Karamba

Karamba er en spiludbyder med fokus på et stort udvalg af spil

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Introduktion til Karamba

Karamba er en spiludbyder med fokus på et stort udvalg af spil. Selskabet bag, EBET, er et stort internationalt foretagende med fokus på iGaming-industrien – både B2B og B2C. Casinoproduktet – altså Karamba – har så sent som i juni 2022 vundet en anerkendt pris som årets online casino, så der er altså tale om en ganske populær aktør.

Indtil for kort siden var Karamba ejet af selskabet Aspire Global, men i december 2021 blev det offentliggjort at EBET havde overtaget rettighederne til en håndfuld brands herunder Karamba. Karamba-produktet har eksisteret som selvstændigt produkt siden 2005.

Karamba har i 2022 udvidet forretningen på det danske marked med et odds-produkt, men i denne anmeldelse vil vi udelukkende beskæftige os med spiludbyderens casino-produkt.

Flere spiludbydere har valgt at benytte sig af et letgenkendeligt udtryk, og det må i den grad siges at Karamba også er gået i samme spor. Den skøre papegøje går igennem på stort set alle elementer i spiludbyderens kommunikation, og vi er efterhånden ikke i tvivl om hvem som den blå-lilla og bevingede ven tilhører 🦜

Udtrykket Karamba (caramba) er et spansk udtryk som benyttes i forbindelse med noget overraskende og forundrende. Spiludbyderen Karamba forsøger i den grad at leve op til det udtryk, og vi vil på denne side gå i dybden med hvordan.

Fokus på et stort og varieret udvalg af spil

Hvis du er på udkig efter en spiludbyder med et stort og varieret udvalg af spil, er du på rette spor. Her er tale om et casino med et kæmpe udvalg af spil fra førende spiludviklere så som NetEnt, Evolution, Pragmatic Play, ELK Studios, Big Time Gaming, Microgaming, Play’n GO og mange flere. Det er ikke sikkert at du kender til disse spiludviklere, men de hører altså til cremen af cremen i spilbranchen.

Når man bliver præsenteret for så mange spil, skal man lige holde tungen lige i munden for ikke at fare vild i udvalget. Heldigvis er navigationen nem og ligetil. Casinospillene er delt op i kategorierne: “Udvalgte”, “Nye”, “Jackpots”, “Bordspil” og “Alle spil”.

Blandt spillene finder du alt fra populære og velkendte titler som Starburst (verdens mest spillede spilleautomat), Narcos, Ozzy Osbourne, Guns ‘N Roses, Knight Rider spilleautomat, og den spritnye Def Leppard: Hysteria spilleautomat, til mere ukendte titler som du formentlig ikke har set på det danske marked før.

Du finder naturligvis også nogle eksklusive spil, hvilket betyder at spillene ikke er tilgængelige hos andre spiludbydere. Udvalget af disse er dog knapt så stort. Det gør ikke det store. Flere eksklusive titler holder slet ikke vand – specielt ikke spillene fra de mindre spiludviklere.

Hvis du går efter en “life changing” jackpotgevinst, er Karamba måske ikke det oplagte valg. Blot fem jackpot spilleautomater finder du i lobbyen lige nu. Det er lige til den tynde side.

Karamba har måske markedets største udvalg af live casino-spil, og i skrivende stund er der intet mindre end 115 forskellige varianter. Du finder alt fra de gængse blackjack og roulette, til baccarat og game shows. Live casino er en af de helt store drivkræfter bag online casinos voksende popularitet, og spiludbyderen har ikke overraskende markedets to bedste leverandører af live casino med ombord. Det betyder selvfølgelig at du godt kan have store forventninger til et særdeles stærkt live casino-produkt.

Fem populære spil hos Karamba

Def Leppard Hysteria
Def Leppard Hysteria-spilleautomaten er en relativt ny spilleautomat fra den svenske spiludvikler Play’n GO. Spiludvikleren har formentligt skævet til hvor populære nogle af de seneste års rock/metal-udgivelser har været. Det er ingen hemmelighed, at konkurrenten NetEnt har haft stor succes med rock-trilogien Guns N’ Roses, Motörhead og Jimi Hendrix. Med Def Leppard Hysteria-spilleautomaten fra primo 2022 kan du oplever det legendariske britiske band Def Leppard, som står bag ørehængere som Pour Some Sugar on Me, Love Bites, Let’s Get Rocked og Rocket.

Spillet er lidt atypisk med sine fem valser med hver syv symboler, men det fungerer fint. Det handler om at skabe “clusters” – altså sammenhængende symboler. Spillet har hele fire bonusspil som bærer titler som Def Leppard-fans naturligvis vil genkende. Overordnet fungerer spillet ganske fint, og hvis du har hang til det legendariske band er spillet nærmest et must. Det er et stort nostalgi-trip for det lidt ældre publikum.

Starburst
Spilleautomaten Starburst er en af verdens mest populære spilleautomater. Spillet blev udviklet nærmest ved en tilfældighed, men hvilken tilfældighed. Spillet har taget kegler hos stort set alle casinospillere verden over, og der er tilmed kommet en opfølger til det populære spil. En af grundene til spillets succes er formentlig, at det er forholdsvis simpelt. Du skal ikke tænke alt for meget over tingene, men blot håbe på at du rammer de eftertragtede Starburst Wilds. Starburst Wilds erstatter alle andre symboler, og sætter gang i en mindre kædereaktion af re-spins. Starburst Wilds dukker op på valse 2,3 og 4 og rammer du på alle tre valser på én gang sker der ting og sager.

Starburst er i øvrigt det vi branchenørder kalder for lav-volatil. Det vil sige, at den udbetaler små gevinster ofte, og i sjældnere grad de store gevinster. Det betyder også spilleautomaten er et ganske fint bud på et spil, du kan bruge til at spille en bonus fri på. Hvis du har fået freespins, så vælg en jackpot-spilleautomat og gå efter den store gevinst i stedet.

Book of Dead
Vi bliver blandt verdens mest populære spilleautomater. Spilleautomaten Book of Dead har formået at slå utallige rekorder, og markedet er fyldt med efterligninger som gerne vil gå i Rich Wilde’s fodspor. Ja, spillet hedder retteligt Rich Wilde and the Book of Dead, men de fleste omtaler nu bare spillet som Book of Dead. Er du til Indiana Jones og skattejagttema, er du på rette spor.

Book of Dead er et flot spil – det er der ingen tvivl om. Men hvad der præcist har gjort det til en af de mest populære spilleautomater i verden er måske en smule svært at greje. Spillet er gennemført, men på ingen måde banebrydende. Spillet byder på 5 hjul, 3 rækker og 10 gevinstlinjer, så det er ganske nemt at finde ud af. Når du vinder en gevinst får du tilmed mulighed for at fordoble i spillets gamble-funktion. Vær varsom med denne – grådighed er sjældent en god strategi. Vi bilder os også ind at den teoretiske tilbagebetalingsprocent i gamble-funktionen ikke er 100%. Anyways, prøv spillet og se om det er noget for dig. Det er ikke uden grund super populært.

Knight Rider
Intet casino uden et spil med David Hasselhoff! Den relativt nye Knight Rider-spilleautomat er naturligvis bygget på 80ernes kultserie med selvsamme Hasselhoff i hovedrollen. Spillet er spækket med ekstrafunktioner, så hvis du er på udkig efter et spil du ikke går kold i efter 5 minutter er dette sagen.

Spillet byder på den legendariske intro fra tv-serien, og lydtæppet er naturligvis også fra selvsamme serie. Det visuelle udtryk kan ved første øjekast se lidt outdated ud, men lad dig ikke snyde. Det er helt med vilje at holde spillet i retrostilen og så toppe det op med alskens ekstrafunktioner. Det er helt vildt hvad de svenske spiludviklere fra NetEnt har kunne proppe ind i spillet. Du kan sågar købe dig til freespins.

Gordon Ramsey Hell’s Kitchen
Vi runder denne lille tour hos Karamba af i det kulinariske hjørne. Gordon Ramsey Hell’s Kitchen er ikke overraskende bygget over den britiske enfant terrible Godon Ramsey. Hovedspillet er bygget forholdsvist traditionelt op med fem valser, tre rækker og 20 gevinstlinjer. Temaet er naturligvis mad, og spillet tager omdrejningspunkt i den britiske koks egen restaurant i Las Vegas: “Hell’s Kitchen in Caesars Palace”. Du kan opleve nogle ret kreative ekstrafunktioner – bl.a. Team Challenge Freespins, hvor du skal kæmpe imod et andet hold af kokke. De to hold kæmper om at vinde mest muligt på to forskellige spilleområder, og har du valgt det hold som har vundet mest ryger du ind i endnu et bonusspil.

Hvis du har smag for Gordon Ramsey og et madtema har spillet vores klare anbefalinger. Den berømte (berygtede?) kok lægger selv stemme til lydtæppet. Der er masser af ekstralir, som kan spice selv den mest kønsløse Beef Wellington op. Dette er spil er også skabt af svenske NetEnt, som i vores øjne er markedets bedste spiludvikler. Bon Appétit!

Luftig hjemmeside med masser af farver

Der er spræl på hjemmesiden hos Karamba. Det er ikke en af de nye moderne skandinaviske hjemmesider, men en traditionel hjemmeside med fokus på det simple og så en masse farver.

Det første du mødes af er en masse casinospil, og det gør det nemt at danne sig et indtryk af spiludbyderens mange spil. Du kan sortere spillene efter henholdsvis “udvalgt spil”, “nyt”, “spilleautomater”, “bordspil” og “alle spil”. Det hjælper dig i hvert et godt stykke, hvis antallet af spil virker lidt overvældende. Du kan også vælge at få alle spil vist i alfabetisk rækkefølge ved at benytte A-Z-funktionen, eller naturligvis søgefunktionen. I søgefunktionen kan du også søge efter spil fra din favorit spiludvikler, men denne funktion er nok mest henvendt til connaisseurs, som faktisk ved hvad der er op og ned blandt spiludviklerne. Hjemmesiden loader ganske hurtigt til trods for de ganske mange spil.

Som noget ganske nyt kan du også spille på odds hos Karamba. Vi vil ikke gå i dybden med en anmeldelse her på siden, men blot konstatere at det er et frisk tiltag, der vidner om hvor seriøst spiludbyderen satser på det danske marked. Det er ikke nemt og billigt at drive en sportsbook, så tag det som et kvalitetsstempel.

Slutteligt er det værd at benævne at du også finder et hav af live casino spil hos Karamba. Disse spil har fået sin egen sektion på hjemmesiden, og det er jo ganske fint når nu udvalget er ganske stort.

I skrivende stund tilbyder spiludbyderen hverken indbetaling via MobilePay eller Apple Pay, så der er lidt at arbejde med for den skøre papegøje.

Spil hos Karamba på mobilen

Danskerne elsker at spille på mobilen – både casino og odds. Derfor er det ikke overraskende, at du også kan spille på mobilen hos Karamba. Til gengæld er det pænt overraskende hvor lidt fokus der er på brugeroplevelsen i den såkaldte “app”. Det er for det første ikke en native app, som du spiller med. Det er blot en hybrid, hvor du egentlig spiller via en mobiloptimeret hjemmeside. Optimeret er måske også så meget sagt. Det er tydeligt at designet er henvendt til en mindre smartphone, og hvis man tjekker versionshistorikken i App Store, kan du også se at den ikke er blevet opdateret i to år. Det er ikke godkendt!

Er der ikke noget positivt at sige om “app’en”? Tjoe… altså der er mange spiludbydere på markedet som ikke rigtigt har haft ressourcer til at skabe en flot app til det danske marked, og Karamba er så bare én af mange. Desværre. I skrivende stund kan vi heller ikke få odds-produktet til at fungere helt rigtigt på mobilen, og det vidner om, at man ikke har dedikerede danske ressourcer.

Mere end halvdelen af spilomsætningen i Danmark sættes via en mobil enhed, og derfor er det at skyde sig selv i foden hvis man ikke tilbyder en stærk mobilløsning. I forrige afsnit noterede vi at man heller ikke tilbyder to af de mest benyttede betalingsmidler i Danmark (MobilePay og Apple Pay), og det er to betalingsmidler der fungerer absolut fremragende på mobilen. Ergo kan vi desværre konstatere, at Karamba dumper med et brag på mobil-delen.

Stort udvalg af live casino spil i mange varianter

Hvis du er til live casino er der bestemt noget at komme efter hos Karamba. Spiludbyderen tilbyder i skrivende stund over 115 forskellige live casino spil. Du finder alt fra de mest gængse varianter – roulette, blackjack, casino hold’em, caribbean stud poker og baccarat – til de mere eksotiske spil så som f.eks. “First Person Top Car”, “Three card poker”, “First Person Dragon Tiger” og “Teen Patti”.

Størstedelen af spillene er dog mere eller mindre kendte varianter af roulette og blackjack, som du finder i et hav af forskellige versioner; “Speed”, “No commission”, “First person”, “Auto”, “Infinite”, “Dual play” osv. Ak ja, man skal være et utaknemmeligt skarn, hvis man ikke finder et live casino spil som falder i ens smag.

I modsætning til nogle ganske få spiludbydere på det danske marked – som f.eks. LeoVegas Casino – har Karamba ikke danske live dealere. Det havde vi nu heller ikke forventet af en af de mindre operatører på det danske marked. Det er dyrt og besværligt at tilbyde dansk live casino, så det er de færreste forundt.

Overordnet set er der ikke noget at udsætte på live casino-produktet. Det er ganske flot og velassorteret – akkurat som hos de fleste spiludbydere på det danske marked.

Kampagner og bonusser

Udvalget af bonusser og kampagner er ganske stort hos Karamba. Ud over den sædvanlige velkomstbonus på 1.000 kr. (som har gennemsnitlige gennemspilskrav) kan du modtage daglige tilbud om bonusser, freespins og udfordringer. Hvis du vælger at tage imod velkomstbonussen skal du huske at læse regler og vilkår før du går i gang! Bonussen kan nemlig kun spilles fri på et ganske lille udvalg af spilleautomater.

Hver onsdag kan du få cashback hos Karamba. Du kan få 10% af et evt. tab i den foregående uge retur. Du modtager din cashback onsdag morgen, og så kan du jo se om der er mere held i denne omgang.

Spiludbyderen er lidt tys-tys i forhold til hvad man kan forvente som trofast kunde, så det er der jo kun én måde at finde ud af på. Sikkert er det, at nye kunder ikke bare sådan får smidt en masse tilbud i nakken før velkomstbonussen er spillet igennem. Som spiller optjener du point hver gang du spiller – og disse belønningspoint kan så konverteres til bonuspenge.

Det er spændende om den nye sportsbook får Karamba til at gentænke kampagne-elementet. Som det er lige nu, hersker der lidt for megen usikkerhed over tilbuddene – og det skyldes ikke mindst sparsomt med oplysninger på hjemmesiden og til tider lidt dårlige oversættelser.

Lækkerier fra Karamba

Lækkerier-kategorien er hvor vi hylder spiludbyderens bedste tiltag. Hos Karamba bliver det hverken app’en eller oversættelserne, men derimod det store udvalg af casino spil. Her finder du spil fra spiluviklere, som vi nærmest ikke kender til på det danske marked. Det er åbenbart lykkedes at få disse spil certificeret, således at du kan give dig i kast med spil som du ikke finder hos andre spiludbydere på det danske marked.

På den måde kan man godt sige at udvalget af eksklusive spil er ganske stort – selv om spillene i sagens natur ikke behøver at være eksklusive i traditionel forstand (kun på det danske marked). Nuvel, de mindre spiludviklere laver også nogle gange noget værre hø, men det er nu alligevel meget fedt med nye spil på paletten.

Samlet bedømmelse af Karamba

Spiludbyderen Karamba byder på en del godt men også noget skidt. Vi er imponerede over et stort og varieret udvalg af spil, hvor du finder titler fra små obskure spiludviklere. Der er basis for at opleve spil som du ikke finder hos dit favorit casino.

De mange tilbud til trofaste kunder tæller også med til den positive bedømmelse, og vi kan se at hvis man først er inde i loopet så bliver man ikke glemt.

De skal til gengæld have lidt en røffel for ikke at prioritere mobil-delen. En mobiloptimeret hjemmeside “wrappet” ind i en skal er i 2022 ikke specielt attraktivt. Det samme gælder de manglende danske betalingsmidler. Der er ikke kræset om brugeroplevelsen for kunderne som sådan, men hvis du stadig spiller online casino som du gjorde i 2010 dækker Karamba sikkert alle dine behov. Spiludbyderen skal lidt op i gear, og få styr på børnesygdommene. Ambitionerne er der, og med en ganske ny sportsbook og ny ejer i form af EBET er der lagt op til så meget mere end hvad det nuværende produkt kan tilbyde.

Giv Karamba en chance hvis du vil prøve et lidt skævt casino med op til flere nye spiltitler, men forvænt ikke en ultra-dansk oplevelse. Ultimo juli 2022 er Karamba stadig blot én blandt mange online casinoer som bejler til danske spillefugle.

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Samlet bedømmelse
Dansk produkt
7
Casinospil
8
Hjemmeside
7
Mobil app
6
Live casino
8
Lækkerier
7
Kampagner
8
karambaKaramba henvender sig spillere, som sætter pris på et stort og velassorteret udvalg af casinospil. Her finder du langt over 1.000 spil - heraf mere end 115 live casino spil. I 2022 har spiludbyderen tilføjet en sportsbook, så målgruppen blandt danske spillefugle nu er markant større end tidligere. Dansk fokus kan du godt skyde en hvid pil efter, men hvis du er ligeglad med halvsløje danske oversættelser, kan du helt sikkert finde glæde ved Karamba. Vi har store forventninger til et stærkt forbedret produkt inden længe, da den nye ejer EBET har ganske stor fokus på regulerede markeder (og dermed Danmark).