Merkur Bets

Merkur Bets er en videreførelse af Cashpoint på det danske marked

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Introduktion til Merkur Bets

Merkur Bets er det nye navn på en gammel kending på det danske spilmarked. I september 2026 blev Cashpoint nemlig erstattet af Merkur Bets, men der er tale om langt mere end et nyt logo og lidt maling på facaden. Spiludbyderen har samtidig skiftet platform, fået nyt design og tilføjet en lang række funktioner, som bringer produktet et pænt stykke ind i 2026.

Merkur Bets

Spritny og forbedret sportsbook

  • Tidligere kendt som Cashpoint
  • Stort udvalg af odds og markeder
  • Garanti imod 0-0, Super Sub og Tidlig udbetaling
  • Brug samme konto online og i butikker
Besøg Merkur Bets

Og lad os bare afsløre konklusionen med det samme: Det trængte Cashpoint til. Cashpoint har i mange år været en ganske interessant størrelse på det danske marked. På retail-siden har spiludbyderen været en stor succes, mens onlineproduktet har været noget mere anonymt. Det har fungeret fint, oddsene har ofte været konkurrencedygtige, og de vigtigste funktioner har været på plads. Men lækkert har det ikke været. Det har ændret sig med Merkur Bets.

Den nye platform er hurtigere, lettere og langt mere moderne. Spiludbuddet er blevet større, betalingsmulighederne bedre, Bet Builder er udvidet, esport har fået et gevaldigt løft, og lækkerier som SuperSub og Tidlig udbetaling er kommet til. Kort sagt har produktet taget et kvantespring.

I denne anmeldelse går vi i dybden med sportsbooken med de tyske rødder, og ser nærmere på odds, hjemmeside, app, live betting, kampagner og de mange nye funktioner.

Cashpoint bliver til Merkur Bets

Cashpoint har været på det danske marked siden 2012, så det er bestemt ikke en ny spiludbyder, vi har med at gøre. Det nye er navnet og – langt vigtigere – produktet bag navnet.

Moderselskabet Gauselmann Group skiftede tidligere navn til Merkur Group, og koncernen har efterfølgende samlet flere af sine europæiske sportsbettingaktiviteter under Merkur Bets-brandet. Tyskland og Østrig kom først, og i september 2026 var turen kommet til Danmark. Der er altså ikke skiftet ejere i forbindelse med rebrandingen. Den danske forretning er fortsat en del af den store tyske og familieejede Merkur Group, og selskabet har fortsat sit danske hovedkontor i Rødovre. Sjovt nok kun en spytklat fra Danske Spil på Korsdalsvej.

Det er værd at hæfte sig ved, for Merkur Bets er en lidt speciel spiller på det danske marked. Mens langt de fleste internationale spiludbydere først og fremmest er onlinevirksomheder, har Merkur Bets et enormt fysisk distributionsnetværk i Danmark. Spiludbyderen er repræsenteret på mere end 1.000 terminaler fordelt på over 200 butikker og spillelokationer. Merkur Bets oplyser selv, at selskabet sidder på over halvdelen af det danske retailmarked for sportsbetting. Man skal ikke have en PHD for at kunne konkludere, at denne enorme markedsandel bl.a. er hapset fra Danske Spil, som tidligere var altdominerende i den hjemlige andedam.

Det er noget af en bedrift af en ret “udansk” spiludbyder. Indtil nu har produktet i store træk været en international stangvare, men der er med skiftet til Merkur Bets lagt op til en mere dansk og lokaliseret profil.

På online-delen har historien været en anden. Cashpoint har aldrig for alvor kunnet matche de største konkurrenter på produktoplevelsen, og Merkur Bets har heller ikke lagt skjul på, at den gamle platform var blevet overhalet af udviklingen. Derfor har man droppet den tidligere egenudviklede løsning og valgt danskejede EveryMatrix som ny teknologipartner. EveryMatrix har danske Ebbe Groes som medstifter og medejer og har i løbet af de seneste år etableret sig som en af de helt store teknologileverandører i den internationale iGaming-branche.

Merkur Bets leverer en massiv forbedring i produktet

Hvis du tidligere har spillet hos Cashpoint, vil du ret hurtigt opdage, at Merkur Bets er noget helt andet. Hvor det gamle produkt var “Quadratisch, Praktisch, Gut.”, men lidt kedeligt, er der nu kommet langt mere dybde i sportsbooken. Det gælder både antallet af sportsgrene, antallet af markeder på de enkelte kampe og de funktioner, der ligger ovenpå selve oddsproduktet.

Fodbold fylder naturligvis mest, men Merkur Bets har også et stort udvalg indenfor eksempelvis tennis, håndbold, basketball, ishockey, amerikansk fodbold, golf og dart.

Danske sportsgrene og turneringer er placeret ganske centralt i lobbyen. Superligaen, 1. Division, Håndboldligaen, Kvindeligaen og Metal Ligaen er blandt de turneringer, man hurtigt finder frem til på forsiden af sportsbooken. Det burde være en selvfølge hos en dansk bookmaker, men det er det mærkeligt nok ikke altid.

En af de største forbedringer finder vi på esport. Her var spiludbyderen tidligere lidt tyndbenet, men på den nye platform finder vi et meget større udvalg. Counter-Strike, League of Legends, Dota 2, Valorant, Overwatch, Rainbow Six og Mobile Legends er blandt de mange muligheder.

Esport er faktisk placeret blandt de mest populære sportsgrene direkte i hovednavigationen sammen med fodbold, tennis, basketball og ishockey. Det siger lidt om, hvor meget mere seriøst Merkur Bets tager kategorien på den nye platform. Esport har også udviklet sig til en særdeles populær sportsgren at spille på, og specielt bl.a. det yngre publikum spilles der ganske meget på de virtuelle kampe.

Antallet af spillermarkeder er også blevet forøget markant. Det betyder eksempelvis flere muligheder for at spille på individuelle præstationer i stedet for blot kampens resultat. På en Superliga-kamp finder man over 340 forskellige spillemuligheder, mens du ved en Bundesliga-kamp finder over 500 markeder. Pænt voldsomme tal, som placerer Merkur Bets i den sjove ende af tabellen. Vi letter på hatten for dette, da individuelle væddemål er der hvor man typisk kan tage en spiludbyder med bukserne nede.

Bet Builder har ligeledes fået en overhaling med flere markeder både før kampen og under live betting. Bet Builder er en af de mest populære markeder i disse år, og derfor er fokus på dette marked nu mere et krav end en forventning. Der er delte meninger om Bet Builder blandt betting connoisseurs, men populært er det blevet til trods.

Det overdådige udvalg af markeder gør en stor forskel i dagens spillemarked. Der findes efterhånden ikke mange seriøse spillere, der bliver imponerede over blot at kunne spille 1X2, Over/Under og Begge hold scorer. Merkur Bets skal have ros for denne massive opgradering.

Danske specialspil kan blive et trumfkort

En af de mest interessante meldinger fra Merkur Bets er ambitionen om at udvikle flere odds specifikt til det danske marked. Det er et område, vi har slået på tromme for i årevis. Det er de færreste spiludbydere, som tilbyder odds specifikt henvendt det danske marked. Vi kan tælle på én hånd, hvor mange spiludbydere som har danske oddssættere ansat. Derfor lyder det jo godt, hvis Merkur Bets har tænkt sig at sætte sine egne odds. Spiludbyderen har vel også ramt en størrelse, hvor der skal satses på et mere lokalt produkt for at kunne henvende sig til et bredere publikum. For ja, der er i den grad forskel på kiosk-spillerne og online betters.

Alt for mange internationale spiludbydere lancerer stort set det samme produkt i Danmark som i Sverige, Tyskland eller Holland. Denne tilgang fungerer fint på Premier League og Champions League, men man går glip af en stor del af charmen ved et lokalt bettingprodukt. Kuriøst nok er “danske odds” stort set forsvundet i takt med at udvalget af spilobjekter er eksploderet på den internationale scene. Her har Merkur Bets lovet at gå en anden vej.

Spiludbyderen har blandt andet nævnt Kongens nytårstale, Tour de France og tennis med dansk deltagelse som eksempler på områder, hvor man vil lave egne specialspil med en dansk vinkel. Vi ser frem til alskens spil på Hans Majestæt Kongen, Jonas Vingegaard, Mads Pedersen, Holger Rune og Clara Tauson!

Derfor bør forventningen også være højere end hos en tilfældig international spiludbyder, der lige har fået en dansk licens. Hvis Merkur Bets for alvor får bygget et stærkt udvalg af danske specials oven på det nye EveryMatrix-produkt, kan det blive en af de ting, der adskiller spiludbyderen fra at være endnu en stangvare på den danske betting-scene.

Ny og langt lysere hjemmeside

Cashpoints gamle hjemmeside var ikke dårlig. Den var bare heller ikke specielt inspirerende. Den mørke farvepalette gjorde sit til, at oplevelsen kunne virke en smule tung og gammeldags. Det nye Merkur Bets-look er markant lysere, og det klæder produktet. Det hele virker ganske enkelt mere luftigt, hurtigt og moderne.

Sport, Live Odds og Kampagner er placeret i hovedmenuen, og inde i selve sportsbooken finder vi en logisk opbygning med populære turneringer øverst, de største sportsgrene lige under og derefter adgang til hele sportsudvalget. De danske turneringer er heldigvis også synlige uden en større skattejagt.

En anden – og meget basal – nyhed er søgefunktionen. Det lyder måske ikke som noget, der bør udløse klapsalver, men når en sportsbook indeholder tusindvis af events, ligaer og markeder, er en god søgefunktion efterhånden lige så vigtig som navigationen.

På betalingsfronten er der også sket noget. Merkur Bets har tilføjet MobilePay og Apple Pay, og det var på tide. Begge løsninger bør efter vores mening være standard hos en spiludbyder, der har seriøse ambitioner på det danske marked. Det er to af de mest benyttede betalingsmetoder, så naturligvis skal de være tilgængelige. MobilePay og Apple Pay kan benyttes til både ind- og udbetalinger, og det er ganske flot. Den nye platform automatiserer desuden flere dele af udbetalingsprocessen, hvilket forhåbentlig kan få pengene hurtigere tilbage på kontoen. Den slags er mere værd end blinkende bannere med “verdens bedste odds”.

Samlet set er hjemmesiden et meget stort skridt frem i forhold til spiludbyderens tidligere produkt. Den er ikke revolutionerende eller Betano-god, men mindre kan også gøre det. Den er moderne, hurtig og langt mere behagelig at navigere rundt på.

Merkur Bets app til iOS og Android

Merkur Bets har naturligvis også apps til både iPhone og Android. Det ville næsten være diskvalificerende ikke at have det i 2026, men forskellen fra det gamle Cashpoint-produkt er igen mærkbar.

App’en bygger på den nye platform, og oplevelsen ligger derfor meget tæt op ad hjemmesiden. Det er positivt, for man skal ikke lære to forskellige navigationer at kende afhængigt af, om man sidder ved computeren eller har mobilen i hånden. Du kan naturligvis også tilgå herligheden fra browseren på din mobil, men hvorfor nøjes med den halve oplevelse?

Det lysere design fungerer måske endnu bedre på mobilen end på desktop. Sportsgrene, populære turneringer og livekampe er nemme at tilgå, og væddemålskuponen ligger naturligt placeret. Du kan naturligvis også holde øje med dine aktive væddemål og spilhistorik direkte fra appen.

Det vigtigste er dog, at selve bettingproduktet er blevet meget større. Flere spillermarkeder, mere esport, en bedre Bet Builder og flere live-markeder er mindst lige så relevante på mobilen som på desktop. Diverse lækkerier som f.eks. Super Sub og Tidlig udbetaling er også med til at løfte oplevelsen på mobilen.

Super Sub betyder, at et væddemål på en spiller i udvalgte markeder kan fortsætte på den spiller, der erstatter ham, hvis den oprindelige spiller bliver skiftet ud. Det er en funktion, vi efterhånden ser hos flere af de bedste spiludbydere, og den giver ganske god mening.

Tidlig udbetaling går i samme retning. Her kan et kvalificerende væddemål blive afgjort som gevinst, inden kampen faktisk er færdig, hvis de fastsatte betingelser bliver opfyldt. Hvis f.eks. FC Midtjylland fører 2-0 i en kamp imod Brøndby, så vil spil på FC Midtjylland blive udbetalt uanset hvordan kampen ellers går hen og ender. Denne funktion gælder i skrivende stund for udvalgte ligaer: Superligaen (inkl. slutspil), Premier League, La Liga, Serie A og Süper Lig. Det er præcis den slags små produktforbedringer, det tidligere produkt manglede.

Overordnet er mobiloplevelsen blevet langt bedre. Det føles nu som en moderne sportsbook-app og ikke blot som en mobil adgang til et gammelt bettingprodukt.

Kampagner og freebets hos Merkur Bets

Her er vi kommet til endnu en markant forbedring for Merkur Bets. Spiludbyderen er nemlig kommet på banen med et nyt tilbud til nye spillere.

I skrivende stund kan nye kunder få et freebet på op til 500 kroner. Konceptet er relativt simpelt. Du verificerer først din konto og placerer derefter dit første kvalificerende væddemål på mellem 100 og 500 kroner til minimum odds 1,80. Herefter modtager du et freebet svarende til indsatsen – dog maksimalt 500 kroner. Et freebet betyder at du beholder overskuddet og dem er der ingen gennemspilskrav på. Alt i alt et særdeles fint tilbud i et marked, hvor vi stadig ser velkomstbonusser med urimeligt svære gennemspilskrav.

Den nye Merkur Bets-velkomstbonus er langt nemmere at forstå end mange af de klassiske indbetalingsbonusser, hvor man efterfølgende skal igennem et større matematisk regnestykke for at finde ud af, hvor mange gange pengene skal omsættes. Vi er generelt større fans af simple freebets end store bonusbeløb med kringlede gennemspilskrav. En klassisk velkomstbonus kan også noget, men gennemspilskravene er desværre altid til den svære side.

Derudover har Merkur Bets en særskilt kampagnesektion, og det bliver interessant at se, hvor aggressivt den danske organisation vælger at bruge den. Cashpoint har tidligere haft ganske fornuftige løbende tilbud, og med den nye teknologiske platform er mulighederne for mere personaliserede kampagner og løbende challenges blevet langt bedre. Det er stadig et område, hvor vi gerne vil se Merkur Bets bevise sig over lidt længere tid.

Det hjælper ikke meget med en moderne kampagnesektion, hvis den mest består af de samme tre tilbud måned efter måned. I skrivende stund består kampagneudvalget af velkomsttilbuddet (500 kr. freebet), Tidlig udbetaling, Super Sub, Kombi boost og pengene tilbage ved 0-0.

Live betting er blevet væsentligt bedre men live streaming mangler

Live betting er et andet område, hvor den nye platform har flyttet produktet markant. På en normal dag finder du livekampe fra bl.a. fodbold, tennis, håndbold, basketball, esport og en lang række mindre sportsgrene. Det er ikke bare antallet af kampe, der er interessant. Dybden i markederne er også blevet større.

EveryMatrix-platformen giver mulighed for flere live-markeder og flere Bet Builder-kombinationer end tidligere. Det er særligt mærkbart på de store fodboldkampe, hvor man efterhånden forventer langt mere end et simpelt kampresultat eller et Over/Under-spil. Cashout er naturligvis også en del af produktet.

Brugerfladen er samtidig blevet mere overskuelig. Du kan hurtigt hoppe mellem de enkelte sportsgrene og livebegivenheder, og de største events bliver prioriteret relativt tydeligt. Det er vigtigt på travle aftener, hvor hundredvis af kampe kan være i gang på samme tid.

Vi er også glade for, at liveproduktet ikke føles som et separat univers. Design og navigation hænger sammen med resten af sportsbooken, og det giver en mere helstøbt oplevelse.

På live streaming-fronten er vi mindre imponerede. Vi har i skrivende stund ikke fundet et egentligt live streaming-univers i den danske sportsbook. Det er et område, hvor eksempelvis Bet365, Unibet og Betano har en klar fordel. Det tidligere produkt havde trods alt et sparsomt udbud af live streaming, men i skrivende stund er det helt og aldeles fraværende hvis vi ser bort fra esport.

Manglende live streaming trækker naturligvis ned i den samlede bedømmelse. Hvis Merkur Bets vil helt op at lege med markedets bedste onlineprodukter, er live streaming derfor et oplagt område at bygge videre på.

Et markant større udvalg af esport

Esport fortjener sit eget afsnit, fordi forskellen fra Cashpoint er så tydelig. På den nye platform er esport rykket helt frem blandt de største kategorier, og antallet af events og markeder er vokset voldsomt. Populære Counter-Strike er naturligvis godt repræsenteret, men udvalget stopper ikke der. Du finder også odds på League of Legends, Dota 2, Valorant, Overwatch, Rainbow Six, Mobile Legends og flere andre titler.

Det er præcis sådan et område, hvor en ekstern teknologileverandør giver mening. Spiludbyderen skulle tidligere selv prioritere udvikling og integration af nye markeder. Med EveryMatrix som partner kan Merkur Bets i langt højere grad trække på et sportsbook-produkt, der udvikles på tværs af en masse internationale kunder og markeder. Det giver en helt anden hastighed.

For den klassiske Superliga-spiller betyder det måske ikke det store. Men vil man tiltrække yngre spillere og konkurrere med nogle af de internationale sportsbooks, er et stort esport-produkt efterhånden nødvendigt. Her er Merkur Bets gået fra at være relativt anonym til pludselig at have et produkt, der er værd at kigge nærmere på. Esport er i øvrigt den store undtagelse når det kommer til live streaming. Du kan hos Merkur Bets live streame adskillige esport-kampe og turneringer.

Omni-channel og One Wallet er Merkur Bets’ store trumfkort

Her kommer vi til den funktion, som for alvor adskiller Merkur Bets fra næsten alle andre spiludbydere på det danske marked. Merkur Bets er nemlig en rigtig omni-channel udbyder. Online-kontoen og det fysiske bettingprodukt hænger sammen via en One Wallet-løsning, så grænsen mellem online og retail bliver langt mindre tydelig.

Du kan eksempelvis spille i en fysisk butik og efterfølgende håndtere væddemålet online. Du kan også spille online og få penge udbetalt via en af Merkur Bets’ mange samarbejdsbutikker. Det er faktisk ret fedt – altså hvis du er til spil på de fysiske terminaler.

Det betyder, at Merkur Bets kan tilbyde noget, de fleste konkurrenter ikke har infrastrukturen til. EveryMatrix oplyser, at den nye teknologi driver mere end 1.000 bettingterminaler fordelt på over 200 danske butikker samtidig med onlineproduktet. Det er omni-channel i ordets egentlige betydning, og fra en forretningsmæssig synsvinkel kan det blive en spændende kombo for Merkur Bets på et ret “generisk” marked.

Det bliver ekstra interessant, fordi Merkur Bets allerede er ret store på det danske retailmarked. Havde en ny og ukendt spiludbyder åbnet 20 butikker, ville funktionen være en kuriøs detalje. Men når infrastrukturen allerede eksisterer over hele landet, bliver det pludselig en reel konkurrencefordel. Vi forventer, at Merkur Bets kommer til at arbejde langt mere med sammensmeltningen mellem butikker og online i de kommende år.

Lækkerier fra Merkur Bets

Cashpoint var sjældent den spiludbyder, man pegede på, når talen faldt på de mest innovative sportsbooks på markedet. Det kan være ved at ændre sig med skiftet til Merkur Bets.

Super Sub er en glimrende lille feature. Tidlig udbetaling er det samme. Tilføjelsen af MobilePay og Apple Pay burde måske have været der for længst, men bedre sent end aldrig.

Det større udvalg af spillermarkeder og Bet Builder-muligheder er ligeledes kærkomment. Det er svært at pege på enkelt ting som virkeligt får Merkur Bets til at fremstå som nyskabende, men summen af de mange små lækkerier bør være et stort skridt på vejen.

Det er præcis den slags, der kan få en dansk spiller til at benytte Merkur Bets frem for endnu en international spiludbyder med de samme Premier League-odds, den samme cashout-funktion osv.

Samlet vurdering af Merkur Bets

Cashpoint er død. Længe leve Merkur Bets. Det er fristende blot at kalde det et rebrand, men det ville være at undervurdere, hvor omfattende forandringen faktisk er. Navnet er nyt, designet er nyt og teknologien er ny. Men vigtigst af alt er bettingproduktet blevet markant bedre. Og casino er helt ny på paletten, hvis man er til den slags.

Cashpoint var en lidt besynderlig størrelse. På retailmarkedet var selskabet en gigant, mens onlineproduktet mest af alt lignede en mindre udfordrer til de store spiludbydere. Den balance ser langt mere interessant ud nu, og måske er spiludbyderen klar til at spise kirsebær med de helt store.

EveryMatrix-platformen giver Merkur Bets et produkt, der teknologisk kan konkurrere med langt flere af de etablerede onlineudbydere. Der er kommet flere markeder, mere esport, en bedre Bet Builder, flere live muligheder, flere betalingsmuligheder, Super Sub, 0-0 garanti, Tidlig udbetaling og en mere moderne brugeroplevelse

Vi synes også, at det lysere design klæder spiludbyderen. Det tidligere mørke univers kunne godt virke en smule tungt. Merkur Bets føles friskere og mere tidssvarende uden at forsøge at genopfinde sportsbooken.

Der er stadig områder, hvor konkurrenterne er foran. Vi savner først og fremmest et stærkt live streaming-produkt, hvis Merkur Bets skal op og udfordre Bet365, Unibet og Betano på hele pakken. Og vi mangler stadig at se i hvilken grad kampagne-delen tager form. Kampagnerne skal stå deres prøve over tid, og vi vil gerne se, hvor langt spiludbyderen faktisk går med de lovede danske specialmarkeder.

Hvis den danske organisation samtidig formår at udnytte sit lokale kendskab og løbende udvikle odds, kampagner og funktioner med danske spillere i fokus, kan Merkur Bets blive en langt større spiller online, end den hedengangne spiludbyder nogensinde blev.

Merkur Bets

Spritny og forbedret sportsbook

  • Tidligere kendt som Cashpoint
  • Stort udvalg af odds og markeder
  • Garanti imod 0-0, Super Sub og Tidlig udbetaling
  • Brug samme konto online og i butikker
Besøg Merkur Bets

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk