikke noget VIP-program, og dette tiltag understreger igen den ansvarlige profil.

Du skal dog være opmærksom på, at spillene ikke henvender sig til den typiske casinospiller. Du finder f.eks. ikke hverken live casino eller bordspil som eksempelvis roulette og baccarat. Der er dog både blackjack og videopoker, så mon ikke at det blot er et spørgsmål om tid før de resterende bordspil bliver tilføjet?

Hvis du sværger til de mere klassiske casinospil er der mere oplagte spiludbydere på markedet. Udvalget af spil er heller (endnu) ikke vanvittigt stort. I skrivende stund finder du blot 33 forskellige spil, så her adskiller Pip.dk sig markant fra de andre spiludbydere. En spiludbyder tilbyder typisk over 1.000 forskellige spiltitler, så vi har at gøre med en helt anden niche-tilgang.

5 populære spil hos Pip.dk

Slaraffenland

Egyptens prinsesse

BINGO!

Stjernestøv

Pip På Sengekanten

Fin og brugervenlig hjemmeside

Pip.dk er på banen med en ultra-simpel hjemmeside, hvor du skal anstrenge dig for at gå forkert i byen. Akkurat som inde i selve spillene, kan du se de seneste vindere, og det giver en meget “live” følelse. Ret beset får du ikke noget ud af at se, at Erna2020 har vundet 300 kr., men på en eller anden måde er det nu alligevel meget fedt, at kunne følge lidt med i hvad andre går og foretager sig derinde.

Inde i selve spillene kan du chatte med andre spillere, og med community-delen har Pip.dk naturligvis et ønske om at skabe en slags fællesskab. Hvor vidt de formår det, er svært at sige, men “seneste vinder”-feedet og chat-delen er utroligt lækkert lavet.

Når man ikke har alverdens spil på programmet, behøver man ikke en søgefunktion. Hjemmesiden er enkel og brugervenlig, og samtidig let og luftig med primært lilla og gule farver. Her farer du ikke vild i jagten på netop det spil du er på udkig efter eller kontohistorikken. Spillene åbner på en ny side, og du kan spille flere forskellige spil på samme tid akkurat som hos Spillehallen.dk, og der er en masse små features, som man ikke nødvendigvis skal tage for givet.

Der er gjort rigtigt meget ud af spillevejledningerne, og det trækker op. Der er ikke brug for “en gang til for prins Knud” – her er alt forklaret i et nemt og forståeligt sprog og ikke mindst på dansk. Der er ikke noget værre end spil, hvor man skal gætte sig til reglerne. Tjek reglerne ud – måske er der netop en ekstra-feature du burde have mere styr på? For indrømmet, nogle af bonusspillene skal man altså lige undersøge nærmere før man er helt dus med dem.

Kundesupporten har åben 9-16 alle ugens dage, og det findes en smule bedre hos andre spiludbydere. Til gengæld trækker det op at du kan indbetale med MobilePay, som sammen med ApplePay er de klart bedste betalingsmidler i Danmark.

Vi vil også gerne lige fremhæve, at Pip.dk har en meget ansvarlig profil. Der er masser af info om ansvarligt spil, max indsatsgrænser og vi letter på hatten for en spiludbyder, som gør en dyd ud af at sikre et sundt spilmønster.

Mens vi venter på Pip.dk app’en

Pip.dk har i skrivende stund ikke en decideret app til mobilen. Det betyder dog langt fra, at du ikke kan spille hos den danske spiludbyder på en mobil enhed. Det kan du sagtens! Du spiller blot i din browser – og dermed er det også ligegyldigt om du har en Apple eller Android-smartphone.

Der er ikke den store forskel på at tilgå Pip.dk på desktop og på en mobil enhed. Når du spiller selve spillene må du dog undvære “seneste vinder”- og chat-delen – den er der simpelthen ikke plads til. Spillenes kvalitet kommer dog størst til udtryk på en desktop, så gå ikke glip af af den fulde oplevelse, hvis du altså har en computer. Det vil til enhver tid være bedst at opleve alle casinospillenes nye og spændende effekter på en stor skærm.

Selve hjemmesiden og dens funktioner fungerer ganske fint på mobilen, mens spillene fortjener en større skærm. Vigtigst er det at ALLE spil som du kan spille på computeren også kan spilles på en mobil. Det skal man slet ikke tage for givet.

Flotte kampagner i en lind strøm

Pip.dk tilbyder en god gammeldags indskudsbonus på 100% på op til 1.000 kr. Det er den slags bonus, som du kender fra langt de fleste spiludbydere. Gennemspilskravene er blot på 10X, hvilket faktisk gør tilbuddet til det bedste på det danske marked i skrivende stund. Der er en enkelt spiludbyder, som blot har gennemspilskrav 1X, men hos dem er beløbet blot 100 kr.! Hvis du vil vride allermest ud af din spiludbyder på første indskud, er Pip.dk derfor et godt valg.

Hvis velkomstbonussen ikke frister, kan du også tage imod tilbuddet om 100 kr. i kontanter. Her skal du blot spille beløbet igennem én gang – dog ikke på blackjack. Det er også et urimeligt godt tilbud, som vi også kan anbefale hvis du aldrig har prøvet at spille online casino før.

Tag et kig på kampagnesektionen, som i dette tilfælde slet og ret findes under “Nyheder”. Måske er der et tilbud, som fanger netop dig. Det er også en god idé at følge spiludbyderen på Facebook og Instagram. På de sociale medier kan du nemlig deltage og gætte med i gratis konkurrencer om freespins og alskens lækkerier. Det sociale element er i højsædet hos Pip.dk og i konkurrencer kan du bl.a. være med til at navngive personer fra spillene, eller gætte næste uges spil. Det er en fin måde at aktivere brugerne på, og derfor er det næsten et must at man følger med på SoMe.

Lækkerier fra Pip.dk

Der er ingen tvivl om, at de egenproducerede og eksklusive spil er det helt store trækplaster hos Pip.dk. Sammen med Spilnu og Mr Green forsøger man, at tage kampen op med de internationale spilmastodonter ved at producere eksklusivt og nærværende indhold – og det virker! Vi er imponerede over spillenes kvalitet om end de til tider er lige til den bløde side.

De danske temaer tager kegler, og hvis du er træt af en lind strøm af Book of Dead-kloner i alle tænkelige formater, er der håb forude. Spil som Pip på sengekanten, Slaraffenland og Danmark Rundt understreger den ultra-danske profil, og vi kipper med klaphatten for Pip.dk. På sigt vil du se flere spil med internationale titler – det er konsekvensen af at Pip.dk på sigt skal til det store udland. Der går det ikke hvis altsammen går op i frikadeller og sengekantsfilm.

Som spiller vil du måske også være lidt ligeglad, men vi er også pænt imponerede over den meget ansvarlige linje. Her får du ikke smidt store casinobonusser med umulige gennemspilskrav i nakken, og indsatserne på spilleautomaterne er også begrænsede. Der er ingen VIP-program, og spiludbyderen tillader sig tilmed, at ringe dig op, hvis dit spilmønster ændrer sig markant. Disse initiativer er alle taget af en spiludbyder, som tager sit ansvar seriøst. Flot flot!

Pip.dk er den spiludbyder på det danske marked, der har haft størst succes hos kvindelige casinospillere. Det letter vi i den grad også på hatten for. Det er et svært segment at henvende sig til, når man tager i betragtning at, casinoverdenen historisk set har været præget af en del mandehørm.

Samlet bedømmelse af Pip.dk

Pip.dk er et frisk pip til alle danske spillefugle – altså dem på mindst 21 år. Den danske spiludbyder har valgt at følge i hælene på to andre danske game studios, og med ganske stor succes til følge. Den københavnske spiludbyder leverer et flot produkt, som stadig har rum til forbedring. Der mangler naturligvis flere spil (både de fantastiske egenproducerede spil, men også de mere klassiske casinospil / bordspil), og der skal også gerne en app til at gøre spillet på mobilen en anelse mere optimal.

Kvaliteten af spillene er skyhøj, og de mange bonusspil tager kegler i en tid, hvor mange andre spiludviklere fokuserer på hurtigt gameplay og masser af spins på kortest mulig tid. Langt hen ad vejen kompenserer de ultra-detaljerede spil for et begrænset udvalg af titler. Med +30 titler på paletten, løber du alligevel ikke tør for underholdende spil indenfor den nærmeste fremtid.

Ansvarligheden er i højsædet hos Pip.dk, og det vil give selskabet en masse tilfredse kunder. Vi spår, at Pip.dk indenfor nogle år er en ganske dominerende spiludbyder på det danske marked. Alle mulighederne er i hvert fald tilstede. Spiludbyderen får ganske flotte ord med på vejen, og vi kan bestemt anbefale dem.

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 21 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Samlet bedømmelse
Dansk produkt
9
Casinospil
8
Hjemmeside
8
Mobil app
6
Live casino
6
Lækkerier
9
Kampagner
8
pip-dkPip.dk leverer et flot produkt, som har store udviklingsmuligheder. De eksklusive spil med danske temaer tager i den grad kegler, og hvis du er til bonusspil er spillene et MUST-TRY! Er du til et traditionelt online casino med et hav af bordspil og live casino, er der flere og bedre alternativer. Der er her tale om en 100% dansk spiludbyder, som agerer ansvarligt og henvender sig til os spillefugle i øjenhøjde. Vi kan klart anbefale Pip.dk, hvis du er helt ny i casinoverdenen eller bare ønsker en hyggelig og nærværende spiloplevelse.