Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Revolut revolutionerer betalinger på nettet
- Revolut i Danmark
- Sådan fungerer Revolut
- Få et lækkert debetkort
- Tilknyt Apple Pay og Google Pay
- Brug Revolut hos spiludbyderne
- Du kan handle aktier og kryptovaluta hos Revolut
- Revolut Junior – et helt nyt koncept til børnene
- Donér penge til velgørenhed – supernemt!
- Spørgsmål og svar
Revolut er et nyt betalingsmiddel, som har været en massiv succes i den håndfuld år selskabet har på bagen. Flere og flere spiludbydere tilbyder nu også Revolut som betalingsmiddel, og det er nemt at forstå hvorfor. Produktet er simpelthen übercool! Vi tager pulsen på den engelske fintech-komet, som du nu også kan benytte når du spiller på nettet.
Revolut revolutionerer betalinger på nettet
Da Nikolay Storonsky i 2015 grundlagde Revolut, havde han nok ikke gjort sig de store forhåbninger om, at selskabet allerede et par år senere skulle bide skeer med store og anerkendte e-wallets som PayPal, Skrill og Neteller. I dag er Revolut et af de mest hypede fintech-selskaber med over 10 mio. brugere og med mere end 350 millioner transaktioner. Selskabet er allerede en unicorn – altså et selskab med en samlet værdi på min. 1. milliard dollars.
Revolut i Danmark
Revolut tog i 2018 de første skridt til at blive en dominerende spiller på det danske marked. De første danske medarbejdere meldte sig under fanerne, og det var starten på hypen i den hjemlige andedam.
I 2019 meldte selskabet ud, at man havde nået 50.000 danske kunder. Den fortsatte fokus på Danmark blev bl.a. understøttet af selskabets tribunesponsorat i Parken. A-tribunen i nationalarenaen hedder indtil 2023 Revolut-tribunen. Partnerskabet med FCK og Parken ventes blot at være startskuddet på en række spændende samarbejder med danske virksomheder og startups.
Sådan fungerer Revolut
Revolut er en app, som giver dig mulighed for at have en virtuel bankkonto. Helt teknisk er kontoen ikke en bankkonto, men derimod en elektronisk konto. En elektronisk konto kaldes også en e-wallet, som i mange år har været et populært alternativ til debet- og kreditkort.
Du kan ikke tilgå din adgang via nettet – det foregår alt sammen via en ret gennemført app. Allerede her adskiller Revolut sig markant fra samtlige banker på det danske marked – på nær fremadstormende Lunar.
Når du opretter en konto hos Revolut kan du samtidig drage nytte af en masse funktioner og services. Dette får du bl.a. ved oprettelse af en konto:
✔️ Gratis konto i danske kroner |
✔️ Gratis debetkort |
✔️ Brug penge gratis i over 150 valutaer |
✔️ Du kan veksle i 30 valutaer (op til 7.500 kr. pr. måned) uden gebyrer |
✔️ Hævning i pengeautomater (op til 1.500 kr. pr. måned) uden gebyrer |
✔️ Send og modtag penge – nationalt og internationalt |
✔️ Handel med aktier – pt. forbeholdt amerikanske aktier |
✔️Adgang til fem kryptovalutaer |
✔️ 1 gratis international overførsel hver måned |
✔️ Tilknyt Apple Pay og Google Pay |
Du kan også vælge at oprette en Premium- eller Metal-konto. De to konti koster henholdsvis 59,99 kr. og 109,99 kr. pr. måned, så her er der en markant udgift ved at have disse konti. Til gengæld byder de to premium-konti på et væld af ekstra-services, som du altså må kigge langt efter med en gratis standard-konto. De to premium-konti byder bl.a. på nedenstående services.
✔️ Alle ovenstående services |
✔️ Sygeforsikring til udlandet |
✔️ Forsikring for forsinket bagage og flyforsinkelser |
✔️ Debetkort med eksklusive design |
✔️ Virtuelle engangskort |
✔️ Adgang med LoungeKey-adgangskort |
✔️ Revolut Junior-konti til børn |
✔️ + Meget mere |
Som du kan se i ovenstående oversigt, kan der være god ræsonnement i at vælge enten Premium eller Metal, hvis du rejser meget og/eller har brug for ekstra services og fordele. Specielt Revolut Junior-konceptet tager kegler!
Med Revolut har du muligheden for at handle på nettet ganske som du plejer med dit debetkort. Du kan også lave internationale bankoverførsler til ganske fordelagtige priser. Du kan også overføre penge til og fra venner – altså en slags international MobilePay. Lige nu får du én gratis international overførsel pr. måned med en standard-konto.
Få et lækkert debetkort
Når du har en Revolut-konto kan du samtidig få et gratis debetkort. Er du standard-kunde, får du et gratis blåt debetkort. Er du derimod Premium-kunde, kan du selv bestemme bestemme dit kortdesign. Du kan vælge ml. blå, grå, sølv og rosa. Er du Metal-kunde kan du få det eksklusive Metal-debetkort. Det er et kort der leder tankerne hen på det supereksklusive Mastercard Black Card – et kort der nærmest er forbeholdt velhavere.
Tilknyt Apple Pay og Google Pay
Når du er i besiddelse af et Revolut debetkort – uanset om du har en Standard-, Premium- eller Metal-konto – så kan du benytte det til Apple Pay og Google Pay. Du kan benytte både Apple Pay og Google Pay on- og offline akkurat som du altid gør. Det betyder, at du online kan betale blot med ét klik, og i fysiske butikker kan du trådløst betale uden at taste koder osv. Du slipper dermed for at røre de beskidte kortterminaler, da alt foregår trådløst. Det bliver ikke nemmere.
Brug Revolut hos spiludbyderne
Spillebranchen har altid været garant for at tilbyde markedets bedste, nyeste og mest avancerede betalingsmidler. Det er ikke overraskende, da pengestrømme er selve livsnerven i forretningskonceptet. Det er naturligvis ikke anderledes i Danmark, hvor Apple Pay og MobilePay er blevet to populære betalingsmidler på rekordtid.
Revolut har med baggrund i det britiske hjemmemarked naturligvis en del erfaring med transaktioner indenfor spilleverdenen. Da den britiske regering primo 2020 indførte et forbud imod kreditkortbetalinger hos spiludbydere, tog Revolut naturligvis straks afstand fra spilleverdenen. Det gjorde de fordi de selvfølgelig vil være compliant med reglerne, og fordi gambling kun udgør en mindre del af selskabets mange transaktioner.
Husk på, at man kan “funde” sin Revolut-konto med et Visa- eller MasterCard, så for at forebygge problemer af nogen art, trak Revolut stikket fra gambling i Storbritannien. Det har de heldigvis ikke gjort i Danmark.
Indirekte har ovenstående situation dog desværre gjort, at Revolut ikke er tilgængelig hos specielt mange spiludbydere i Danmark. Ikke overraskende er betalingssystemer så vital en del af en international spiludbyders infrastruktur, at man ofte ikke har ressourcerne til at udbyde et 100% lokaliseret produkt til det danske marked. Det vi får tilbudt i Danmark, skal også give mening i det store udland, om man så må sige.
Du kan lige nu benytte Revolut til dine transaktioner hos Mr Green og Mr Green Sport. Det er naturligvis 100% gratis at benytte Revolut hos den prisvindende spiludbyder – både ift. indskud og udbetalinger. Heldigvis kan du bruge Revolut til tusindvis af ting, men indenfor gambling er udvalget stadig en anelse smalt.
1: Opret en spilkonto hos Mr Green
2: Indbetal nemt med Revolut
3: Du kan nu spille hos Mr Green
Du kan handle aktier og kryptovaluta hos Revolut
Når du er i besiddelse af en Revolut-konto kan du også handle både aktier og kryptovaluta. I skrivende stund kan du desværre kun handle amerikanske aktier, men til gengæld er der over 750 forskellige at vælge imellem.
Det betyder, at du bl.a. kan handle aktier i Facebook, Amazon, Apple og Boeing helt uden kurtage. Standard-kunder har tre gratis handler om måneden, mens Metal-kunder kan nyde godt at hele otte kurtagefri handler. Når du har brugt denne kvote kan du handle til ultra-skarpe priser, hvor din danske bank ikke kan være med.
Hvis aktier ikke lige er dig, så kan du også investere i kryptovaluta – ja, det er naturligvis på eget ansvar. Du kan bl.a. investere i fem af de førende kryptovalutaer; Bitcoin, Litecoin, Ethereum, Bitcoin Cash og Ripple.
Det skal vel også nævnes, at du også kan handle guld og sølv hos Revolut. Dette gør du i Handelsvarer-sektionen.
Revolut Junior – et helt nyt koncept til børnene
Revolut Junior henvender sig, som navnet antyder, til børn og unge i alderen 7-17 år. For at få adgang til alle herlighederne skal forælderen have en Premium- eller Metal-konto.
Junior-konceptet giver dine børn muligheden for at holde styr på lommepengene. Du kan bl.a. overføre penge til dine børn ganske gratis ved blot et enkelt klik. Du kan også få notifikationer når dine børn bruger penge – det kan være, at det giver dig bedre kontrol med dine børns forbrugsmønster. Du har som forælder kontrol over det hele, og du bestemmer selv hvad dine børn skal kunne tilgå.
Du kan også oprette pligter, som dine børn skal opfylde for at få penge – det kan være at tømme opvaskemaskinen, gå en tur med hunden eller følge bedstemor til stationen.
Donér penge til velgørenhed – supernemt!
I Revolut-app’en kan du også vælge at donere penge til velgørenhed. Det kan være, at du vil runde dine penge af, og donere resten til velgørenhed. Du kan også vælge at overføre et engangsbeløb eller oprette en tilbagevendende betaling. Du bestemmer selv hvordan og hvorledes.
I skrivende stund er der ikke specielt mange velgørenhedsorganisationer at vælge i mellem, men det er kun et spørgsmål om tid før de er på listen allesammen. Konceptet er simpelthen for fedt til at kunne negligeres.
Lige nu kan du bl.a. vælge at støtte ILGA-Europe, WWF, Læger Uden Grænser, Rainforest Alliance, Movember, UN Refugee Agency og Save the Children. Desværre er der ingen danske organisationer i blandt, men det kommer der uden tvivl.
Spørgsmål og svar
En standard Revolut-konto er gratis, men du kan vælge at opgradere til Premium eller Metal.
Du giver intet for at have et Revolut debetkort. Du skal dog betale for forsendelsen.
Du skal ikke indsende fysiske papirer for at oprette en konto hos Revolut. “KYC-processen” er super hurtig og nem. Du skal først uploade et kopi af dit pas eller kørekort (altså blot et billede), og derefter tage en selfie. Det tager blot 5 minutter at oprette en konto, og det foregår altsammen i gennem app’en.
Dine penge er sikret ved en konkurs, da dine penge er indsat på en såkaldt “ringfenced konto” hos en stor international bank. Det betyder, at disse midler tilbageføres til kunderne ved en evt. konkurs. Da din konto hos Revolut er en elektronisk pengekonto (ikke en bankkonto i gængs forstand), er dine penge ikke dækket af Financial Services Compensation Scheme.
Du kan i skrivende stund handle mere end 750 amerikanske aktier kurtagefrit.
Som standard-kunde får du tre kurtagefrie handler pr. måned. Revolut opkræver dog et lille årligt depotgebyr på 0,01 % af markedsværdien af dine aktiver. Dette gebyr opkræves månedligt baseret på de indestående aktiver på beregningstidspunktet.
Ja, det kan du. Du kan hæve op til 1.500 kr. pr. måned ganske gratis, hvis du er standard-kunde. For henholdsvis Premium og Metal er det 3.000 kr. og 6.000 kr.
Revolut Vault giver dig mulighed for at opbevare penge (enhver valuta), kryptovaluta og guld. Det er en slags virtuel bankboks. Du kan også oprette deadlines og økonomiske mål med en Vault.
Nej, kredit er i skrivende stund ikke tilgængelig hos Revolut.
Der går oftest et par uger. Du kan som Premium- og Metal-medlem dog få leveret hurtigere. Apple Pay og Google Pay virker dog fra det sekund, du har sat Revolut op på din smartphone.
Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk