Betano bliver ny navnepartner for pokalturneringen, der nu hedder Betano Pokalen

Betano er ny sponsor for Pokalturneringen, som nu hedder Betano Pokalen

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Betano Pokalen ser dagens lys

Den danske pokalturnering får Betano som ny navnepartner og skifter i den forbindelse navn til Betano Pokalen. Aftalen mellem spiludbyderen Betano og Divisionsforeningen, der står bag turneringen, træder i kraft med det samme. Aftalen er i første omgang indgået for ét år med mulighed for forlængelse.

Betano er en del af Kaizen Gaming, der er blandt verdens største iGaming-virksomheder. Ifølge Kaizen Gamings kommercielle chef, Julio Iglesias Hernando, er det nye partnerskab et vigtigt element i Betanos overordnede ambitioner:

Vi er meget glade for at indgå denne nye aftale med Divisionsforeningen om den danske pokalturnering. Vores ambition er at samarbejde med de førende sportsorganisationer på alle de markeder, hvor vi er til stede, ved at dele vores passion for sport og støtte sportsfællesskabet.

Betano Pokalen er en turnering, der udgør hjertet af dansk fodboldkultur og giver alle klubber mulighed for at deltage og konkurrere mod de bedste. Vi ser frem til samarbejdet med Divisionsforeningen om at videreføre arven fra Betano Pokalen og styrke turneringens grundlæggende værdier, samtidig med at vi bidrager til udviklingen af fodbolden og sporten i Danmark.

Hos Divisionsforeningen er der ligeledes stor tilfredshed med partnerskabet og den nye aftale.

Betano er allerede officiel bettingpartner for 3F Superligaen, så at tale om et partnerskab omkring pokalturneringen var et naturligt næste skridt. Betano og deres moderselskab, Kaizen Gaming, er en international aktør med en dokumenteret ansvarlig tilgang til spil. Det er vigtigt for os i Divisionsforeningen, da det taler til den ansvarlighed og professionalisme, som begge parter er fælles om,” siger Claus Thomsen, administrerende direktør, Divisionsforeningen.

Betanos danske landechef, Kresten Hougaard, glæder sig også over aftalen og fremhæver særligt turneringens stærke lokale forankring.

Den danske pokalturnering er en af de mest traditionsrige pokalturneringer i Europa. Det er her, hvor drømmen lever for de mindre klubber i Danmark og her hvor eventyrene for alvor kan skrives. Det er David mod Goliat historien og hvor foreningslivet og græsrodsfodbold rykker sammen i udfordringen mod de professionelle. Det er derfor med stor glæde og ydmyghed, at vi indgår denne aftale med Divisionsforeningen, som vi allerede har et godt samarbejde med om 3F Superligaen” siger Kresten Hougaard, landechef for Betano i Danmark.

En turnering med historisk vingesus

Den danske pokalturnering blev afviklet for første gang i sæsonen 1954-1955. Her vandt AGF finalen i Idrætsparken i København med 4-0 over Aalborg Chang foran 10.000 tilskuere.

I forbindelse med finalen blev Aage Rou Jensen kåret som årets Pokalfighter. Prisen er siden blevet tildelt en lang række danske fodboldikoner, heriblandt Jens Jørn Bertelsen, Troels Rasmussen, Henrik Larsen, Stig Tøfting, John ”Faxe” Jensen, Rene Henriksen, Thomas Delaney, William Kvist og den nuværende landsholdsspiller Victor Froholdt.

Mange danske klubber har stolte traditioner i pokalturneringen. I de seneste år har blandt andre FC Midtjylland, FC København, Silkeborg IF, Randers FC, SønderjyskE og Brøndby IF løftet pokaltrofæet.

Finalen i pokalturneringen bliver traditionelt spillet på Kristi Himmelfartsdag. Første gang pokalfinalen afholdes med den nye sponsor bliver dermed torsdag den 6. maj i 2027.

Om Betano

Kaizen Gaming er en af verdens største iGaming-selskaber. Med fokus på både teknologi og mennesker arbejder virksomheden løbende på at udvikle den online spiloplevelse, som tilbydes til millioner af kunder verden over, og på at underholde sportsfans på en sjov og ansvarlig måde.

Moderselskabet Kaizen Gaming står bag det førende online sportsbetting- og iGamingbrand Betano, der er etableret på en lang række markeder i Europa, Amerika og Afrika. Virksomheden beskæftiger globalt mere end 3.000 medarbejdere.

Kaizen Gaming er anerkendt som en førende aktør på det globale marked for sportsbetting og gaming og har modtaget flere branchepriser. Virksomheden blev blandt andet kåret som “Operator of the Year” ved både EGR Operator Awards og SBC Awards 2025.

Betano har allerede et hav af sponsorater – bl.a. med Superligaen, Brøndby IF, VM i fodbold 2026, Europa League, Conference League, Bayern München, Tottenham, Aston Villa, Porto, Benfica, Sporting Lissabon, River Plate og mange flere. Det er i skrivende stund derfor den mest aktive spiludbyder indenfor sponsorater.

Om Divisionsforeningen

Divisionsforeningen repræsenterer samtlige fodboldklubber i Danmarksturneringen for herrer. Foreningen arbejder sammen med de 48 klubber i landets fire øverste rækker – 3F Superliga, Betinia LIGA, CampoBet 2. Division og CampoBet 3. Division – for at udvikle elitefodbolden i Danmark.

Foreningens formål er at skabe effektive rammer for udvikling og drift af klubfodbold på eliteniveau. Divisionsforeningen skal blandt andet bidrage til at fastholde og styrke dansk klubfodbolds internationale konkurrenceevne samt varetage klubbernes interesser inden for rammerne af dansk fodbold som helhed.

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk