888 Sport

888 Sport er en international spiludbyder med mange år på bagen

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Introduktion til 888 Sport

888 Sport er en af de ældste spiludbydere på markedet og blandt de allerstørste i verden. Spiludbyderen var tidligere primært kendt for sine casino- og pokerprodukter, men i 2008 kom 888 Sport til. 888 Sport er i dag en del af evoke plc (tidligere 888 Holdings), der blandt andet også står bag Mr Green.

I forbindelse med liberaliseringen af det danske spillemarked i 2012 var 888 Sport væk fra det danske marked i omkring fire år. I september 2015 var udbyderen endelig tilbage i Danmark – både med betting og selskabets casino-produkt: 888 Casino.

Moderselskabet blev stiftet i 1997 og har været en fast og førende del af i-gaming branchen lige siden. Herhjemme kender vi mest til selskabet qua sporadiske sponsorater som f.eks. navnesponsorat af den bedste danske håndboldrække; Håndboldligaen. Derudover har selskabet sponseret et hav af internationale fodboldklubber som f.eks. Brentford, Nottingham Forest, Birmingham City og Sevilla.

888 Sport

International sportsbook med et stort oddsudvalg

6,0 / 7
  • Stort udvalg af odds og spilmarkeder
  • Altid en kampagne eller to du kan gå i gang med
  • International og strømlinet spiludbyder
  • Apps til iOS og Android
Besøg 888 Sport

Udpræget dansk er produktet desværre ikke

888 Sport er trods sine mange år på det danske marked næppe det mest oplagte valg, hvis man er på udkig efter et 100% dansk produkt. Tidligere blev odds og platform leveret af svenske Kambi, men 888 Sport har siden skiftet til koncernens egenudviklede Spectate-platform efter opkøbet af BetBright. Det har ændret sportsbooken mærkbart, ikke mindst for danske spillere.

888 Sport benytter nu sin egen Spectate-platform. Platformskiftet har givet udbyderen et mere selvstændigt produkt, men efter vores vurdering er det danske præg blevet svagere. Det internationale sportsudvalg fylder mere end de lokale ligaer og specialmarkeder.

Udvalget af danske ligaer og specialmarkeder er efter vores vurdering ikke længere en af 888 Sports styrker. Hvis du især spiller på dansk sport eller danske specialbegivenheder, er der mere oplagte alternativer på markedet.

888 Sport vinder aldrig Nobelprisen i litteratur. Sproget er lidt kejtet, oversættelserne er mangelfulde og ikke specielt gode. Vi kan godt se bort fra spiludbyderens gebrokne dansk, men er du pedantisk anlagt, skal du lige vænne dig til det.

Du kan kontakte den danske support via e-mail og telefon fra klokken 10 til 22 på hverdage og fra klokken 10 til 18 i weekenden. 888 Sport tilbyder desværre ikke live chat.

Stort internationalt udvalg af odds

888 Sport har for længst skiftet Kambi ud med den egenudviklede Spectate-platform. Her får du stadig et bredt internationalt oddsudvalg, men produktet er efter vores vurdering mindre interessant for spillere med fokus på danske markeder.

Du kan spille på over 35 forskellige sportsgrene hos 888 Sport. Samt naturligvis specialspil på dansk og international politik samt en masse forskellige spil på Eurovision, Nobels Fredspris, og Times Person of the year. Der er kort og godt et solidt udvalg af spilobjekter, og selv perifere sportsgrene får også plads på skemaet; skak, wrestling, UFC, MMA og Volleyball.

888 Sport tilbyder et gigantisk udvalg af væddemålsvarianter. På de store internationale fodboldkampe finder du mange pre-match-væddemål, men det konkrete udvalg varierer fra kamp til kamp.

Det brede udvalg af væddemålsvarianter går også igennem på de mindre og nationale ligaer. 330 forskellige spil på en Premier League-kamp er ganske godkendt uden at det kan konkurrere med de bedste på markedet.

Der, hvor 888 Sport virkelig er stærk, er på hvor mange ligaer du kan spille hos. Hos de store fodboldnationer kan du ofte spille helt ned til 3. division eller endnu længere ned.

Du finder også spil på de populære E-sports hos 888 Sport. Spil på Counter-Strike, Dota 2, Hearthstone, League of Legends, NBA 2K, Overwatch, Rainbow, Rocket League og Starcraft 2. Du finder endda som noget ret unikt specialmarkeder på E-sport.

888 Sport er også med helt fremme, når det gælder cykling. Du kan spille på alle de store Grand Tours som Tour de France, Giro d’Italia og Vuelta a España. Du kan naturligvis også spille på alle de store endagsklassikere som f.eks. Flandern Rundt, Paris-Nice, La Flèche Wallonne og Paris Roubaix. Det luner naturligvis hos danske spillere, hvor cykling år efter år bliver mere populært.

Der er også en masse specials som international politik (specielt præsidentvalget i USA), og væddemål på film og medier som f.eks. hvem der bliver den næste James Bond, Batman eller Superman.

Du finder også et godt udvalg af internationale specials med fokus på Eurovision og andre kendte internationale TV-programmer. Fra tid til anden kan du også spille på hvem der får Michelin-stjerner og hvilket køn den næste kongelige baby har. Der er med andre ord altid noget du kan spille på – også hvis du foretrækker de mere gakkede varianter. Men husk på at alle disse specialspil er med en international vinkel – de danske må du kigge langt efter.

Funktionel og meget mørk hjemmeside

888 Sport holder sin hjemmeside i meget mørke nuancer. Siden fremstår supermoderne, men også en anelse mørk til vores smag. Er du til en mørk hjemmeside er det lige dig – vi foretrækker den en anelse mere sprælsk.

Med næsten 70.000 forskellige vædemålsvarianter er søgefunktionen et virkelig brugbart tiltag. Du kan endda søge på en spiller (f.eks. Messi), og derfor kan du nemt og hurtigt finde lige det spil, du ønsker at spille. Ganske lækker søgefunktion!

Hos 888 Sport kan du deltage i et hav af forskellige kampagner. Spiludbyderens baggrund indenfor poker og casino fornægter sig ikke – der er altid en masse ekstralir man kan tjekke ud. Du finder naturligvis en odds bonus til nye spillere, men der er også altid løbende kampagner til loyale spillere. Du kan få freebets, profit boosts og få din odds boostet. Eller hvad med at deltage i et leaderboard hver uge, hvor du kan vinde freebets.

Du kan naturligvis spille hos 888 Sport via din computer, tablet eller mobil. På sidstnævnte via apps til både iOS og Android eller via browseren på din mobil.

Mobil apps til både iOS og Android

Hos 888 Sport kan du naturligvis tilgå alle herlighederne på mobilen. Er du i besiddelse af en smartphone, kan du give dig i kast med et særdeles flot produkt til mobilen. Du kan tilgå spiludbyderen via en app til både iOS (iPhone) og Android. Ja, du kan faktisk også vælge at spille i browseren, men det er der nu ikke en grund til. Det tager blot ét minut, og så har du downloadet app’en fra henholdsvis App Store eller Google Play.

Du finder også poker- og casino-apps fra spiludbyderen, så de har så vidt muligt forsøgt at adskille de tre meget forskellige produkter. Det kan vi faktisk godt lide i en verden, hvor de fleste spiludbydere forsøger at sælge dig casinospil uanset om det er noget for dig eller ikke.

I app’en finder du alt det, som du også finder på 888 Sport-hjemmesiden. Softwaren reagerer hurtigt, og det er nemt at navigere rundt. Du finder også den ganske fine søgefunktion fra desktopversionen på mobilen. Søg på dit yndlingshold eller din yndlingsspiller, og du vil nemt og hurtigt få en liste over spil, som indeholder dem.

Vi er ret begejstrede for den mobile løsning, som vi får serveret hos 888 Sport. Hvor hjemmesiden virker en anelse tung og for mørk, så er app’en ganske hurtig og luftig. Hvis du kan lide ComeOns mørke udtryk, så er denne app også noget for dig.

Masser af livebetting men desværre ingen livestreaming

888 Sport tilbyder hver eneste dag hundredvis af forskellige livebets. Fokus er bredt og mangfoldigt – dog med fodbold og tennis som de to vigtigste sportsgrene. Livebettingløsningen præsenteres flot med grafiske elementer i toppen, og man kan naturligvis også drage nytte af spiludbyderens “Betbuilder”-funktion.

Live statistikken er ganske brugbar, og du kan under kampen se statistik som gør dig bedre i stand til at vurdere “slagets gang”.

I den globale tid vi lever i kan det næppe overraske at du kan spille live væddemål døgnet rundt. Der er masser af spil når de europæiske fodboldligaer lukker ned ved midnat. NBA, NHL, NFL og Sydamerikansk fodbold er blot oplagte alternativer til natteravnene. Du kan vælge blandt et stort udvalg af specialspil til hver eneste kamp – nærmest uanset hvilken sportsgren du finder mest interessant.

888 Sport tilbyder desværre ikke livestreaming. Det trækker naturligvis gevaldigt ned i det samlede regnskab.

Varieret udvalg af kampagner

888 Sport har et godt fokus på kampagner. Det er tydeligt at se, at selskabet har baggrund indenfor casino og poker, som er to meget “kampagnedrevne” produkter.

Du finder både den gængse velkomstbonus til nye spillere, men der er også lækkerier til loyale spillere som priceboosts, lykkehjul, freebets og cashback. Der er flere kampagner, som opfordrer dig til at spille multi’er, men dem skal du naturligvis holde dig fra. Den potentielle gevinst står slet ikke mål med risikoen (og den faldende tilbagebetalingsprocent).

Gennemspilskravene hos 888 Sport er en anelse til den hårde side, men til gengæld er der så mange kampagner, at du kan gå udenom de knapt så gode tilbud. Husk altid at læse bonusreglerne, før du får en bonus eller anden form for kampagne hos 888 Sport.

Lækkerier fra 888 Sport

Som hos flere spiludbydere er det svært at nævne blot én god grund til hvorfor netop denne spiludbyder skiller sig ud. 888 Sports største styrke er nok helhedsudtrykket. Spectate-platformen har sine styrker, blandt andet et bredt internationalt sportsudvalg, men vi savner noget af brugervenligheden og det danske præg fra den tidligere Kambi-løsning.

888 Sport har overordnet set skabt en flot sportsbook med masser af gode odds, live statistik, og et stort udvalg af kampagner. Bloggen ser desværre ud til at være lagt i graven – der var ellers god mulighed for at lære mere om de mere specielle spilformer. Alt i alt vidner det om en sportsbook, som skal tages seriøst.

Samlet vurdering af 888 Sport

Efter at have været væk fra det danske spillemarked i flere år, vendte 888 Sport tilbage til danskerne. Siden tilbagekomsten har 888 Sport skiftet til den egenudviklede Spectate-platform. For danske spillere er resultatet efter vores vurdering mere blandet end tidligere.

På trods af spiludbyderens størrelse og historie i Danmark, så er det ikke længere en af de største på det danske marked. Fokus har i ret mange år været på casino og poker, og det tager tid at bygge et sports-brand. Tiden vil vise, om 888 Sport kan nå op til fortidens storhedstid.

Spiludbyderen er i familie med populære Mr Green Sport, og vi synes faktisk at den grønne gentleman byder på et langt bedre produkt. Både sportsplatformen, fokus på danske spillere og masser af kampagner tæller for en “grøn omstilling”.

Hos 888 Sport finder du et enormt udvalg af spil – og ret attraktive odds. I skrivende stund er der ikke mindre end 70.000 forskellige markeder. Det er langt over gennemsnittet hos flere konkurrenter.

Overordnet set kan du ikke nøjes med 888 Sport som den eneste spiludbyder i porteføljen, men det er heller ikke meningen. Benyt denne spiludbyder som et oplagt alternativ med sin helt egen sportsplatform.

7.dk · Samlet bedømmelse

888 Sport

Dansk produkt5,5 / 7
Odds6,4 / 7
Hjemmeside6,0 / 7
Mobil app6,0 / 7
Live betting + live streaming6,0 / 7
Lækkerier6,1 / 7
Kampagner6,1 / 7