
Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Interessen for det amerikanske valg er skyhøj
Interessen for det amerikanske præsidentvalg er eksploderet, og spillefugle verden over fortsætter ufortrødent med at sætte penge på højkant. Således kan verdens største forudsigelsestjeneste, Polymarket, berette, at der nu er omsat for 3,3 milliarder dollars på markedet “Hvem bliver amerikansk præsident?”. Det er over 22 mia. kr.!
Det skal med til historien, at dette beløb kun er sat på hovedmarkedet, og dertil skal man lægge alle de andre markeder som f.eks. “Vinderen af Popular Vote”. Der er over 50 markeder med henblik på det forestående amerikanske valg tirsdag den 5. november 2024, så man må endnu engang erkende at spil på politiske valg sætter nye rekorder.
Hvad driver den store omsætning?
Det amerikanske valg er inde i sin afgørende fase, så kampen om verdens mest magtfulde embede raser naturligvis “over there”. I skrivende stund fører Donald Trump hos både spiludbyderne og forudsigelsestjenesterne. Når valgkampen har været så lige som den har, er det naturligvis med til at booste omsætningen. Det er slet ikke sikkert at omsætningen havde været så stor, hvis en af kandidaterne forlængst var stukket af.
Donald Trump førte klart ret længe, men det blev der ændret på i det sekund Kamala Harris afløste Joe Biden. Senere fik Donald Trump hentet det tabte tilbage, men han satte dog igen føringen over styr efter kandidaternes præsidentdebat d. 10. september. Udsagn omkring hunde- og kattespisende indvandrere hjalp tilsyneladende ikke den kontroversielle Trump.
Kamala Harris fik yderligere medvind, da popstjernen over dem alle, Taylor Swift, efterfølgende tilkendegav hendes støtte til Demokraterne. Det var knapt så overraskende, men man skal slet ikke undervurdere effekten af “celebrity endorsements” i USA.
Kampen om de vigtige swing-stater fortsætter ufortrødent, og oddsene hopper op og ned i takt med at den ene meningsmåling efter den anden tikker ind. I den umådeligt vigtige swingstat Pennsylvania er der f.eks. dødt løb, og det er en delstat der kan afgøre valget til vinderens fordel. Det samme gælder f.eks. i Iowa som for en kort stund blev “dømt” til Demokraternes fordel.
Det samme kan andre vigtige swingstater som f.eks. Michigan, Wisconsin, Arizona, Georgia, Nevada og North Carolina. De ligger alle helt lige, hvilket kun er med til at gøre det pænt svært at forudsige den endelige vinder.
De traditionelle spiludbydere følger med
Den store omsætning på Polymarket er ganske bemærkelsesværdig, da forudsigelsesplatformen ikke benytter penge på markedsføring. Ikke desto mindre, har den overhalet traditionelle spiludbydere på omsætningen – inklusiv verdens største spillebørs; Betfair Spillebørs. Spillebørsen omsatte i 2020 for næsten 500 millioner pund på det amerikanske præsidentvalg, og som de fleste husker var det også en yderst lige affære mellem Joe Biden og Donald Trump.
I skrivende stund har den britiske spillebørs omsat for 1,8 milliard kr., så noget kunne tyde på at spiludbyderen får svært ved at slå rekorden fra 2020.
Spiludbydernes odds på det amerikanske valg er nogenlunde i tråd med brugerne på Polymarket, men Kamala Harris spås dog alligevel en anelse større chancer hos de traditionelle spiludbydere. Det kan skyldes mange faktorer og afhænge af hvilke meningsmålinger man hælder mest til.
Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk