Betsson

Læs anmeldelse af spiludbyderen Betsson

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Introduktion til Betsson

Betsson er tilbage på det danske marked. Efter 10 år på sidelinjen er NordicBets søsterselskab igen at finde i Danmark. Moderselskabet Betsson Group har i mange år fokuseret på NordicBet og Casino.dk i Danmark, men fra og med august 2023 er det Betsson og NordicBet som satses på. Brandet med det mundrette domæne, Casino.dk, er lagt i graven – og det er hedengangne Betsafe også – og derfor er der store forventninger til sportsbook og casino-brandet Betsson.

Moderselskabet Betsson Group har haft god vind i sejlene de seneste par år, og den internationale vækst har bl.a. resulteret i nogle ganske spændende sponsorater. Bl.a. er Betsson ny hovedsponsor i de traditionsrige argentinske fodboldklubber Boca Juniors og Racing Club. Sponsoraterne understreger også, at brandet Betsson er det man satser på internationalt, hvor Skandinavien, Sydeuropa, Baltikum, Sydamerika, og Afrika blot er nogle af de strategisk vigtigste områder.

Når man er i familie med NordicBet, er der naturligvis store forventninger til Betsson. Førstehåndsindtrykket er godt, og det virker umiddelbart at odds-produktet fra Betsson i store træk er magen til den kendte storebror. Vi går i denne anmeldelse i dybden med Betsson, som i stil med Expekt fra LeoVegas Group er klar til at gøre comeback på den danske odds-scene.

Betsson vender retur med dansk profil

Som nævnt er Betsson tilbage efter 10 år uden en dansk licens. Fokus har været på NordicBet, som altid har været en af de mest populære spiludbydere på det danske marked. Nu skal rampelyset deles med Betsson, som lægger navn til moderselskabet Betsson Group.

Betssons mere kendte storebror på det danske marked, NordicBet, har altid været kendt for at levere et ultra-dansk produkt, og det forholder sig naturligvis ikke anerledes med Betsson. Den orange comeback kid er i store træk et copy-paste af NordicBet, så også her finder du odds på et hav af dansk sport. Udvalget af odds på de danske fodboldrækker er ganske imponerende, og du kan bl.a. spille på Superligaen, 1. Division (NordicBet Liga), 2. Division, 3. Divsion, Danmarksserien, DBU Pokalen (Oddset Pokalen) og Eliteserien (Gjensidige Kvindeliga). Det er et flot flot udvalg!

Af andre sportsgrene kan vi nævne håndbold (både HTH Herreligaen og Kvindeligaen), ishockey (Metal Ligaen), basketball, og en lang række special-væddemål. Ift. special-væddemål kan du spille på bl.a. Folketingsvalget, Kommunalvalget, Melodi Grand Prix, Dronningens nytårstale, Vild med dans og Eurovision. Spiludbyderen er desværre ikke helt så langt fremme som f.eks. Unibet når det kommer til special-odds, men mindre kan også gøre det.

Stort og velassorteret udvalg af odds

Betsson har sin egen odds-platform, og det betyder at du kan se frem til andre odds end dem du f.eks. finder hos Kambi (Unibet, LeoVegas Sport, Mr Green Sport og Expekt). Oddsene er dog identiske med NordicBet, men det er næppe overraskende. Vi kan egentlig godt lide Betsson-platformen. Den kan måske fremstå knapt så moderne som konkurrenternes ditto, men den er velfungerende og der er noget rart ved for engangs skyld at spille på en anden platform end Kambi.

På en typisk Superliga-kamp kan du se frem til små 200 forskellige pre-match væddemål. Det er bestemt godkendt, og Betsson har naturligvis også odds på de lidt svære discipliner ala spiller specials, målscorer-spil osv. Ergo er det mere end blot en standard odds-pakke, som spiludbyderen har købt i det store udland.

Spiludbyderen har altid haft en forkærlighed for seriefodbold, og det var sådan at både Betsson og NordicBet i sin tid slog igennem på den skandinaviske odds-scene. I dag tilbyder spiludbyderen også odds på serie-fodbold – dog kun ned til og med Danmarksserien. For en spiludbyder er det ganske enkelt sprængfarligt at tilbyde odds på de lavere rækker, da det oftest kun tiltrækker odds-hajer mere end os hobby-spillere. Udvalget af odds på f.eks. Danmarksserien afspejler også denne risiko. På visse kampe er der kun kamp-odds, mens man på andre kampe finder op til 10 forskellige varianter. Absolut et modigt træk fra Betsson, som faktisk distancerer selveste Oddset på den front!

Ud over odds på alskens fodboldligaer finder du naturligvis også odds på alle de populære sportsgrene; tennis, cykling, Formel 1, eSport, ishockey, golf, NFL, volleyball og basketball. Hvis du er til mere eksotiske sportsgrene kan du måske finde glæde i odds på padel, MMA, UFC, rugby, snooker, floorball, dart og cricket. Ak ja, du finder odds på alverdens sportsgrene – også dem du nok ikke kender (Lacrosse, anyone?).

Odds-udvalget får naturligvis et nøk op når der er dansk deltagelse. Cykling er et godt eksempel, hvor der naturligvis tages højde for den cykeleufori som der hersker i Danmark i disse år. Det samme kan man sige med tennis, hvor Holger Rune, Caroline Wozniacki og Clara Tauson holder den danske fane højt. Og ja, vi kommer heller ikke udenom Formel1 med populære K-Mag aka. Kevin Magnussen.

Ift. special-odds er spiludbyderen ganske godt kørende, når det kommer til de internationale af slagsen. Du finder odds på Oscar-uddelingen, Emmy Awards, politiske væddemål som f.eks. det amerikanske præsidentvalg, antal trofæer og transfer-odds (fodbold), og Nobelpriser.

Overordnet set mangler der ikke nogen odds. Med tanke på den internationale ekspansion som Betsson har gang i, kan man kun se frem til et stadig større udvalg af odds med tiden. Som altid er det en god idé at spille hos flere spiludbydere, og i den henseende er Betsson en glimrende tilføjelse til porteføjen. Vi har på fornemmelsen at Betsson-brandet kommer til at fokusere på casino, mens NordicBet skal henvende sig mere til oddserne. Hvis det holder stik bliver Betsson næppe din go-to sportsbook, men mindre kan også gøre det.

Lækker og moderne hjemmeside i friske farver

Betsson byder på en særdeles flot og moderne hjemmeside. Vi er ret glade for det moderne udtryk med lyse farver og lidt orange og gråt som kontraster. Farvevalget fungerer absolut fremragende, og hvor NordicBets hjemmeside til tider kan virke en anelse mørk er Betsson en tand mere lys uden de dog adskiller sig voldsomt fra hinanden.

Når man tilbyder så mange spil som Betsson, har man brug for en god navigation og søgefunktion. Begge fungerer glimrende, og vi kan anbefale at du giver søgefunktionen et skud. Hvis du f.eks. søger på FC København dukker alle de kategorier, som holdet deltager i op (Superligaen, europæisk fodbold, DBU Pokalen osv.). Det gør det meget nemmere end at browse igennem en nogle gange uendelig række af underkategorier.

Noget af det første vi studser over er, at Betsson har valgt at placere casino og live casino før betting i hovedmenuen. Det gør de ikke hos NordicBet, og det understreger vores mistanke om at Betsson primært vil satse på casinoproduktet overfor danske spillefugle. Nuvel, det kan også bare være en overfortolkning.

Hvis du kan lide at nørde rundt i din spil- og kontohistorik er der gode nyheder. Betsson har en særdeles fremragende kontosektion, hvor du kan se alskens info. Der er info om saldo, bonusser, igangværende spil, ansvarligt spil, diverse præferencer og kontoindstillinger. Hvis det alligevel skulle lykkes dig at støde på et problem du skal have hjælp med, kan vi anbefale den ganske fine hjælpesektion. Hvor de fleste hjælpesektioner udelukkende beskæftiger sig med de allermest logiske FAQs, er hjælpesektionen hos Betsson, ja undskyld udtrykket, meget hjælpsom.

Du kan indbetale med MobilePay, og det giver naturligvis altid plusser i bogen, at man ikke skal sidde og fedte rundt med sine kreditkortdetaljer.

Hvis du er begejstret for NordicBets hjemmeside, kan du se frem til en ligeså fed hjemmeside. Hvis du ikke har prøvet nogen af disse to spiludbydere, er der ikke desto mindre en grund til at prøve en gennemført hjemmeside i topklasse.

Spil hos Betsson på mobilen

Du kan naturligvis spille hos Betsson på mobilen, hvis du er i besiddelse af en ganske normal smartphone. Spiludbyderen er i skrivende stund endnu ikke klar med en app til iOS og Android, så for nu skal du spille i browseren på din mobil. Det er slet ikke så slemt som det lyder, men det er dog alligevel ikke den fulde oplevelse.

Langt de fleste funktioner fra desktop’en kan du drage nytte af hos Betsson – inklusiv live streaming, en særdeles god spil- og kontohistorik, Betbuilder, og kampagnesiderne. Ja, vi kan faktisk ikke lige komme på noget som du ikke kan på mobilen, men det kan naturligvis være at vi har overset en mindre detalje. Faktisk har de fleste native betting-apps en del features som ikke kan tilgås via app’en men kun i browseren (f.eks. nogle betalingsfunktioner, bonustiltag og kampagneoversigterne), så ift. dette aspekt må vi konstatere, at browser-versionen en sjælden gang har en lille fordel.

Det skal dog fastslås, at en native app er langt at foretrække, og således ser vi frem til en native Betsson app med hele molevitten – og gerne til både iOS og Android. Denne løsning er både bedre, hurtigere og mere sikker. Den blå storebror har en særdeles lækker app til begge styresystemer, så vi krydser for at vi snart for en orange version at se.

Lækker live betting – mangelfuld live streaming

Live betting er det helt store i iGaming-branchen i disse år. Folk har virkeligt fået øjnene op for hvor sjovt det kan være mens kampen pågår. Over halvdelen af alle væddemål sættes i dag live, og det stiller naturligvis store krav til spiludbyderne som er vant til at kunne nøjes med et stort pre-match udvalg. Betsson er heldigvis med på begge vogne, og du får her en særdeles glimrende live betting-oplevelse.

Live betting’en har fået sin egen tab i menuen, og det her du tilgår alle herlighederne. Oppe i toppen af siden finder du en undermenu, hvor du kan sortere efter sportsgren eller kampe/events med live streaming. Du kan tilmed selv bestemme om du vil sortere endnu mere efter popularitet eller alfabetisk. Der er alle grunde til at finde netop det live event som du er på udkig efter.

Som hos alle spiludbydere skifter odds-udvalget karakter efter kampstart. Det er naturligvis ikke alle væddemålstyper der egner sig til live betting. Det betyder også at udvalget bliver lidt mindre, men det er helt normalt. Det er også mere reglen end undtagelsen, at oddsene på live er lidt mindre end pre-match. Det er der flere årsager til end vi lige kan komme ind på her.

Live betting-modulet er bygget klassisk op med plads til statistikker, spilkupon og live streaming indbygget. Betsson har valgt at beholde top-baren under live betting, og på den front adskiller de sig fra både Unibet, Bwin, Bet365 og hvem der nu ellers har et knaldstærkt live betting-produkt. Det giver lidt mindre plads til den enkelte kamp, men det er jo en smagssag hvad man foretrækker. Du kan dog få den valgte kamp til at fylde hele skærmen, så på den måde går du ikke glip af noget hvis du foretrækker fuld fokus på én kamp / ét event. Du kan i øvrigt skjule både højre-navigationen og spilkuponen til højre, og dermed er fleksibiliteten ganske stor.

Betsson er også klar med live streaming til alle kunder som har penge på kontoen eller sat et spil i de foregående 24 timer. Akkurat som det gør sig gældende for NordicBet, er Betsson endnu ikke helt oppe på den store klinge ift. udvalget af de allermest eftertragtede ligaer og turneringer. Det virker lidt som om at man med selskabets internationale ekspansion har valgt en række fodboldligaer og sportsgrene som er populære i Sydamerika og Asien – og så har man lidt glemt lille Danmark. Streaming-rettighederne er ganske dyre, og derfor er det kæmpestore spiludbydere som Bet365 og Unibet, der har stort set alle de spændende rettigheder. Betsson live streamer eSport nærmest døgnet rundt, så hvis du er til den slags er der masser af guf. Vi andre må krydse fingre for at udvalget af live streaming forbedres i takt med at der kommer flere kunder i gesjæften.

For tidligt at sige noget om udvalget af kampagner

Da spiludbyderen nærmest lige er gået i luften, er det for tidligt at komme med et kvalificeret bud på udvalget af kampagner. I skrivende stund kan du hente et ganske glimrende freebet på 500 kr. samt deltage i op til flere casino-kampagner. Vi antager at fokus bliver på casino-produktet, men hold øje med kampagnesiden og nyhedsbrevene fra Betsson.

Lækkerier fra Betsson

Lækkerier-kategorien er hvor spiludbyderen gerne skulle have noget vi er helt vilde med. Hvor NordicBet excellerer med en lækker blog med informative indlæg, transferrygter og spilforslag, er den desværre ikke en del af Betsson.

Vi finder det overordnet lidt svært at finde et punkt, hvor Betsson for alvor giver konkurrenterne baghjul. Specielt fordi det virker som om brandet i Danmark har casino som den primære fokus – og dette er nu engang en anmeldelse af sportsbetting-produktet. Der er dog særdeles store forventninger til Betsson – også på sportsbook-fronten. Man indgår ikke dyre internationale sponsorater uden at have en plan for brandet i samtlige markeder.

Samlet vurdering af Betsson

Betsson er tilbage på det danske marked efter 10 år, og førstehåndsindtrykket er ganske lovende. Til at begynde med vil man overtage kundedatabasen fra det nu hedengangne Casino.dk, og derefter er det spændende, om spiludbyderen kan rykke op på siden af NordicBet fra samme gruppe. Der er helt sikkert en masse muligheder. Vi er lidt i tvivl om Betsson skal ses som casino-first i Danmark, men det må tiden jo vise.

Vi er slemt glade for hjemmesiden, som holder høj kvalitet. Den er blevet forbedret og finpudset igennem nu mange år, og den fremstår i dag som både moderne og funktionel. Udvalget af odds er kæmpestort, og med et voksende internationalt publikum går det kun én vej. Det er stadig alt for tidligt at sige, hvilken retning Betsson kommer til at gå. Kan de komme helt op og spise kirsebær med konkurrenterne LeoVegas, Expekt og Mr Green, eller er man okay med at den blå søster-sportsbook står for kampen om danske odds-spillere? I skrivende stund er der stadig en række børnesygdomme som der skal kigges på, og vi afventer også et par apps, mere live streaming og flere sportskampagner før pejlemærkerne står mere sikkert.

Prøv Betsson hvis du kan lide NordicBet. Produktet er lige nu stort set 1:1, og det er et stort kvalitetsstempel!

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk