Blackjack regler

Introduktion til blackjack regler - lær at spille det populære bordspil

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Introduktion til blackjack regler – vores casinoekspert guider dig i gang med det populære bordspil!

Reglerne for blackjack er på sin vis ganske simple, men det er ikke nogen let sag at spille perfekt blackjack. I denne artikel gennemgår vi de mest nødvendige blackjack regler og klæder dig godt på, så du laver færrest fejl. Hver gang du træffer en forkert beslutning, skubber du nemlig en matematisk fordel over til huset, og kasinoet har fordele nok i forvejen, så det er der ingen grund til.

Hvis du spiller helt perfekt blackjack, så er husets fordel lige omkring 0,5 procent. Det vil sige, at du i gennemsnit taber 50 øre, hver gang du satser 100 kroner. For de fleste blackjack-spillere er procenterne dog væsentlig dårligere. Kasinoeksperter anslår, at den gennemsnitlige blackjack-spiller laver så mange fejl, at husets teoretiske fordel i realiteten er helt oppe på 2%.

Det kan med andre ord godt betale sig at sætte sig grundigt ind i de mest nødvendige blackjack regler – og ikke mindst strategien for perfekt blackjack.

Historien om blackjack

Blackjack er et af verdens mest udbredte og populære kortspil, men hvem der opfandt spillet, fortaber sig i historiens tåger. Der er dog en vis enighed om, at spillet stammer fra Frankrig. Tilbage i 17. hundredtallet rendte den franske adel rundt og spillede spillet Vingt-et-Un. Hvis du har haft fransk i skolen, så ved du godt, at det betyder 21.

Andre mener, at det vi i dag kender som blackjack, i virkeligheden var en romersk opfindelse. Man har i hvert fald fundet nogle træklodser fra romerriget med tal på, og det menes, at disse klodser blev brugt til at ramme 21. Men det er nok mere tvivlsomt om de gamle romere også sagde ’Hit Me!’, når de skulle have en klods mere. Det er nu engang ikke særlig rart at blive slået i hovedet med en træklods.

Nå, men tilbage på sporet. Franske emigranter havde 21-spillet med til USA i begyndelsen af det 18. århundrede, men det var faktisk først omkring år 1950, at spillet fik navnet blackjack.

Med introduktionen af blackjack og muligheden for at tjene penge på spillet, begyndte folk naturligvis også at undersøge om det kunne lade sig gøre at snyde spillet. Den mest udbredte metode til at vinde over huset er korttælling.

Systemet er så effektivt, at det er ulovligt at tælle kort. Dine vinderchancer bliver simpelthen for gode, hvis du kan huske alle kortene, og det kan kasinoerne ikke lide. Derfor er det i dag standard, at der er syv spil kort i ’skoen’ – ja, det hedder boksen som blackjack-dealeren trækker sine kort fra – og det er de færreste der kan holde styr på så mange kort.

Når du spiller online blackjack vil kortene typisk blive blandet efter 10 runder, så du vil ikke kunne bruge korttælling – og slet ikke hvis dit online casino benytter et “uendeligt sæt kort”.

Ram 21

Blackjack er et klassisk hasardspil. Spillet giver næsten ingen mening, med mindre der er en eller anden indsats på højkant. Derfor hører blackjack naturligt hjemme på et kasino, og selvfølgelig også på et online casino. Det er sandsynligvis det mest udbredte hasardspil overhovedet.

Du behøver ikke at læse en lang manual for at spille blackjack. Reglerne er faktisk lige så simple, som spillet er underholdende. Du skal bare lære nedenstående regler udenad, og så er du klar til at trække kort, stå, pushe, buste og hvad det ellers hedder alt sammen.

Og husk – reglerne er ens uanset om du spiller traditionel blackjack eller blackjack i et live casino.

Basis blackjack regler

Du skal ramme en højere hånd end dealeren uden at gå over 21

Alle billedkort gælder for 10. Esser er enten 1 eller 11 værd. Resten af kortene har den værdi, der står på dem. En ruder 7 tæller altså for 7.

Hver spiller starter med to kort. Dealerens ene kort forbliver skjult indtil, det er dealerens tur.

Hver spiller skal beslutte om vedkommende vil trække et kort mere eller stå. På engelsk siger man ’Hit Me’ eller ’Stand’. Du kan også banke hånden i bordet for at signalere, at du vil have et kort mere eller tage hånden fra side til side, hvilket indikerer, at du ikke vil have flere kort.

Hvis du får mere end 21, så taber du hånden og din indsats uanset, hvad dealeren vender efterfølgende. Du taber med andre ord hånden også selvom dealeren får for meget.

Hvis du får et Es og et billedkort (eller en 10’er), så får du blackjack (eller 21 som det også kaldes).

En blackjack giver som regel ekstra betaling til spilleren. Typisk får du din indsats 1,5 gange igen.

Dealeren skal blive ved med at trække kort indtil han får 17 eller derover. Dealeren må altså ikke stå på 15, også selvom du kun har 13, og derved er der en lille matematisk fordel til dig.

Du kan doble din indsats, hvis dine to kort tilsammen har værdien 9, 10 eller 11. Når du dobler får du kun et kort mere. Du kan altså ikke fortsætte selvom det måske kunne være smart.

Hvis dine to startkort er ens – eksempelvis to 3’ere, så kan du splitte din hånd, så du nu spiller med to hænder mod dealeren. Hver hånd starter nu med værdien tre og du skal trække kort indtil, du ikke vil mere.

Ved splitning fordobles indsatsen således, at du skal lægge dit startindskud ud for begge kort.

Du skal beslutte om du vil splitte dine to ens kort inden du trækker et nyt kort.

Hvis du har fået to esser, så kan du splitte dem, men i så fald må du kun trække et kort til hvert es, og du får ikke ekstra betaling for en blackjack.

Du kan splitte og doble lige så mange gange, som kortene tillader det. En enkelt hånd kan således ende med at have rigtig mange ekstra indsatser tilknyttet, men det styrer du selvfølgelig helt selv.

Den bedste blackjack strategi

Som tommelfingerregel skal du altid udnytte chancen, når du har muligheden for at double eller splitte. Det gælder om at få så mange ekstra indsatser ind på de hænder, du kan double eller splitte. I langt de fleste tilfælde er matematikken nemlig på din side.

Det er temmelig svært at tælle kort, når du spiller online blackjack. Her er antallet er kort i teorien uendelig, så det nytter ikke noget at sidde med papir og kuglepen og tro, at du regner det hele ud. Hvert kort, der trækkes på nettet, er tilfældigt.

Vi har lavet en guide med de 10 vigtigste tips til at spille perfekt blackjack – dem finder du her: 10 tips til blackjack. Hvis du følger guiden, så minimerer du husets fordel. Dermed ikke sagt, at fordelen skubbes over på din side – for det gør den ikke – men der er da ingen grund til at gøre det lettere for kasinoet at tage dine penge end højest nødvendigt, vel?

Bøger om blackjack regler

Der findes et hav af bøger om blackjack. Vi vil gerne anbefale to bøger, som kan give dig nogle ekstra esser i ærmet når det kommer til at spille blackjack, blackjack regler og optimal blackjack strategi. Bøgerne hedder ’Playing Blackjack to Win’ og ’Beat the dealer’. Især sidstnævnte bog regnes som biblen indenfor kunsten at tælle kort.

Hvordan tæller man kort i blackjack?

Ja, det er et godt spørgsmål. Først og fremmest handler det om at have en super god hukommelse og matematisk begavelse. Fænomenet med at tælle kort blev kendt i bredere kredse med filmen Rain Man med Dustin Hoffman og Tom Cruise. Da filmen ramte det store lærred i 1988 fik gamblere over hele verden ekstra meget lyst til at udforske det lidt prekære emne.

Det er en fantastisk film, så hvis du ikke allerede har set den, så gør noget ved det. Du kan læse mere i artiklen “Kunsten at tælle kort i blackjack“.

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk