PokerStars Sports

PokerStars Sports er sportsbook-produktet fra velkendte PokerStars

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Introduktion til PokerStars Sports

PokerStars Sports er en spiludbyder, som hører under det verdensberømte pokerbrand PokerStars. Den gigantiske spiludbyder har dog ikke kun poker på programmet. Du kan nu også spille i spiludbyderens sportsbook, som går under navnet PokerStars Sports.

PokerStars Sports hed tidligere Betstars, men nu er man gået “all-in” på koblingen med pokerbrandet. Når du opretter en konto hos spiludbyderen, kan du således spille både sports, poker og casino.

Moderselskabet hedder The Stars Group, og der er tale om en gigantisk spiludbyder. I slutningen af 2019 besluttede selskabet at gå sammen med Betfair Paddy Power, og denne kolos af et selskab vil fremadrettet operere under navnet Flutter Entertainment. Flutter Entertianment er noteret til handel på børsen i London.

Selv om PokerStars Sports nu er en del af samme koncern som Betfair og Betfair Spillebørs, så har spiludbyderen stadig sin helt egen sportsbook-platform. Om det forbliver sådan er mere end tvivlsomt, men indtil videre er det altså egen software man kører videre på.

Dansk produkt

PokerStars Sports er som nævnt en del af en af verdens største spilleselskab. Det betyder også, at Danmark kun er et af ganske mange markeder, som selskabet opererer på. Produktet er derfor ikke på nogen måder udpræget dansk, som flere af de andre spiludbydere på det danske marked.

Noget af det første der stikker i øjnene, er spiludbyderens brug af andre valutaer end danske kroner. Det er godt nok mange år siden, at de andre spiludbydere er gået væk fra dette. Ja, faktisk er vi lidt i tvivl om ikke PokerStars Sports er den eneste spiludbyder, som stadig benytter sig af anden valuta. Hvis du spiller sportsbetting spiller du i euro, pund eller dollars, og hvis du er til casino og poker foregår det i amerikanske dollars. Manglen på dansk valuta er klart en faktor, som trækker ned i det samlede regnskab – uagtet at man kan bede systemet om automatisk at veksle.

Der er op til flere odds fra de bedste danske ligaer – hovedsageligt indenfor fodbold, ishockey og håndbold. Vi er dog også stødt på odds og live betting på ganske sekundære kampe fra den hjemlige andedam. Live betting på reserveligaen i fodbold giver god kredit blandt odds-nørderne.

Hjemmesiden har et internationalt snit over sig, og spiludbyderen har ikke nogen ambitioner om at fremstå dansk. Det er fair nok – produktet henvender sig primært til pokerspillere, som også lige vil have et væddemål eller to oven i hatten.

Odds

PokerStars Sports tilbyder odds på de mest gængse sportsgrene, og hvis dine præferencer ikke er helt skæve, vil du finde udvalget ganske dækkende. Du kan bl.a. spille på fodbold, ishockey, håndbold, eSport, Formel 1 og basketball. Udvalget er ret standard, så forvent ikke, at du vælter bagud af benovelse.

Er du til danske specialspil som f.eks. Vild med dans odds, Folketingsvalg odds, Den store bagedyst og X-Factor, så er du bestemt bedre stillet hos andre spiludbydere. De international begivenheder er også dækket ind – som f.eks. odds på Oscar og Eurovision. PokerStars Sports har ikke danske oddssættere på lønningslisten – det kan der ikke herske tvivl om. Du har til gengæld adgang til et strømlinet og internationalt produkt henvendt den brede masse.

PokerStars Sports er formentlig (forhåbentlig?) på vej over på den succesfulde Betfair-platform. Andet giver simpelthen ikke mening, når man nu er i besiddelse af en af de fedeste sportsbook-platforme i verden. Den nuværende platform er formentligt lidt influeret af, at man ved, at man snart skifter platform. Man kan i hvert fald ikke konkludere, at verdens bedste poker room også har bedste sportsbook.

Hjemmeside

Hjemmesiden har efterhånden fået sig ganske mange make-overs, så vi har opgivet at holde styr på hvor mange gange. Det gode er, at den nu fremstår moderne og lækker, og hvis du sætter pris på at navigere rundt på en frisk og lækker side, er PokerStars Sports et fint valg.

Lidt atypisk for en spiludbyder, har man næsten valgt at undlade brugen af farver. Hjemmesiden er holdt i hvide, mørke og grå nuancer, og det spiller overraskende godt sammen. Nogle vil måske foretrække lidt flere pang-farver, men vi er godt tilfredse med det konservative og stilistiske look. Navigationen er nem og intuitiv, og vi øffer kun over manglen på en effektiv søgefunktion.

Man kan godt se, at spiludbyderen kommer fra en poker og casino-baggrund. Hjemmesiden er bl.a. designet til at promovere de mange kampagner og gode tilbud, som der er pænt mange af. Herunder er der stor fokus på spiludbyderens loyalitetsprogram kaldet Stars Rewards.

Ét kæmpeplus for spiludbyderen er naturligvis, at en spilkonto også giver adgang til verdens største og bedste poker room: PokerStars. Du kan også spille Casino hos PokerStars Casino, så de tre vertikaler giver tilsammen et stærkt produkt.

PokerStars Sports app

PokerStars Sports byder på en app til både iOS og Android. Det er måske lidt overraskende at spiludbyderen er klar med en app til både poker, sports og casino. Det trækker gevaldigt op i den samlede bedømmelse.

Vi har gennemtestet iOS-app’en, og den fungerer helt efter hensigten. Spiludbyderen har formået at få vanvittigt meget data ned på ganske lidt plads, og brugervenligheden er i højsædet. App’en minder os lidt om Bwin uden at den nødvendigvis nailer samme høje kvalitet.

Designet har et moderne udtryk over sig, og UX’er er bestemt blandt de bedre på markedet. Du kan lynhurtigt skifte til poker eller casino, hvis der skal gambles lidt på anden vis. Du kan logge ind med FaceID, hvis du har en iPhone, og det er lækkerier.

Livebetting + livestreaming

PokerStars Sports har akkurat som med pre-match oddsene et ganske ordinært udvalg af live odds. Alle kampe og begivenheder fra de store ligaer “går i” live betting, og udvalget af live betting begivenheder adskiller sig markant fra gennemsnittet på markedet.

Spiludbyderen har også fået skabt en ganske fornuftig live betting-konsol. Designet ligner Kambi-platformen (bl.a. Unibet, LeoVegas Sport, 888 Sport og Mr Green Sport) til forveksling. Og det er bestemt en kompliment!

PokerStars Sports tilbyder i skrivende stund ikke live streaming af nogen art. Det er naturligvis lidt skuffende, og understreger bare spiludbyderens primære fokus på pokerproduktet. Der er ikke kælet for detaljerne, og live streaming er et af de områder, hvor fårene hurtigt bliver adskilt fra bukkene på det danske marked. Desværre ingen plus på kontoen for PokerStars Sports på den front.

Kampagner

Vi er endelig kommet til et parameter, hvor spiludbyderen excellerer stort. Det er tydeligt, at spiludbyderen ikke skjuler sin baggrund indenfor poker, som typisk er et produkt med masser af kampagner. Man kalder det for “promotion driven” i spillebranchen.

Du kan drage nytte af et bredt og varieret udvalg af kampagner og gode tilbud. Der er i skrivende stund ikke nogen velkomstbonus til nye kunder, men der er så meget andet. Du kan få live freebets (efter at have spillet et kvalificerende pre-match væddemål), du kan få boostede gevinster på multi-spil (f.eks. 5% ekstra ved en triple, og ganske mange flere procenter ved flere kampe på ét multispil), og optjene freebets ved at spille på “Jeres væddemål” (spiludbyderens lidt kiksede oversættelse af Betbuilder-konceptet).

Spiludbyderens loyalitetsprogram hedder Stars Rewards. Du optjener point hver gang du spiller på sport, casino eller poker. Point kan veksles til freespins, casinobonusser, pokerbilletter og sågar alskens merchandise. Alt i alt leverer PokerStars Sports et ganske flot tilbud af lækkerier til nye og loyale kunder, og kan man se bort fra, at de fleste tilbud er pænt generiske (ikke skræddersyet til danske kunder), så er der ekstra værdi at hente for de loyale og tålmodige kunder.

Lækkerier fra PokerStars Sports

Spiludbyderen med pokerrødderne byder på op til flere lækkerier. Vi er ret begejstrede for det store og varierede udvalg af kampagner og tilbud. Du bliver bl.a. budt velkommen med gratis pokerbilletter, og er du også til poker og casino er det nærmest et slaraffenland.

Loyalitetsprogrammet tager hensyn til den enkelte spiller, så du kæmper ikke nødvendigvis imod andre spillere om en eller anden usandsynlig præmie. Her er der kontant – eller næsten kontant – værdi for den enkelte spiller, og det tager vi hatten af for.

Adgangen til pokerproduktet er naturligvis spiludbyderens kæmpe USP. Med en spilkonto hos PokerStars Sports har du også adgang til verdens største og bedste pokerrum – og det tæller positivt for ganske mange spillefugle.

Samlet vurdering af PokerStars Sports

PokerStars Sports er en del af en gigantisk og ambitiøs spilkoncern. Sportsbetting-produktet lider en anelse under den manglende fokus på sportsbooken, og en must-have spiludbyder er de desværre ikke på nuværende tidspunkt. Efter sammenslutningen med Betfair, har vi store forventninger om, at PokerStars Sports i det mindste får opgraderet sportsplatformen.

Der er rum til forbedringer for PokerStars Sports, som overordnet set leverer et gennemsnitligt standardprodukt, en fin app, og et flot udvalg af kampagner. Ingen dansk valuta trækker markant ned – det er ikke i orden at forvirre danske spillere unødvendigt.

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Samlet bedømmelse
Dansk produkt
7
Odds
7
Hjemmeside
8
Mobil app
8
Live betting + live streaming
7
Lækkerier
7
Kampagner
9
pokerstars-sportsPokerStars Sports er naturligvis en del af det velkendte pokerbrand PokerStars. Du kan nu også spille sportsbetting, og det er jo meget rart fra tid til anden. Spiludbyderen udmærker sig ved, at tilbyde et ganske flot udvalg af kampagner og et loyalitetsprogram, hvor der optjenes point. Point kan veksles til en masse lækkerier i shoppen - bl.a. bonusser, freebets og freespins. Sportsbetting-platformen lægger sig midt i feltet, og er overordnet set ganske ordinær. App'en til mobilen er ganske fin, og der er flere flotte elementer på produktsiden, men vi savner alligevel, at der bliver kælet for detaljerne.