Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Spil Vikinglotto hver onsdag
- Historien om Vikinglotto er lang og smuk
- Lottopuljerne hæves
- Onsdagslotto kom ind fra højre
- Viking-tallet kommer (og det gør slovenerne også)!
- Sådan spiller du Vikinglotto
- Spil Vikinglotto på nettet eller mobilen
- Få Vikinglotto PLUS abonnement
- Er det lotto-skruen uden ende?
- Værd at vide om Vikinglotto
Spil Vikinglotto hver onsdag
Der er intet som 6 rigtige hovedtal og korrekt Vikingetal, der kan gøre en kedelig onsdag til en dejlig onsdag. Der er altid minimum 19 mio. kr. i førstepræmiepuljen i Vikinglotto, men ofte er der en langt større pulje at jagte. Den største Vikinglotto-gevinst, der nogensinde er vundet, var på rundt regnet 327 mio. kroner, som to heldige spillere fra henholdsvis Danmark og Norge delte.
Du kan spille Vikinglotto hos Danske Spil helt frem til selve Vikinglotto trækningen. Der er med andre ord spilstop onsdag klokken 18.00. Kuponer kan som med alle andre lottospil købes både online på danskespil.dk eller nede hos din lokale forhandler.
Det koster 6 kroner pr. række at spille Vikinglotto, og du skal blot købe én række for at deltage i ugens trækning.
Historien om Vikinglotto er lang og smuk
Vikinglotto har mange år på bagen. Det startede tilbage i 1992, hvor repræsentanter fra de nationale lotterimonopoler fra henholdsvis Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland kiggede hinanden i øjnene og gav håndslag på at lave Europas første multinationale lotteri. Og vikinger som de var, skulle spillet naturligvis hedde Vikinglotto!
Fra tanke til handling gik der blot ét år. Den 17. marts 1993 trillede de første Vikinglotto kugler således ud af trækningsmaskinen oppe i Norsk Tippings hovedkontor, mens spillere fra de fem skandinaviske lande sad og krammede deres kuponer i hånden.
Hvem der vandt de første Vikinglotto millioner er for længst røget i glemmebogen, men over de næste par år var der trækninger og mange vindere hver evig eneste onsdag. Til at begynde med oplevede Viking Lotto nemlig stor popularitet, men så knækkede kurven og støt og roligt gik kuponsalget nedad bakke.
Noget måtte der gøres, for der var gravkammerstemning i bestyrelseslokalerne hos lottoudbyderne. Svaret var helt klassisk – i hvert fald klassisk for lottoproduktet.
Lottopuljerne hæves
Når krisen kradser og salget går ned, så hæves puljerne. Med større puljer, så skal spillerne nok komme tilbage. Jo større præmiepulje desto flere spiller med, så simpelt er det nemlig i lottoland. Som sagt så gjort. Vikinglotto ændrede format i 1997, hvor rækkeprisen steg med 50% fra 2 kr. til 3 kr. samtidig med, at der nu var to forskellige taltrækninger – et format som siden hen er blevet meget populært.
I første trækning skulle spillerne ramme 6 vindertal mellem 1 og 45 og herefter 2 yderligere rigtige tal. Det var naturligvis meget sværere, så der var færre førstepræmievindere og dermed voksede Vikinglotto puljen sig større til glæde og til gavn for Danske Spil – eller det vil sige Tipstjenesten, som det jo hed dengang.
Omsætningen steg eksplosivt og allerede året efter rundede salget 1 milliard danske kroner. Det var blevet BIG BUSINESS, og flere baltiske nabolande kiggede misundeligt til fra sidelinjen. De har jo vistnok også vikingerødder, så Estland blev kort tid efter lukket ind i varmen og sidenhen kom også Litauen og Letland med på Viking Lotto holdet.
Onsdagslotto kom ind fra højre
Omkring årtusindeskiftet var der igen problemer med salget af lottokuponer, og derfor indførtes Jokeren, som igen gav den samlede pulje vokseværk. Men det var ikke den eneste ændring. Den største ændring var navnet. I et forsøg på at gøre det mere folkeligt og genkendeligt herhjemme tog Vikinglotto navneforandring til Onsdagslotto. Det var alligevel det navn spillet havde i folkemunde, så hvorfor ikke bare gå linen ud.
Det var dog kun brandet Vikinglotto som røg i graven. Det multinationale lottosamarbejde fortsatte blot under nyt navn i Danmark. Hvorvidt de andre samarbejdslande blev sure på os, vides ikke, men hvis de gjorde, så blev de glade igen i maj 2017, hvor Danske Spil igen omdøbte lottospillet om onsdagen til Vikinglotto.
Viking-tallet kommer (og det gør slovenerne også)!
Ligesom med andre ændringer i Viking Lottos historie, så blev der igen i 2017 gjort et forsøg på at gøre præmiepuljerne større. Løsningen var at introducere Viking-tallet som afløste de to bonustal, men endnu vigtigere, så proppede man nu tre kugler mere ind i spillet, således, at der nu var 48 tal at vælge imellem.
Rækkeprisen fik også et gevaldigt spark bagi. Den blev simpelthen fordoblet fra 3 kr. til 6. kr., hvilket unægtelig var noget, der skæppede godt i puljen. Med introduktionen af Viking-tallet kunne vi også byde velkommen til Slovenien, som måske mest er kendt som landet der har beriget os med Melania Trump. Slovenien kunne efter lange forhandlinger endelig få lov til at være med i det tværeuropæiske Viking Lotto samarbejde.
Vikingetallet, der skal rammes, er i øvrigt mellem 1 og 8., og sandsynligheden for at ramme alle 6 vindertal plus dit Viking-tal er 1 ud af 98.172.096. Det er altså ikke noget der sker hver uge, så nu er du advaret.
Til gengæld er Viking Lotto Jackpotten altid på minimum 19 mio. kr., og det er jo også en slags penge.
Sådan spiller du Vikinglotto
Det er ikke svært at spille Viking Lotto. På ingen måde, faktisk. Det er nemlig et decideret simpelt spil, men derfor kan det jo godt være sjovt at vinde alligevel, ikke sandt?
Nå, men drømmen om Vikinglotto-millionerne starter med 6 hovedtal. Vælg seks tal mellem 1 og 48 og kryds fingre for, at de bliver trukket ud onsdag aften oppe i Hamar, hvor Norsk Tipping trækker tallene ud af maskinen. Men hovedtallene alene er ikke lykken. Du skal også ramme Viking-tallet, hvis du vil have fingrene i den helt store gevinst. Viking-tallet er altid et tal mellem 1 og 8.
Du kan købe kuponen på nettet eller fysisk ude hos forhandleren, og du kan naturligvis slippe for selv at vælge tallene. Køb en Lyn Viking Lotto, hvis du tror, der er mere held i en tilfældighedsgenerator end i dine børns fødselsdage eller andre mærkedage, som folk typisk spiller på. Der er faktisk en del mennesker som spiller på fødselsdage, så hvis du går benhårdt efter den størst mulige gevinst, skal du undgå tallene 1-31.
Når kuponen er købt, er du med i onsdagens trækning klokken 18.00. Sidder du med en fysisk kupon i hånden, så pas godt på den. Det er altid dumt at ramme Jackpotten, og så spiser kaninen kuponen bagefter. Det er i hvert fald opskriften på kaninsteg til aftensmad!
Vi anbefaler derfor, at du tager et billede af din vinderkupon med din mobil, så kan du nemlig altid dokumentere, at det var dig der vandt, selvom kuponen er forsvundet.
Spil Vikinglotto på nettet eller mobilen
Mange mennesker foretrækker at gå rundt og kramme deres Viking Lotto-kupon i ugens løb. Det er også hyggeligt, men det er altså en hel del mere sikkert at købe sin kupon på nettet eller gennem Danske Spils Lotto superlækre app. Her er du nemlig stensikker på, at gevinsten altid tilfalder dig – uanset hvad der måtte ske af tyverier og forsvindingsnumre.
Din kupon, og tallene du har spillet, er nemlig registreret i databasen og kan aldrig forsvinde, hvilket må siges at være en fordel. Der er trods alt mange uafhentede lotto-milliongevinster, der bare står og samler støv, fordi præmiens ejermand har mistet sin kupon. Den statistik ønsker du ikke at blive en del af.
Når du spiller via lotto-app’en kan du selvfølgelig også give den gas med Lotto, Eurojackpot, Keno, Quick og det spritnye “Alt eller intet”. Her finder du også ganske fine hjælpefunktioner som ugens vindertal, du kan scanne en fysisk kupon og se om der er gevinst, og du kan finde din nærmest Danske Spil-forhandler.
Få Vikinglotto PLUS abonnement
Er du glemsom eller bare træt af gå den lange vej ned i kiosken for at hamstre Vikinglotto kuponer, så fortvivl ej. Opret i stedet et PLUS abonnement og så kører det hele på skinner. Du vælger hvor mange rækker og eventuelt, hvilke tal du vil spille og så trækkes penge fra din konto over Betalingsservice.
Er du heldig, så kommer der også penge igen den anden vej. Danske Spil holder nemlig øje med din kupon og sætter dine gevinster direkte ind på bankkontoen. Vinder du over en million kroner, så får du også en opringning fra Danske Spil – og den skulle efter sigende være ganske fornøjelig!
Store lottovindere tilbydes i øvrigt altid millionærrådgivning, og tag endelig imod tilbuddet. Det er bestemt en god idé!
Er det lotto-skruen uden ende?
Har du lagt mærke til, at præmierne bliver større og større i lotto – uagtet om vi snakker Lotto, Viking Lotto eller Eurojackpot? Der var engang, hvor drømmen om at vinde 1 million kroner kunne give folk hjertebanken og stort smil på læben, men i dag skal der meget mere til.
Overalt i verden stiger lottopræmierne jo nærmest eksplosivt. Årsagen hertil er ikke nødvendigvis, at der er kommet flere lottospillere. Faktisk tvært i mod!
Antallet af lottospillere er faldet stødt de seneste mange år, men hver gang puljerne stiger vindes nogle af spillerne tilbage. Større puljer er altså lottoudbydernes svar på en stigende konkurrence fra andre spilformer såsom casino, sportsbetting, bingo og poker.
Derfor har lottoudbyderne gjort det sværere og sværere at vinde førstepræmien samtidigt med, at en større og større del af spillernes indskud alene går til førstepræmiepuljen. Det betyder på almindeligt dansk, at flere og flere spillere får en tabende oplevelse for, at en enkelt spiller kan få en astronomisk gevinst. Og desværre er vi mennesker sådan indrettet, at mere vil have mere, så en stor gevinst i dag er en middelmådig gevinst i morgen.
Når førstepræmiepuljen ’kun’ er 69 mio. kr. i Eurojackpot falder salget således ganske betragteligt, selvom de fleste af os nok kan blive enige om, det kunne være en dejlig pulje at snuppe. Mange af os slår først til, når puljen er oppe på minimum 300 mio. kr., og erfaringen viser, at der kommer en dag, hvor det heller ikke er godt nok.
Udviklingen kan man mene om, hvad man vil, men rygterne siger, at Danske Lotteri Spil og de andre europæiske lottoudbydere drømmer om snart at få lov til at runde 1 milliard i førstepræmie, for det vil virkelig være godt for salget.
Bagsiden af medaljen er bare, at der skal sindssygt mange tabere til for at finansiere en så stor præmiepulje. Der bliver altså endnu længere mellem snapsene – eller champagnen om man vil!
Som det ses på ovenstående grafik (opdateret ultimo 2019), så er der virkelig smæk på førstepræmien i Viking Lotto. For langt de fleste af os forbliver den store milliongevinst desværre en drøm, men nogle skal jo vinde de mange millioner. Der er spilstop kl. 18.00 nu på onsdag…
Værd at vide om Vikinglotto
Der er 48 tal , og du skal vælge 6 hovedtal og et enkelt Vikingtal mellem 1 og 8 på din række. Rammer du plet med alle dine 7 tal, så bliver du mangemillionær.
Rækkeprisen er 6 kroner, og du skal minimum spille 6 rækker på din kupon, så minimumindsatsen er altså 30 kroner.
Antallet af spillere svinger fra uge til uge og er i høj grad styret af puljens størrelse. Der findes ingen gennemsnitstal for antal spillere om ugen, men du kan være sikker på, at det tælles i millioner.
Den største gevinst, der indtil videre er vundet i Danmark i Vikinglotto er på 206.913.776 kroner, og den blev vundet af en Plus abonnement i januar 2020.
Ja, gevinstafgiften er betalt, så skattefar har fået sin del af kagen allerede, og du kan proppe hele gevinsten i lommen
Du vinder i gennemsnit på hver 51. række, du spiller. Chancen for at ramme alle 7 tal er 1 ud 98.172.096, og tilbagebetalingsprocenten er på 45.
Du kan købe dine kuponer på Danske Spils hjemmeside eller nede hos din lokale forhandler. Du kan også oprette et PLUS abonnement, så spiller du med hver uge og pengene trækkes automatisk fra din konto.
Der er 8 lande med i samarbejdet. Du kan spille Vikinglotto i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Grønland, Island, Letland og Estland.
Du kan tjekke dine vindertallene på Danske Spils hjemmeside eller på tekst-TV side 293.
Ja, det gøres let i Danske Spils Lotto app. Læs alt om, hvordan du laver den perfekte Lottoklub.
Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk