Laver Cup 2022 – Alt om den stjernespækkede turnering

Laver Cup - alt om den stjernespækkede turnering

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Laver Cup bliver sidste turnering for legenden Roger Federer

Laver Cup 2022 bliver en særdeles interessant turnering, og forventningerne er skyhøje da det forventes, at det bliver Roger Federers sidste af slagsen. Fredag d. 23. september 2022 spiller han sammen med Rafael Nadal i doubleturneringen, og det kan blive den schweiziske legendes sidste kamp – hvis han ikke også bliver udtaget til en af single-kampene. De to levende legender Nadal/Federer møder Jack Sock/Frances Tiafoe i duellens fjerde opgør, som spilles fredag aften kl. 21.30 dansk tid.

Ud over et farvel til Roger Federer, byder turneringen på et hav af verdensklassespillere. Novak Djokovic, Stefanos Tsitsipas, Andy Murray og Félix Auger-Aliassime er blot nogle af de mange verdensstjerner, som deltager i tennissportens svar på Ryder Cup. Revl og krat indenfor tennis er naturligvis med i London, og i denne artikel går vi i dybden med den populære turnering.

Laver Cup 2022 holdene

Laver Cup er en blanding af Davis Cup og Ryder Cup, og spillerne bliver udtaget af to holdkaptajner. Som sædvanligt er det de to holdkaptajner Björn Borg og John McEnroe – med hjælp fra deres respektive vicekaptajner Thomas Enqvist og Patrick John McEnroe – der har sat tropperne. De to hold er i 2022 som følger:

Team EuropeTeam World
Roger Federer🇨🇭Taylor Fritz🇺🇸
Casper Ruud🇳🇴Félix Auger-Aliassime🇨🇦
Rafael Nadal🇪🇸Diego Schwartzman🇦🇷
Stefanos Tsitsipas🇬🇷Frances Tiafoe🇺🇸
Novak Djokovic🇷🇸Alex de Minaur🇦🇺
Andy Murray🇬🇧Jack Sock🇺🇸
Matteo Berrettini (reserve)🇮🇹Tommy Paul (Reserve)🇺🇸
Cameron Norrie (2. reserve)🇬🇧John Isner (Trukket sig)🇺🇸
Björn Borg (Holdkaptajn)🇸🇪John McEnroe (Holdkaptajn)🇺🇸
Thomas Enqvist (Vicekaptajn)🇸🇪Patrick McEnroe (Vicekaptajn)🇺🇸

Som det ses på ovenstående holdopstillinger, er der altså tale om cremen af cremen indenfor tennis, og med undtagelse af Daniil Medvedev og Andrey Rublev (begge udelukket på grund af Rusland-Ukraine krigen) er feltet nærmest så stærkt som det kan blive. Vi savner naturligvis også både Carlos Alcaraz og Alexander Zverev, men mon ikke de to next-gen spillere har masser af Laver Cup-oplevelser til gode.

Danske Holger Rune er desværre ikke udtaget til Team Europe, men det er naturligvis et af målene for den ambitiøse dansker i de kommende år. Vi krydser fingre!🤞🇩🇰

Holdene består af henholdsvis tre spillere som er udtaget på baggrund af deres ATP-rangering (baseret på deres rangering efter French Open), og tre wild cards valgt af kaptajnerne (ved begyndelsen af US Open). Mindst fire af spillerne på et hold spiller med i double-kampene. Novak Djokovic udtrykker ganske fint i nedenstående tweet hvor stort det er, at turneringen har kunne samle The Big Four igen.

Formatet

Laver Cup-formatet er som nævnt et mix af Davis Cup og Ryder Cup (golf). Team Europe møder Team World i op til 12 tenniskampe spredt over tre dage. Fredag spilles der tre singler og én doublekamp. Det samme sker på andendagen, lørdag, som også byder på tre singler og én doublekamp. Søndag spilles de afgørende fire single-kampe.

Hver kampsejr på dag 1 er ét point værd, på dag 2 to point og på dag 3 tre point. Det vindende hold er det der når 13 point først. Som du nok kan regne ud kan kampen ikke afgøres før søndag, da en 12-0 føring jo er den maksimal føring efter lørdagens kampe.

Hvis konkurrencen er uafgjort efter 12 kampe spilles en sidste double-kamp som et regulært sæt. Fredagens opstillinger offentliggøres torsdag eftermiddag, lørdagens opstillinger annonceres en time efter spillet slutter fredag ​​aften, og slutteligt annonceres søndagens opstilling en time efter spillet slutter lørdag aften. Det giver de to holdkaptajner Björn Borg og John McEnroe mulighed for at spille taktisk.

Turneringens navn er naturligvis en hyldest til Rod Laver, som regnes for at være en af de bedste mandlige tennisspillere igennem tiderne. Roger Federers managementselskab er også involveret, så det er nok ikke helt tilfældigt at schweizeren spiller sin afskedskamp netop her.

Laver Cup odds

Spiludbyderne er naturligvis ude med odds på den prestigefulde Laver Cup. Selv om nogle måske ser turneringen som mere show end alvor, så er der ingen tvivl om seriøsiteten – både blandt holdene, fans og selvfølgelig også hos spiludbyderne. Verdens største privatejede spiludbyder, Bet365, har som altid et stort og varieret udvalg af Laver Cup odds. Du kan spille på vinderen af turneringen, og naturligvis også de 12 single- og doublekampe.

Team Europe er ikke overraskende store favoritter. Historisk set har de vundet de fire hidtidige turneringer, men kvaliteten af holdet gør dem til ekstra store favoritter i år. Når man kan præsentere det originale line-up af The Big Four (Federer, Nadal, Djokovic og Murray), så viser det bare hvor stærkt holdet er. Tennissportens svar på The Beatles bliver noget af en mundfuld for modstanderne – uanset hvilken form de aldrende stjerner tropper op i.

Team Europe er derfor kæmpefavoritter – på papiret om ikke andet. For Roger Federer har ikke spillet en tenniskamp i 14 måneder, og Andy Murray er først nu ved at være på toppen igen efter langvarig skade. Og Novak Djokovic? Ja, serberen var ikke med ved US Open, da han ikke er vaccineret imod corona, så der er også et lille spørgsmålstegn ved ham. Rafael Nadal er still going strong, men han kan faktisk rende ind i sin overmand fra US Open; Frances Tiafoe. Nordmanden Casper Ruud har haft en fantastisk 2022-sæson, og han er – tro det eller lad være – den bedstplacerede på verdensranglisten for Team Europe.

Uagtet ovenstående forhold, levnes Team World ikke mange chancer. Før turneringens start kan du blot få odds 1.22 på Team Europe – og Team World giver pengene imponerende 4.33 gange igen. Hos Unibet får du henholdsvis 1.20 og 4.30 før turneringens start.

Special-odds på Federer

Spiludbyderen Unibet er klar med nogle special-væddemål på legendariske Roger Federer. Du kan spille på følgende special-væddemål:

Vinder Roger Federer sit første serveparti i doublekampen imod Sock/Tiafoe? Ja: 1.18 Nej: 4.75
Server Roger Federer et es i første serveparti i doublekampen imod Sock/Tiafoe? Ja: 2.20 Nej: 1.65
Server Roger Federer et es på matchbolden i doublekampen imod Sock/Tiafoe? Ja: 21
Antal servees af Roger Federer i doublekampen imod Sock/Tiafoe: Over 3.5: 1.90 Under 3.5: 1.90

Laver Cup live streaming

Spiludbyderne Bet365 og Unibet har sikret sig streaming-rettighederne til denne turnering. Det betyder, at hvis du skal live streame Laver Cup 2022 skal du have en spilkonto hos en af de to spiludbydere – eller også må du ty til Discovery+ (og Eurosport hvis du har et TV). Disse kanaler viser alle kampene fra det sorte underlag i London 🇬🇧🎾

Spiludbyderne har et gigantisk udvalg af tennis live streaming, så det er helt fantastisk, at denne prestigefulde turnering også kan live streames hos dine favorit-bookies.

Laver Cup 2022 – Spørgsmål og svar

Hvornår spilles Laver Cup 2022?

Laver Cup 2022 spilles i weekenden 23. september – 25. september 2022.

Hvor spilles Laver Cup 2022?

Laver Cup 2022 spilles i The O2 Arena, London.

Hvem viser Laver Cup på dansk tv?

Du kan se turneringen på Eurosport og Discovery+.

Hvem live streamer Laver Cup?

Du kan live streame turneringen hos Bet365 og Unibet – begge spiludbydere viser alle kampe. Du kan også live streame turneringen på Discovery+.

Hvor finder man Laver Cup odds?

Du kan spille på Laver Cup hos de fleste spiludbydere. Vi anbefaler Bet365 og Unibet, som begge har et stort udvalg af tennis-odds.

Optjener spillerne point til verdensranglisten?

Deltagelse i Laver Cup bidrager ikke med point til ATP-verdensranglisten.

Er der præmiepenge i Laver Cup?

Ud over betaling for at stille op, er der præmiepenge til det vindende og tabende hold. Medlemmer af det vindende hold modtager 250.000 USD, og medlemmer af det tabende hold modtager 125.000 USD.

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk