Cashpoint

Cashpoint er en spiludbyder på det danske marked, som er tilgængelig både online og i fysiske kiosker

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Introduktion til Cashpoint

Cashpoint er en spiludbyder med fokus på både online spil og spil i fysiske kiosker. Du kender måske spiludbyderen fra de mange spilkiosker landet over. Ambitionen er naturligvis at gøre indhug i Danske Spils store dominans med over 3000 forhandlere. Så store er Cashpoint langtfra herhjemme, og selskabet har da heller ikke mere end nogle år på benene i Danmark.

I hjemmemarkederne Tyskland og Østrig har Cashpoint en fremtrædende plads på spilmarkedet, og med tilstedeværelsen hos i alt 5.000 fysiske kiosker og spillehaller må man sige, at vi har at gøre med en mastodont. De senere år er spiludbyderen også gået ind i Storbritannien, Belgien og altså nu også Danmark.

I Østrig har spiludbyderen kørt en “mini-Red Bull”, og købt sin egen fodboldklub. Klubben i den bedste østrigske række, SCR Altach, hedder derfor Cashpoint Sportclub Rheindorf Altach, og spiller sine kampe på CASHPOINT Arena. Og nåh ja, den bedste række i østrig hedder Tipico Bundesliga. Kom ikke og sig, at man ikke griber det kommercielt an i Østrig.

Cashpoint overtog i 2017 resterne af Tipico i Danmark, og således er man nu sammen med Bet25 én af ganske få off-line spiludbydere på det danske marked. Cashpoints danske afdeling holder lidt kuriøst til på Korsdalsvej, hvor mægtige Danske Spil har holdt til siden 1985.

Internationalt produkt uden så mange dikkedarer

Man skulle mene, at Cashpoint med den store fokus på off-line-delen er nødt til at tilbyde et ultradansk produkt. Det er der dog ikke tale om. Bevares – hjemmesider, terminaler og support er alt sammen på dansk, men nogen dansk tilgang har spiludbyderen ikke.

Til trods for at selskabet har tilknyttet en ganske stor dansk organisation (sammenlignet med de andre spiludbydere), så fremstår kerneproduktet ikke dansk og det er lidt ærgerligt. Vi finder ingen danske special-odds, og vi savner også flere odds på noget så simpelt som dansk sport. Hvis du alligevel ikke gider spille på de lavere rækker i dansk fodbold, eller er på udkig efter de seneste Vild Med Dans odds, så finder du sikkert de spil du foretrækker.

Stort udvalg af odds – i den gode ende

Produktet som du finder hos Cashpoint har en tydelig afsender – og det er en stor international spiludbyder. På godt og ondt.

Du kan spille på et hav af sportsgrene, rækker og begivenheder. Der er noget for enhver smag. Du kan spille på alt fra Oscaruddelingen til fodbold fra Bahrain, finsk boboll og filippinsk basketball. Der er helt sikkert noget for enhver smag, og sammenlignet med de andre spiludbydere har Cashpoint et ganske stort og varieret udbud af odds.

Du finder ikke mange special-væddemål, og det skyldes helt sikkert den stramme og specielle risk-management man skal køre, når man har fysiske terminaler. Det er bare ikke så nemt at tilbyde et hav af “hjemmeproducerede” odds, som hele tiden skal monitoreres og justeres. Så er du på udkig efter special-spil på f.eks. dansk Folketingsvalg, næste landstræner og X Factor er der bedre alternativer.

Du får maksimalt lov til at satse 9.999 kr., og mon ikke det er nok til de fleste af os? Du kan også maksimalt vinde 70.000 kr. – og denne grænse lyder også til at være en anelse “hypotetisk”. Om den så følger de danske regler er en anden sag.

Til gengæld er oddsene på mange markeder ganske høje, og i flere tilfælde markedsledende. Tjek evt. oddsene på Premier League og Bundesligaen ud – der kan du finde noget dynamit fra tid til anden. Cashpoint ved godt at de kan tillade sig at have en høj teoretisk tilbagebetalingsprocent, da flertallet af spillerne i de fysiske kisoker spiller multispil.

Hjemmeside med plads til forbedringer

Hjemmesiden hos Cashpoint er ganske anderledes end det du kender fra de andre spiludbydere. Der er bestemt ikke kælet for detaljerne, og hjemmesiden vækker minder om Tipico, som også stod for et spartansk dog effektivt design. Ordnung muss sein er en gammel traver, som vi i denne sammenhæng godt kan hive op af gemmerne med god samvittighed. Hjemmesiden er mere funktionel end lækker. Tilmeldingsflowet ligner f.eks. noget en livstræt revisor fra Saarbrücken står bag.

Er du til statistik, kan du glæde dig over alskens nørderi leveret af Sportradar. Her finder du en masse brugbar information, som kan klæde dig bedre på til at tage de rigtige beslutninger.

Cashpoint har sparet søgefunktionen væk, og det er lidt irriterende. Specielt nu hvor det er standard hos alle de andre spiludbyder.

Hjemmesiden er holdt i spiludbyderens mørke farver – dvs. sort, grå og tilsat lidt hvidt og gult hist og pist. Det fungerer egentligt fint nok, og er man til det enkle design så leverer Cashpoint varen. Designet ligner temmeligt meget det man finder på en touchscreen-terminal, og det er måske meningen.

Mobil app til både iOS og Android

Spiludbyderens to apps til mobilen følger fint i hælene på hjemmesiden. Akkurat som hjemmesiden, som ligner en off-line touchscreen terminal meget, så går der også terminal-design i den på mobilen.

Designet er ikke specielt moderne, men man vænner sig til det ret hurtigt. Det er faktisk pænt intuitivt efter en smule tid. Det skal dog siges, at man skal holde tungen lige i munden, hvis man har store tykke pølsefingre. Du får uden tvivl ikke sat dit spil under rask trav rundt om søerne – det kræver lidt mere koncentration.

Vi bemærker, at man ikke kan se oddsene når man live streamer. Live streamen hopper simpelthen op i fuld skærm. På det punkt adskiller Cashpoint sig fra en del spiludbydere. På de kampe hvor der ikke er livestream fylder statistikken ekstremt meget oppe i toppen af skærmen. Hatten af for Cashpoint på det område. Henholdsvis livestream og statistik tager de gode spots i klienten, og det er mere brugervenligt end “kommercielt”.

Cashpoint er tilgængelig på en smartphone både via mobil browser, iOS (Apple) og Android (Samsung, HTC, Sony m.fl.).

Livebetting + livestreaming

Livebetting er populært som aldrig før, og selvfølgelig kan du også spille live hos Cashpoint. Livebetting-interfacet skal man lige vænne sig til. Spiludbyderen har heldigvis oppet sig en del på det sidste, og nu tilbyder de langt flere markeder og spilvarianter end før. Der er dog stadig en smule op til de førende på markedet.

Pas i øvrigt på spilvarianten “resterende tid-væddemål”. Her tager spillet ikke udgangspunkt i den aktuelle stilling, men udviklingen efter spillet er sat. Du kan således opleve helt lige odds i en fodboldkamp, hvor der står 5-0 til det ene hold. Spillet tager udgangspunkt i at stillingen er 0-0, når du indgår spillet.

Du kan også livestreame en god sjat sportsgrene hos Cashpoint. Vælger du spiludbyderen pga. streaming, så skal du være opmærksom på at udvalget ikke kan måle sig med f.eks. Bet365 og Unibet. Til gengæld streamer de i markedets største skærm på din desktop (og i fuld skærm på mobilen), så hvis man kan lide en omgang gratis live streaming, så er Cashpoint sagen.

Fra 2023/2024-sæsonen har Cashpoint lidt overraskende NFL live streaming på programmet. Stærkt tilbud til alle de danske football-fans!

Godkendt udvalg af kampagner

Cashpoint tilbyder ikke et vanvittigt stort udvalg af kampagner, men der er dog et par tiltag som vi gerne vil fremhæve her.

“xTreme-bonus” hedder multi-spil tilbuddet fra Cashpoint. Det minder lidt om den velkendte Bet365 akkumulator bonus. Spil flere kampe og du får en procentuel bonus. At det næppe er en god idé at spille de vilde multispil ved de fleste spillere. Ikke desto mindre kan man en sjælden gang godt toppe en double eller trippel op med nogle ekstra procenter.

Spiludbyderens navn nærmest skriger på et loyalitetsprogram baseret på point, så det er ikke overraskende, at du optjener point når du spiller. cash.points udregnes på følgende måde: indskud x antal spillede væddemål = tjente cash.points. Når du har indsamlet 50.000 cash.points, kan de benyttes til væddemål (vekselkurs: 1 kr. for hver 1.000 cash.points). Du kan ikke hive dine point ud som kontanter – de skal bruges til væddemål. Evt. gevinster fra disse væddemål er naturligvis kontanter.

Er du til et loyalitetsprogram hvor du opjener point, så tag også et kig på ComeOn. De præsenterer, hvad vi synes, er markedets bedste loyalitetsprogram.

Lækkerier fra Cashpoint

Cashpoint brager ikke igennem på meget andet end superstærke odds på visse internationale ligaer. Er du til skyhøje odds på de store europæiske fodboldligaer, så kan denne spiludbyder være et fint supplement til din portefølje. På de store europiske ligaer som f.eks. Bundesligaen, Serie A og La Liga kan du hente flotte 96% i tilbagebetalingsprocent.

Vi savner dog lidt flere USP’er for denne spiludbyder. Det er naturligvis ganske fint, at man også kan spille i de fysiske kiosker og butikker. Så kan man om ikke andet slippe for personlige indsatsbegrænsninger, hvis man skulle være så uheldig (dygtig!).

Samlet vurdering af Cashpoint

Cashpoint bruger mange ressourcer på at indtage det danske off-line spillemarked, og derfor kan det ofte virke en smule som om, at de glemmer at fokusere på online-delen. Spiludbyderen tilbyder et velfungerende og konformt produkt – hverken mere eller mindre. Der er styr på alle ting, men indpakningen halter.

I sin nuværende form er Cashpoint ikke mere end en potentiel del af en spiludbyder-portefølje, og måske har de det faktisk fint med det. Det er ikke altid at man tjener flest penge ved at være markedets bedste udbyder – selskabet har jo allerede vist sit værd på de internationale markeder. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at høre meget mere til Cashpoint fremadrettet, men for nærværende er det de fysiske kiosker der tager fokus.

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Samlet bedømmelse
Dansk produkt
7
Odds
8
Hjemmeside
7
Mobil app
7
Live betting + live streaming
7
Lækkerier
7
Kampagner
7
cashpointCashpoint kender du sikkert fra de mange kiosker og spillehaller. Spiludbyderen kæmper en brav kamp med bl.a. Danske Spil om det store marked for betting-terminaler. Online tilbyder den store spiludbyder et jævnt konformt produkt, som dog virker som det skal. Ordnung muss sein! Er du til flotte odds fra de største europæiske fodboldligaer, så er Cashpoint et fint supplement til porteføljen. Her finder du ikke en masse casino eller andet lir, som vi oddsnørder ikke er så meget for. Fokus er på sport og odds.