Expekt

Expekt er en populær spiludbyder, som er tilbage på det danske marked

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Introduktion til Expekt

Expekt er tilbage på det danske marked! Den populære spiludbyder var en af de første spiludbydere på det danske marked tilbage i 00’erne, men efter at selskabet i 2009 blev opkøbt af franske Mangas Gaming (som bl.a. ejede Betclic og Bet-at-home), blev den populære skandinaviske spiludbyder langsomt faset ud af det danske marked.

Efter at det danske marked blev liberaliseret i 2012, forsvandt Expekt helt fra de hjemlige breddegrader – indtil maj 2023, hvor vi igen kan spille hos Expekt. Denne gang er det dog med amerikanske ejere bag i form af den børsnoterede casinogigant MGM Resorts. Helt amerikansk kan vi dog ikke forvente at produktet bliver, da det er folkene fra LeoVegas Group, som skal stå for den daglige drift.

Hvad kan vi forvente af den nye spiludbyder Expekt? Vi kan forvente et særdeles lækkert produkt helt på højde med LeoVegas Sport, Mr Green Sport osv. Expekt benytter sig også af den populære spilplatform Kambi, og dermed følger de i hælene på de to førnævnte spiludbydere og Unibet. Dermed er vi igen oppe på hele fire spiludbydere på det danske marked, som benytter markedets måske mest avancerede spilplatform.

Velkommen tilbage til en gammel kending

Som nævnt i introduktionen, er det en gammel kending, som vender tilbage til det danske marked. Der er godt nok ikke meget ved Expekt, som bringer minderne tilbage. Logo, farvevalg og platform er ganske anderledes – og tilbage er der vel kun Expekt-navnet og måske også en smule det lettere simple udtryk. Med andre ord er der skruet ned for nostalgien, og det er måske også meget fint. I hvert fald virker det “Nye Expekt” ganske lovende, og med tanke på hvor stor succes folkene bag LeoVegas har haft med deres respektive produkter, kan vi med rette stille store forventninger til Expekt (om man så må sige).

Hvis der kun er navnet tilbage, hvad er så årsagen til at man genopliver det gamle brand efter godt og vel 10 år i skammekrogen? Det er formentligt ret simpelt. Da selskabet for nogle år siden gjorde samme øvelse i Sverige, blev det en bragende succes. Expekt har altid haft stor opbakning i Sverige, og det er dermed håbet, at man kan gøre noget lignende i Danmark. Med al respekt for LeoVegas-brandet, så emmer det bare mere af casino end odds, så det er sikkert også en del af årsagen. Uanset, er det fedt med nye og ambitiøse spiludbydere på det danske marked. Dem er der ikke specielt mange af, så alene af den grund ønsker vi stor succes for Expekt.

Det er i skrivende stund lidt svært at sige, hvor stort et fokus der vil være på danskere med f.eks. danske special-odds. Vi ved, at Kambi-platformen er leveringsdygtige i ganske mange odds med fokus på danske spillefugle, men 100% dansk er kerneproduktet ikke. Dertil mangler de dedikerede danske oddssættere. Vi lever i en tid, hvor odds bliver sat ved hjælp af algoritmer, og ikke en regnetavle hos en nørdet oddssætter.

Du kan se frem til danske special-odds, når det kommer til bl.a. Folketingsvalget, Kommunalvalget, X Factor, Melodi Grand Prix, Vild med dans, Dronningens nytårstale og diverse danske transfer-spil. På fodbold-fronten finder du som sædvanligt et overdådigt udvalg af odds på Superligaen, 1. Division, DBU Pokalen, 2. Division, og Elitedivisionen (kvinder). Udvalget af odds er både stort og dybt, og det er svært at sætte en finger på noget på et af markedets største udvalg af odds.

Hvis du er til dansk sport, kan du også se frem til at kunne spille på dansk håndbold, basketball, padel, eSport, ishockey, cykling og fra tid til anden visse special-spil. Kambi – og dermed Expekt – leverer som altid varen!

I juli 2023 offentliggjorde Expekt, at man havde indgået en aftale med Divisionsforeningen om at blive officiel betting-partner for 3F Superligaen. Dermed er der store forventninger om, at spiludbyderen vil tilbyde et meget dansk produkt henvendt til de mange Superliga-spillefugle.

Overdådigt og varieret spiludvalg hos Expekt

Hvis du har spillet hos en af de tre andre spiludbydere med en Kambi-platform (Unibet, LeoVegas Sport og Mr Green Sport), så ved du hvor stort udvalget er på alskens sport. På højt-profilerede fodboldkampe er der hundredvis af forskellige odds at vælge i mellem. En Champions League-kamp byder f.eks. på næsten 440 forskellige spil, mens det næsten er det samme for Premier League, Serie A, La Liga og Bundesligaen. Fodbold-produktet er i særklasse, og det er svært at komme uden om Expekt, da de leverer nogle af de højeste odds på markedet.

De fem mest populære sportsgrene på det danske marked er vel fodbold, tennis, basketball, håndbold og ishockey. Læg dertil nogle mere sæsonrelaterede sportsgrene som amerikansk fodbold (NFL), Formel 1 og cykling, og du har en perlerække af sportsbegivenheder, som du finder tusindvis af forskellige odds-varianter at spille på. For nogle år siden ville man falde ned af stolen over så stort et udvalg af odds, men i dag er det i store træk mere reglen end undtagelsen, at udvalget af odds er gigantisk. Mere vil have mere! I hvert hos de bedste spiludbydere med en dansk licens.

Er du til cykel-odds? Så skal du give Expekt et skud, for her er der virkelig fokus på cykling og de mange løb henover sæsonen. Du kan spille på alt fra de tre store Grand Tours (Tour de France, Giro d’Italia og Vuelta a España), til de mindre etapeløb og naturligvis alle klassikerne: Paris-Nice, Critérium du Dauphiné Libéré, Strade Bianche, Paris–Roubaix og mange flere. Udvalget af odds er enormt, og det kommer alle vi danske cykel-aficionados til gode. Dansk cykling har gang i nogle vanvittige år, og med Mads Pedersen, Magnus Cort, Jonas Vingegaard, Kasper Asgreen og mange flere er vi jævnligt repræsenteret på sejrsskamlen i alle de store løb. Cykling er på mange måder en ny sportsgren at spille på for mange danskere, og ved live betting tages oplevelsen til nye højder. Live betting på en spændende bjergetape under “Touren” er f.eks. god lir!

Amerikansk sport fylder mere og mere hos de danske TV-kanaler, og det er ikke længere kun NFL, som høster interesse hos danske spillefugle. De mange danskere i NHL har også givet verdens bedste ishockeyliga en fornuftig opbakning herhjemme, og NBA ser også ud til at opleve stigende popularitet efter nogle lidt magre år efter de glade Dream Team-dage.

Expekt er naturligvis klar med et solidt udvalg af odds på de amerikanske sportsgrene, som også inkluderer MLB Baseball, NCAA football (college), CFL (Canadisk liga) og WNBA (NBA for kvinder). Dermed er der masser af muligheder, hvis du kan lide at spille på nogle af de “sene” begivenheder, som oftest finder sted på ukristelige tidspunkter for os danskere. Kambi storsatser på det amerikanske marked, og det smitter naturligvis af på platformens andre kunder – bl.a. Expekt.

Simpel og moderne hjemmeside

Det er vist ingen underdrivelse, at kalde hjemmesiden fra genopstandne Expekt særdeles simpel. Der er ikke meget ramasjang over den, men til gengæld er den både lækker, simpel og brugervenlig. Det simple look vil nogle måske synes er en smule kedelig, men i stil med søsterselskabet LeoVegas Sport er fokus nok mere på mobilen. Derfor er hjemmesiden nok skabt med det formål, at den skal tilgås på en mobil enhed, og det løfter den til UG og slange. Det betyder faktisk, at hvis du tilgår den via browseren på mobilen, så får du en måske endnu bedre brugeroplevelse.

Det er lidt svært at ødelægge det lækre Kambi-look, og det lykkes heldigvis heller ikke for Expekt. Du vil helt sikkert føle dig hjemme, hvis du er til Unibet, Mr Green Sport osv. Det er Kambi som vi kender det – og det er stort set altid med positive associationer.

Det er særdeles nemt at oprette en spilkonto via MitID, og du sparer nogle trin ift. tidligere. Ved oprettelse kan du naturligvis vælge at drage nytte af en af spiludbyderens to velkomsttilbud – eller du kan vælge at tage imod tilbuddene når du har set dig omkring.

Du kan indbetale med MobilePay, og det hilser vi naturligvis velkomment. Vi afventer app’en til mobilen for her kan du formentlig også indbetale med ApplePay – akkurat som du kan hos det orange søsterselskab. Apropos søsterselskabet, så står der LeoVegas som modtager når du indsætter via MobilePay, men det skal du ikke lade dig forvirre af. Den er god nok!

Expekt app’en er lige rundt om hjørnet

I skrivende stund er Expekt app’en endnu ikke klar i hverken Apples AppStore eller Google’s Google Play. Dermed må både Apple og Android-fanboys vente en stund på den imødesete app. Det er naturligvis ikke optimalt i et marked, hvor over halvdelen af alle spil sættes på en mobil enhed. Vi ved dog at app’en er lige på trapperne, og den kan faktisk være klar, når du læser disse linjer.

“Expekt er et af de stærkeste brands i Norden, og det er fantastisk at relancere nye Expekt i Danmark med en moderne mobilapp og konkurrencedygtige odds.”, udtalte selskabets CEO Gustaf Hagman i forbindelse med lanceringen af Expekt.

Vi afventer og krydser fingre for, at selskabet med den store fokus på mobilen endnu engang leverer varen. Indtil da, kan du naturligvis spille hos Expekt via browseren på din mobil – uanset hvilken smartphone du benytter. Og det er en fremragende oplevelse, skulle vi hilse at sige.

Live betting og live streaming

Hvis du er til live betting, er du kommet til det helt rette sted. Expekt leverer i den grad varen, når det kommer til tidens mest populære trend indenfor sportsbetting. Du er måske stødt på Kambi-platformens andre spiludbydere, og derfor har du måske allerede sat et spil eller to på live betting. Det er lige præcis på et område som live betting, at det giver ekstra stor mening at være del af en platform. Det betyder, at du som spiludbyder ikke selv skal forsøge, at dække den store efterspørgsel på alverdens sportsgrene og begivenheder. Vi snakker tusindvis af live-kampe på en travl weekend, og det kræver et stort apparat at være med på den vogn.

Alle elementer i Expekts live betting produkt er strømlinede, og udvalget er selvsagt enormt. Stort set alt hvad du kan spille på “går live”, og hvis det ikke gør, er det næppe værd at spille på. Som hos enhver anden spiludbyder, finder du live betting’en i sin egen sektion, og her kan du browse rundt mellem et utal af kampe og spillemuligheder døgnet rundt.

Husk iøvrigt på, at størstedelen af spiludbyderen sænker oddsene en smule, når kampene går fra pre-match til live. Hvis der ikke er omstændigheder der gør, at du gerne vil vente til kampen er i gang, så vil det oftest give mening at sætte spillet pre-match. Det er de små marginaler vi taler om, men lidt har også ret.

Expekt byder også på gratis live streaming, så længe du har penge på kontoen – eller sat et vædemål i de foregående 24 timer. Udvalget er til den tynde side, og her må spiludbyderen desværre se sig slået af bl.a. giganterne Bet365 og Unibet. Vi er stødt på nogle tenniskampe hist og pist, men ellers ser det ikke ud til at live streaming bliver prioriteret her kort efter lanceringen. Vi er en del klogere om nogle uger.

Expekt byder på et attraktivt freebet til alle nye kunder

Spillefugle med hang til et stort udvalg af bonusser og tilbud vil i første omgang blive lidt slukøret. Expekt er nemlig her fra starten kun klar med ét tilbud til nye kunder, og det er til den hule tand. Heldigvis er det et ganske fint tilbud om et freebet på op til 1.000 kr.

Hvis du f.eks. indbetaler 1.000 kr. til spilkontoen og spiller et kvalificerende spil til minimum-odds 1.80, får du et matchende freebet på 1.000 kr. Et freebet betyder som altid, at du beholder nettogevinsten. Læs alt om dette tilbud hos spiludbyderen.

Lad os se om spiludbyderen ikke snart er klar med lidt mere guf til os, som godt kan lide at spice det hele op med en konkurrence eller et godt tilbud.

Lækkerier fra Expekt

Overordnet set er det svært at udpege blot ét emne, hvor Expekt excellerer ekstra meget. Vi kan her på redaktionen slet ikke få nok af Kambi-platformen, og derfor er det fedt, at se endnu en spiludbyder med markedets vel nok mest populære sportsbetting-platform.

Expekt leverer kort efter lanceringen på det danske marked et særdeles strømlinet og professionelt produkt, hvor alt virker som det skal. Det er pakket lækkert og indbydende ind, og det gamle og umoderne Expekt ligger mindst et årti væk. I dag fremstår Expekt som en moderne sportsbook, som er klar til at tage kampen op med de andre sportsbooks på markeder, hvor casino-brandet LeoVegas halter en smule. Det er stadig for tidligt at sige, hvordan spiludbyderen får positioneret sig på det danske marked – og derfor er lækkerier-kategorien stadig en diffus størrelse.

Samlet vurdering af Expekt

Expekt er tilbage på det danske marked efter mange år på sidelinjen. For et årti siden var det en af opkomlingene, som høstede stor popularitet i Danmark og de andre skandiviske markeder. Expekt var specielt fordi det var lokalt med stor fokus på de enkelte markeder og lokale odds. I dag er Expekt en del af et verdensomspændende konglomerat (MGM Resorts), og på ingen måde en opkomling. Spiludbyderen med de svenske rødder har naturligvis mistet en del folkelighed og nærvær i processen, og nostalgien er måske også hurtigt overstået, men produktet fejler absolut intet. Tværtimod – det er toplækkert!

Med afsæt i den populære Kambi-platform, leverer Expekt et moderne og attraktivt produkt. Hvis du kan lide Unibet, Mr Green Sport eller søsterselskabet LeoVegas Sport, vil du også kunne lide det nye Expekt. Spiludbyderen henvender sig både til nybegyndere og garvede rotter, som evt. har fået en limit hos en af de andre Kambi-sportsbooks. Vi ser frem til at spiludbyderen får lidt mere luft under vingerne, for ret beset er det lidt uretfærdigt, at drage forhastede konklusioner her kort tid efter lanceringen – eller comebacket – på det danske marked.

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Samlet bedømmelse
Dansk produkt
7
Odds
8
Hjemmeside
9
Live betting + live streaming
8
Lækkerier
7
Kampagner
7
expektExpekt er et velkendt navn blandt ældre spillefugle, som husker spiludbyderen fra de glade 00'ere. I dag er spiludbyderen ejet af LeoVegas Group / MGM Resorts. Dermed er der skruet op for ambitionerne, og det kan tænkes, at der hvor LeoVegas-brandet kommer til kort ift. sportsbetting, skal Expekt tage over. Expekt leverer en gennemført spiloplevelse med Kambi som platformsleverandør. Det betyder et stort og velassorteret udbud af odds til enhver smag. Vi savner stadig nogle special-odds og flere kampagner i at kunne kalde Expekt for et dansk brand. Pt. henvender Expekt sig til både eksperter og nybegyndere, men produktet er stadig en smule for nyt til at vi kan drage endelige konklusioner.