Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Spil Lotto og jagt millionerne! Drømmen om den store gevinst lever i bedste velgående, og en af de bedste drømmefangere på markedet er uden tvivl en Lottokupon. Når det kommer til store gevinster, er der nemlig ikke meget, der kan måle sig med magien fra kuglerne i Lotto. Det skulle da lige være Vikinglotto eller Eurojackpot.
Herhjemme er det at spille Lotto og andre talspil noget nær en folkesport, og selvom der ikke findes officielle lister over, hvor mange danskere der spiller en eller anden form for Lottospil hver uge, så tør vi godt vove pelsen. Vi vurderer, at der er rundt regnet 1 million danskere om ugen, der beder en stille bøn til Lottoguderne.
Men som du jo nok ved, så virker bønner desværre ikke altid. De virker faktisk aldrig… Ellers havde vi nok ramt 7 rigtige vindertal en del gange, og det har vi ikke. Nej, det er mere 2 eller 3 rigtige, vi plejer at have på vores rækker, men det bliver nok helt anderledes næste uge!
Lotto er det mest populære spil i Danmark
Det er Danske Lotteri Spil, der har monopol på at udbyde Lotto og andre talspil i Danmark. Det er nemlig en usædvanlig god forretning at afvikle denne form for spil. Tilbagebetalingsprocenten er kun på 45 procent, så overskuddet er helt enormt i forhold til andre former for spil om penge.
Heldigvis så går overskuddet til velgørenhed i form af udlodningsmidlerne, så på den måde bidrager alle Lottospillere til en masse sportsklubber og andre vigtige ting i samfundet. I 2019 blev det til mere end 1 mia. kroner, som på den måde blev kanaliseret ud til gode formål.
Det er også hovedargumentet for, at vi har et monopol. Det er nemlig med til at sikre, at pengene ryger tilbage i samfundet og ikke ender på Malta, Isle of Man eller nogle andre steder, hvor de store udenlandske spilselskaber traditionelt hører hjemme.
Hvis du vil se, hvilke spil, der har en bedre tilbagebetalingsprocent end Lotto, så klik her.
I Danmark har vi tre store talspil. Det er Lotto, Vikinglotto og Eurojackpot.
Lotto er kun for danskere
Det mest populære talspil herhjemme er Lotto – i folkemunde også kaldet Lørdagslotto, fordi spillet bliver afviklet hver lørdag året rundt. Det er Danmarks ældste og mest kendte talspil, og det har begejstret de danske spillere, siden det blev introduceret i 1989.
Lotto er et puljespil med 36 tal. Der udtrækkes 7 tal hver uge, og din opgave er i al sin enkelthed at ramme alle syv tal. Førstepræmiepuljen i Lotto er minimum 6 mio. kr., og hver uge trækkes der lod om 2 x 1 mio. kr. i Millionærgarantien. Lotto kan spilles både på nettet og hos forhandlere, og det er kun danske spillere, der kæmper om Lottomillionerne.
Læs meget mere om Lotto.
Vikinglotto er for vikinger
Vikinglotto hed tidligere Onsdags Lotto, og du kan godt selv regne ud, hvorfor det fik dette navn, ikke sandt?
I 2017 blev Onsdags Lotto omdannet til Vikinglotto. og nu var det et fælles nordisk lottospil. Jo flere lande – og spillere – der er med, desto større er præmiepuljerne, og store puljer er noget alle kan lide.
Vikinglotto har trækning hver onsdag, og der er altid minimum 19 mio. kr. i førstepræmiepuljen. Ofte er beløbet dog meget større, for det er nemlig ikke helt let at ramme plet. I Vikinglotto skal du ramme 6 rigtige tal ud af 48 hovedtal og derudover skal du også huske at nappe Vikingetallet mellem 1 og 8, men så er din lykke også gjort.
Læs meget mere om Vikinglotto.
Eurojackpot er Lottospillets konge
Hvis du står og mangler en ny helikopter, en ubåd og/eller et vinslot, så er der kun Eurojackpot, der kan hjælpe. Eurojackpot er sidste nye skud på Lottostammen, og det er uden sammenligning det spil i kongeriget, som kan udløse den største milliongevinst.
Eurojackpot er som navnet antyder et fælles europæisk Lottospil, hvor spillere fra det meste af Europa kan jagte den store gevinst hver fredag. Og det er virkeligt gode præmiepuljer, vi taler om. Minimumgevinsten for 5 rigtige tal + 2 rigtige Stjernetal er 63 mio. kr., men puljen kan vokse helt op til 570 mio. kr.!
Læs mere om Eurojackpot.
Spil Lotto her
For både Lotto, Vikinglotto og Eurojackpot gælder det at du kan spille via nettet, på din smartphone eller hos en af de over 3.000 forhandlere over det ganske land.
Vi er slemt glade for den flotte Lottoapp, som du finder til både iOS (iPhone) og Android-mobiler. Du kan spille Lotto, købe en ugekupon (du deltager i alle tre Lottotrækninger), tjekke dine vindertal, scanne fysiske kuponer og tilmelde dig Lotto PLUS. Ud over de populære Lottospil kan du også spille Keno, Quick og Alt eller intet.
Se vindertallene her
Hvis du spiller Lotto, så er det om lørdagen, at du skal spise firkløvere til morgenmad. Du kan tjekke Vindertallene fra klokken 21.00, og det kan du gøre enten på DR Tekst-TV side 291 eller lige her.
Har du spillet Vikinglotto, så er det om onsdagen, det går løs. Der er spilstop klokken 18.00, og du kan tjekke din kupon (og hoppe i sofaen) fra klokken 21.00.
Tjek Vikinglotto tallene på DR Tekst-TV side 292 eller lige her.
Eurojackpot er den perfekte optakt til weekenden. Der er spilstop fredag klokken 19.00, og med mindre der er bøvl oppe i Helsinki, hvor Eurojackpot kuglerne trækkes, så kan du tjekke din kupon planmæssigt fra klokken 21.00.
Det gør du enten på DR Tekst-TV side 293 eller lige her.
Spil med om millionerne i en Lottoklub
Danske Spil er på banen med konceptet Spil sammen. Det er en Lottoklub, hvor alt (næsten) fungerer automatisk. Dermed er bøvlet ved at drive en Lottoklub minimeret til det absolutte minimum. Læs mere i vores artikel om den perfekte Lottoklub.
Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk