Spilleboden

Spilleboden er en ny spiludbyder på det danske marked

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Introduktion til Spilleboden

Spilleboden er en spritny spiludbyder på det danske marked. Spiludbyderen er lanceret ultimo 2022, og er således et af de nyeste skud på stammen af danske casinoer. Selskabet bag spiludbyderen, Infiton Ltd, har dog beskæftiget sig med spil på det danske marked i flere år – bl.a. med spiludbyderen Casino999, som formentlig ikke har haft den folkelige appel som man nu forsøger at tilstræbe med Spilleboden.

Spilleboden er 100% henvendt til det danske marked, og målet er helt sikkert at tage kampen op imod de meget danske spiludbydere som Spilnu, Pip.dk og Spillehallen.dk. Vi går i denne anmeldelse i dybden med den spritnye spiludbyder, som bl.a. byder på gratis freespins ved oprettelse.

100% dansk spiludbyder

I modsætning til de fleste spiludbydere på det danske marked, har Spilleboden kun ét marked at koncentrere sig om: Det danske! Det er der naturligvis en række fordele ved, da man som dansk spillefugl får et produkt optimeret til danskere og ikke et internationalt og generisk produkt.

Spilleboden fremstår uden tvivl dansk på nogle fronter uden dog helt at kunne konkurrere med f.eks. Spilnu. Folkene bag har måske ikke lige fået Casino999 helt op at ringe, men til gengæld har Spilleboden nogle andre kvaliteter at spille på.

Det første der springer i øjnene er naturligvis, at kampagnerne er skræddersyet til danske spillere. Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at velkomsttilbuddet på det danske marked er en omgang freespins uden krav om indbetaling.

Hos Spilleboden kan du få fingrene i 20 freespins på spilleautomaten Hot Fiesta ved at oprette en spilkonto (kontoen skal være NemID / MitID-verificeret). Hvert spin har en værdi á 1.25 kr., så tilbuddet er kort og godt 25 kr. uden at skulle op med muldvarpeskindet. Det er et meget fornemt tilbud, som helt sikkert vil få mange danskere til at tjekke den nye spiludbyder ud.

Loyalitetsprogrammet hedder Vikingeklubben, og det kaster bl.a. ugentlige freespins af sig til loyale kunder. Spilleautomaten man kan forsøge heldet på, er ikke overraskende spilleautomaten Book of Vikings. Volatiliteten på dette spil er ganske høj, så forvent både tørre “streaks” og store præmier.

Der er i skrivende stund ingen eksklusive danske spilleautomater eller live casino-spil med danske dealere. Det vil nok også have været for meget at forlange af en nystartet spiludbyder. Vi krydser fingre for at Spilleboden får vind i sejlene således, at vi kan se yderligere danske initiativer.

Et sted hvor man som spiludbyder typisk kan understrege “det danske produkt” er på betalingsområdet. Hos Spilleboden kan du betale med MobilePay, og det trækker naturligvis op.

Spil velkendte casino-spil fra bl.a. NetEnt og Play’n GO

Spilleboden byder på casinospil fra færre spiludviklere end normalt. Faktisk har spiludbyderen valgt, at tilbyde spil fra henholdsvis NetEnt, Play’n GO, Pragmatic Play, Wizard Games og Hacksaw Gaming. Det er en atypisk tilgang i en tid, hvor de fleste spiludbydere kæmper om at have det største udvalg af spil. Når man vælger at tilbyde spil fra få spiludviklere, så er de fem “udvalgte” slet ikke noget dumt valg. De tre første er no-brainers, og Hacksaw Gaming har virkeligt fået vind i sejlene med deres anderledes rå spil.

Den lidt anderledes tilgang til tingene understrejes også af de spilleautomater, som benyttes i forbindelse med velkomsttilbuddet og Vikingeklubben. De to titler – henholdsvis Hot Fiesta og Book of Vikings – er sikkert ikke to spil, som du har prøvet før. Begge spil er skabt af Pragmatic Play, og du kan derfor se frem til at skulle prøve kræfter med andre spil end Starburst, Book of Dead og hvad Tordenskjolds soldater ellers hedder udi spilleautomatverdenen.

Det siger sig selv, at med spil fra kun en håndfuld leverandører, er spiludvalget ikke overdådigt, men det er formentlig stort nok til at tilfredsstille størstedelen af spillerne. Flere undersøgelser viser faktisk, at der er pænt mange spil, der samler støv på spiludbydernes undersider, så business casen i at tilbyde færre spil er sikkert fin nok. Hvad der til gengæld kan være et problem for nogle, er manglen på jackpot-spilleautomater. Hvis du gerne vil jagte den store gevinst på en million-jackpot, bør du i første omgang se dig om efter alternativer – f.eks. Bwin Casino, som har markedets ubestridt største udvalg af jackpot-spilleautomater.

5 populære spil hos Spilleboden

Hot Fiesta
Man kan næsten fornemme det ud fra navnet. Vi taler en spicy spilleautomat med et mexicansk tema. Spillet kan du i øvrigt prøve ganske gratis ved at tage imod de 20 freespins, som alle nye kunder hos Spilleboden tilbydes. Dermed er spillet spiludbyderens svar på “husets vin” i øjeblikket.

Temaet i Hot Fiesta er mexicansk gadefest, og det betyder naturligvis glad musik, konfetti, kulørte drinks og piñatas. Spillet er bygget ganske klassisk op med fem valser, tre linjer og 25 gevinstlinjer. Der er et wild-symbol, som kan erstatte de andre symboler, og hvis du er heldig rammer du tre bonussymboler – det kan nemlig give dig op til 27 freespins.

Hot Fiesta er måske ikke det mest oplagte spil til nye kunder, da volatiliteten er ganske høj. Det betyder større men sjældnere gevinster. Vi fik i den grad syn for sagen da vi testede spillet, og røg i bonusspillet efter ganske kort tid. Det var et sandt festfyrværkeri af gevinster pga. de klæbende / omstrejfende wild-symboler, som bliver på skærmen under alle spins. Typisk vil man vælge en spilleautomat med en lidt lavere volatitilet til nye kunder, da man ellers risikerer at en god sjat af kunderne får en lidt tam oplevelse. Man kan naturligvis argumentere for og imod.

Book of Vikings
Det kommer næppe som en overraskelse, at en dansk spiludbyder promoverer en spilleautomat med et vikinge-tema. Book of Vikings er spilleautomaten hvor du hver uge kan få freespins, hvis du er en del af loyalitetsprogrammet Vikingeklubben. Hver uge kan du drage nytte af 20 spins på Book of Vikings hos Spilleboden – regler og vilkår finder du på spiludbyderens hjemmeside.

Book of Vikings er en traditionel spilleautomat med fem valser, tre linjer og 10 gevinstlinjer. På den måde henvender spillet sig på en begyndervenlig måde til dem, der ikke har lyst til alt for komplicerede spil. Spillets volatilitet er til gengæld skyhøj, så forvent en masse store gevinster og/eller en ørkenvandring af tørre perioder. Spillet er spicet op med Book of Vikings-bogen, som fungerer som både wild og scatter, og dermed er rigtigt attraktiv at ramme. De lilla farver giver i øvrigt associationer til NFL-holdet Minnesota Vikings.

Book of Vikings er et relativt nyt spil, og formår med et moderne udtryk til et ældgammelt tema at fremstå som et ganske habilt spil. Ak ja, som efterkommere fra de gæve vikinger er det jo nærmest vores pligt, at holde vores vikinge-traditioner i hævd, og det er Book of Vikings jo også en måde at gøre det på.

The Dog House MEGAWAYS
The Dog House MEGAWAYS er en opdateret version af The Dog House fra 2019. Det originale hundehus fra spiludvikleren Pragmatic Play gik hen og blev en stor succes, så hvorfor ikke finetune spillet lidt og tilsætte den populære MEGAWAYS-teknologi? Det er i hvert fald det som spiludvikleren har gjort, og spillet er helt sikkert et forsøg værd. Temaet er lige så trygt og hyggeligt som i første udgave, hvorimod der er store ændringer på gameplay’et.

Megaways-konceptet gør, at du nu kan vinde på op til 117.649 forskellige måder. Det skyldes, at der på hver valse dukker mellem to og syv symboler op, og der er kommet en ekstra valse på (fra fem til seks valser). Megaways-konceptet ændrer naturligvis spillets gameplay en del, men ellers føles spillet som den populære 1’er. Jagt f.eks. tre pote-symboler, og du vinder op til 20 freespins med multiplikatorer, eller hundehus-wild-symbolet, som erstatter alle de andre symboler. Den høje volatilitet gør, at du nok ikke skal spille din velkomstbonus fra Spilleboden fri på dette spil. Sig vov til et yderst hyggeligt spil – det er klart anbefalelsværdigt.

Legacy of Dead
Hvis Legacy of Dead virker bekendt, er det nok fordi at du allerede har spillet superberømte Book of Dead. Ligesom indenfor filmens verden skal en blockbuster naturligvis have en efterfølger. Der er ikke så mange dikkedarer ang. tema og gameplay – her skal spillet blot finetunes og evt. være et my bedre. Svenske Play’n GO er for alvor begyndt at spise kirsebær med de helt store game studios, og Legacy of Dead er endnu et skridt på vejen.

Frem med faklen – vi skal igen til oldtidens Grækenland. Altså akkurat som vi skal i de andre spil med lignende tema: Book of Dead, Secret of Dead, Ghost of Dead, og Scroll of Dead. Til trods for den megen død i titlerne, så er spillene i den grad sprællevende. Der er ikke så meget at tilføje ud over at Legacy of Dead naturligvis holder høj klasse. Man kan udfordre, at spillet er bygget på et velkendt koncept, men spillets kvalitet kan ikke anfægtes. Kan du lide de andre spil, bør du også give dette et skud hos Spilleboden. Set med positive briller tager det Book of Dead ind i 20erne på fornemmeste vis. Spillets grafiske elementer er liiige den smule mere crisp!

Cash Patrol
På med uniformen for nu går den store forbryderjagt. Cash Patrol er en spilleautomat fra 2022, og dermed en af de nyere titler hos Spilleboden. Pragmatic Play står bag spillet, og selv om spillet ift. game play minder om flere af deres andre produktioner, er det stadig et fint spil. Ligesom i ovenstående hunde-spil er der fokus på hygge og det mere simple game play.

Som du kan se på nedenstående skærmbilleder er temaet “politi på udrykning”. Spillet er bygget op over den velkendte 5×3 model, og med 25 gevinstlinjer er det til at holde styr på. De fem collect / indsamlings-symboler spicer spillet op med en ekstra dimension, og det kan lynhurtigt blive en fin session, hvis du rammer disse symboler. Du kan også vinde otte freespins, hvis du rammer tre udrykningslys.

Cash Patrol vinder klart på de hyggelige vibes. Hvis du er til en lidt mere avanceret spilleautomat, er det måske ikke det oplagte valg.

Velfungerende og simpel hjemmeside fra Spilleboden

Som tidligere nævnt er Spilleboden søstercasino til Casino999. Hvis du forventer en ren copy-cat bliver du heldigvis meget skuffet. Spilleboden har et helt andet udtryk. Hvor Casino999 sigter på det moderne udtryk med et smart designerlogo og stilistiske farver, byder Spilleboden på en hybrid af velkendt hygge med et moderne twist. Lad det være sagt med det samme: Det fungerer absolut!

Selv om Spilleboden er en 100% dansk spiludbyder, er udtrykket ikke dansk som sådan. Altså jo – på en måde, og så alligevel ikke. Det gennemgående tema er forlystelsespark, tivoli og karruseller. Måske kommer inspirationen fra Dahlgårds Tivoli? Hvis du ikke ved hvem det er, så hop lige ind på Youtube, ikk? Loyalitetsprogrammet Vikingklubben går i hvert fald i en lidt anden retning.

Hjemmesiden er holdt i meget behagelige mørkerøde og blå farver. Kombinationen virker fint, og hvis du er træt af flashy-bling-bling-Vegas-baby casino-sider er Spilleboden et solidt alternativ. Her er der ingen unødig forstyrrende elementer. Her kan du koncentrere dig om at spille. Siden er ikke Maria Casino-lækker, men mindre kan også gøre det.

Søgefunktionen er en central del af ethvert nyt online casino, som typisk har hundredvis af spil. Spilleboden har en fin en af slagsen, hvor man tilmed kan sortere på spiludviklerne, hvis man altså kender til disse. Spilleboden får i skrivende stund leveret spil fra blot fem spilproducenter, så det er nu ikke så svært at finde rundt i.

Live casino-delen byder på lidt mere pang-pang, men heller ikke her farer du vild. Med blot syv forskellige live casino-spil sætter Spilleboden formentlig negativ rekord i færrest antal spil. Denne udfordring kommer vi til.

Spil via mobilen

Størstedelen af al spil i Danmark sker i dag via en mobil enhed. Derfor er det naturligvis et stort fokusområde for spiludbyderne, at forsøge at tilbyde et lækkert produkt til mobilen. Spilleboden har endnu ikke en decideret app klar, så vi må nøjes med en mobiloptimeret hjemmeside i mobilens browser. Grundet en masse ufordringer og restriktioner med gambling på mobilen, er det langtfra alle spiludbydere som har en app til danske brugere, og Spilleboden tilslutter sig dermed denne gruppe.

Den simple hjemmeside er nem at benytte på mobilen, og har man først lige dannet sig et overblik over alle herlighederne kører det som smurt. Husk i øvrigt på, at du meget nemt kan fjerne værktøjslinjen i toppen af browseren. Det giver dig nogle ekstra pixels at lege med.

Vi letter på hatten over at Spilleboden tilbyder MobilePay som indbetalingsmiddel. Det er altid rart at se, når spiludbyderne har styr på de mest gængse betalingsmidler. Vi mangler lige Apple Pay for at spiludbyderen kommer helt op på den store klinge.

Meget beskedent live casino-produkt

Hvis du er til live casino, er Spilleboden ikke det naturlige valg. Her finder du i skrivende stund blot syv forskellige spilvarianter. Selv om vi af naturlige årsager godt kan lide tallet 7, så virker det pænt uambitiøst ikke lige at have fået flere spil tilføjet. Du kan spille blackjack, roulette og baccarat, og uagtet at det er tre af de mest populære live casino-spil, så hænger Spilleboden virkelig i bremsen. Vi savner i den grad den “store pakke” fra live casino-giganten Evolution.

Man kan ikke forvente at en ny og mindre spiludbyder har danske dealere, og det er naturligvis heller ikke sagen med Spilleboden. I første omgang skal man lige få rettet fokus på et bedre live casino-produkt. Det er trods alt et af de mest voksende segmenter indenfor online spil.

Op til flere gode tilbud – og et loyalitetsprogram

Ovenpå ovenstående svada, er det vist godt at vi nu skal berøre spiludbyderens udvalg af tilbud og kampagner. Og her er der heldigvis helt andre boller på suppen. Nye kunder bliver tilbudt både gratis freespins og en ganske fin velkomstbonus. Freespins er der jo ingen der kan sige nej til, og det er naturligvis lækkert med et gratis og uforpligtende tilbud. Velkomstbonussen er op til den maksimale grænse i forhold til lovgivningen – dvs. 1.000 kr. Gennemspilskravene er ganske standard med 10X indskud + 10X bonus. Læs meget mere om dette tilbud på Spilleboden.dk.

Når du nu har tygget dig igennem tilbuddene til nye spillere, kan du med fordel tage et kig på loyalitetsprogrammet. Det hedder Vikingeklubben, og udover et navn som ikke lige ligger i rød tråd med spiludbyderens øvrige koncept, så fungerer det ganske fint. I skrivende stund får du 20 freespins på spilleautomaten Book of Vikings, og kravene er, at du skal have spillet for min. 100 kr. i den foregående uge – samt foretaget mindst to indbetalinger. På den måde kommer du ikke sovende til dine frespins, men det gør du nu heller ikke i mange loyalitetsprogrammer. Læs alt om dette tilbud på spiludbyderens hjemmeside.

Ud over ovenstående tilbud er vi også faldet over en anden kampagne, som udlodder freespins. Her kan du bl.a. få 50 freespins, hvis du har spillet for 50 kr. Vi kan godt lide denne type kampagne. Dels er der værdi til den enkelte spiller, og værdien plejer at være over middel, da spiludbyderen ikke partout skal belønne alle “freeriders”.

Overordnet set er Spilleboden stadig så ny på markedet, at det er svært at gøre sig alt for klog på hvilke kampagner de har i pipelinen. Vi krydser fingre for at de fortsætter de lovende takter.

Lækkerier fra Spilleboden

Den danske spiludbyder tilbyder som udgangspunkt lidt af en hyldevare fra mellemste hylde. De bonger ikke specielt meget ud på nogen parametre, og det kan jo både være godt og skidt. Vi vil dog gerne slå et slag for at man kan prøve spiludbyderen uden at få muldvarpeskindet op af lommen. De 20 gratis freespins, og et fint og fair loyalitetsprogram gør det nemt at komme i gang for nye kunder. Du kan i øvrigt spille næsten alle spil ganske gratis / i demotilstand før du vælger at foretage en indbetaling.

Vi vil egentlig også gerne rose Spilleboden for at gå egne veje – også selv om det ofte skiller vandene. Et godt eksempel er valget af de blot fem spilproducenter. Pragmatic Play, Play’n GO og NetEnt er tre af de mest populære spiludviklere overhovedet – og så har man lige toppet op med to upcoming brands, som kun casino-connoisseurs kender til. Det samme kan man lidt sige om look and feel på hjemmesiden. Det er klart et bevidst valg, og det ligner ikke umiddelbart noget vi har set før.

Samlet vurdering af Spilleboden

Vi hilser altid danske spiludbydere velkommen. Det er uden tvivl godt når nye spiludbydere træder ind på den danske casino-scene, og udover at skærpe konkurrencen, er det også godt for danske spillefugle. Historikken viser, at man skal have en dansk profil for at få succes på det danske spillemarked. Spilnu, Spillehallen.dk, Pip.dk, Danske Spil Casino er alle gode eksempler på ultra-danske spiludbydere, som alle har succes. Det kan man for eksempel slet ikke sige om et stort og upersonligt casino som f.eks. 888 Casino.

Spilleboden er stadig så ny på det danske marked, at denne anmeldelse naturligvis kun dækker over førstehåndsindtrykket. Og det er ganske lovende. Ja, vi øffer over et sløjt udvalg af live casino-spil, men ellers falder spiludbyderen ikke igennem på nogen parametre. Dog excellerer de heller ikke sådan rigtigt, så den samlede bedømmelse lander på “et produkt med potentiale”. Vi mangler stadig at se lidt flere spil, lidt flere kampagner, lidt flere betalingsmidler. Kort sagt mangler vi lidt mere!

Er du til et flot og moderne casino, hvor der er tænkt over tingene, så er Spilleboden noget for dig. Hvis du er træt af den alenlange liste af kedelige udenlandske spiludbydere, så giv dette danske casino en chance. Vi giver Spilleboden vores varmeste anbefalinger.

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Samlet bedømmelse
Dansk produkt
7
Casinospil
7
Hjemmeside
8
Mobil app
7
Live casino
6
Lækkerier
7
Kampagner
8
spillebodenSpilleboden er en ny dansk spiludbyder med fokus på simpliciteten. Her farer du ikke vild i en kringlet hjemmeside eller blandt tusindvis af casinospil. Til gengæld får du serveret et moderne og "slick" produkt, hvor der er tænkt over tingene designmæssigt. Spilleboden byder ikke på det største udvalg af spil, og selv om kvalitet vinder over kvantitet er udvalget måske lige til den hule tand. Speciel på live casino-delen skal Spilleboden forbedre sig. Overordnet set ser vi positivt på spiludbyderen med de danske rødder. Her kan du i trygge rammer give dig i kast med de mest populære casinospil fra bl.a. tre af markedets bedste producenter.