
Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Betano tilføjer endnu et samarbejde til porteføjen
Den hastigt voksende spiludbyder Betano fortsætter sit samarbejde med UEFA, og er blevet præsenteret som officiel sponsor for EM i fodbold i 2028, der afholdes i Storbritannien og Irland. Betano som i forvejen samarbejder med et hav af klubber og forbund – bl.a. Brøndby IF – fortsætter dermed med at skrue op for kedlerne i et konkurrencepræget marked.
Aftalen mellem Betano og UEFA blev offentliggjort d. 7. oktober ved en ceremoni i Athen, hvor repræsentanter fra UEFA og spiludbyderens moderselskab, Kaizen Gaming, var samlet for at underskrive sponsoraftalen.
Det er anden gang, at Betano bliver officiel sponsor for EM i fodbold. Ved EM 2024 i Tyskland skrev spiludbyderen historie som den første bettingvirksomhed, der indgik et officielt sponsorat med UEFA omkring slutrunden.
Samarbejdet er siden blevet udvidet, og Betano har fra sæsonen 2024/25 også været global sponsor for både Europa League og Conference League.
UEFA glæder sig over samarbejdet
UEFAs generalsekretær, Theodore Theodoridis, udtrykker tilfredshed med forlængelsen:
“Vi er glade for at fortsætte vores succesfulde partnerskab med Kaizen Gaming,” udtaler han.
Også hos Kaizen Gaming er der stor tilfredshed med aftalen. Selskabets medstifter og administrerende direktør, George Daskalakis, fremhæver betydningen af at vende tilbage som EM-sponsor:
“At vende tilbage til turneringen ved UEFA EURO 2028 har særlig stor betydning for os,” udtaler han.

EM 2028 afvikles fra den 9. juni til den 9. juli 2028 med kampe på ni stadioner fordelt over otte byer i England, Skotland, Wales og Irland. De økonomiske detaljer omkring sponsoraftalen er endnu ikke offentliggjort, men mon ikke spiludbyderen med det græske ophav har skulle finde det store muldvarpeskind frem?
Aftalen om EM-turneringen 2028 kommer samtidig med at spiludbyderens store engagement på det brasilianske marked er kommet lidt i uføre. Den brasilianske regering har i skrivende stund lukket ned for spillelicenserne og dermed reguleret spil. Det er naturligvis en kæmpe-bét for Betano, som har Brasilien som et af sine største markeder.
Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk





















