Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Introduktion til Onsidebetting
Opdatering onsdag d. 13. april 2022: Onsidebetting er begæret konkurs. Du kan derfor ikke benytte den danske spiludbyder. Læs mere om sagen her.
Onsidebetting er en spritny spiludbyder med fokus på det danske marked. Spiludbyderen har danske ejere, den daglige drift er i København, og fokus er 100% på danske spillefugle. Kimen er lagt til en ny populær spiludbyder med et ultradansk udtryk.
Onsidebetting så dagens lys i slutningen af 2019, og dermed er det en af de yngste spiludbydere på det danske marked. Endnu har vi ikke set selskabet markere sig alt for voldsomt på markedsføringsdelen, men en vis virus har også besværliggjort det første år på markedet.
Den nye spiludbyder har særdeles rutinerede kræfter bag sig, og i personkredsen finder vi bl.a. folk med tidligere erfaring hos Danske Spil og Spillemyndigheden. Vi kan derfor være sikre på, at det er folk som ved hvad de har gang i.
Onsidebetting har ambitioner om også at tilbyde spil i fysiske kiosker – et marked som pt. er forbeholdt ganske få spiludbydere så som Danske Spil, Cashpoint og Bet25.
Dansk produkt til danske spillefugle
Når vi anmelder en spiludbyder, så tager vi naturligvis de danske briller på for at se hvad danske spillefugle kan forvente. Onsidebetting er som tidligere nævnt ultra-dansk, så hvis det er vigtigt for dig, at din spiludbyder har et dansk udtryk, er det et oplagt valg.
Alt fra hjemmeside, til kampagner, sociale medier og det overordnede “look and feel” er ganske dansk og føles nærværende. Her er der ikke tale om en masseproduceret eller oversat vare. Der er masser af “Onside Specials”, hvilket vil sige, at du kan drage nytte af odds boosts på kampe med udpræget dansk interesse. Vi kipper med klaphatten for en dansk tilgang – det er nu engang et af de vigtigste parametre for mange spillefugle. Hvor mange udenlandske spiludbydere “løber off-side” på danskheden, formår Onsidebetting at blive på den rigtige side.
Flot udvalg af odds – nu mangler vi blot flere specials
Der er masser at glæde sig til på odds-fronten hos Onsidebetting. Odds og platform er leveret af navnkundige SBTech. SBTech kender du måske fra spiludbyderne Youbet og ComeOn. Den prisvindende platformsleverandør har høstet mange priser i gennem årene, og i dag kæmper de en brav kamp imod svenske Kambi om, at kunne levere markedets bedste platform.
Udvalget af odds er enormt hos Onsidebetting, og du vil højst sandsynligt kunne finde lige netop det odds du er på udkig efter. Oddsene er ikke 100% magen til dem, som ovenstående to spiludbydere leverer, men der er bestemt ret mange markeder, hvor oddsene er helt ens. Det gør ikke alverden for den “normale” spiller, at oddsene er ens hos flere spiludbydere. Tværtimod kan man få lov at sætte større indsatser, hvis man splitter sine indsatser ud over f.eks. tre spiludbydere.
På en typisk Superligakamp finder du små 150 forskellige væddemål, og det er ganske gennemsnitligt. Du kan spille på alle de store markeder; 1X2, over/under 2.5 mål til de mere kuriøse side-bets. Vi øffer over at man pt. ikke kan spille spiller-specials – dvs. spil på individuelle spillere (scoring, assist og kort). Der må SBTech lige komme ud af busken.
Overordnet set har Onsidebetting et fint udvalg af odds, men på special-oddsene bonger spiludbyderen ikke heldigt ud. Antallet af autogenerede odds er simpelthen for stort, og vi savner flere specials.
Hjemmeside – kvadratisk, praktisk, god
Onsidebetting har i tråd med flere nye spiludbydere i de senere år valgt at holde sig til de lidt mørke nuancer. Sort, hvid og grå er de dominerende farver, og dermed fremstår hjemmesiden ganske konservativ og brugervenlig. SBTech leverer en solid platform, og Onsidebetting har formået at “skinne” produktet, så der er elementer som du ikke finder andre steder.
Vi kan mægtigt godt lide hjemmesiden. Den fungerer som den skal, og du er sikret en brugervenlig spiloplevelse. Alt lige fra tilmeldingsproceduren til afgivelse af et spil fungerer upåklageligt, og man skal virkelig grave dybt for at kunne sætte en finger på hjemmesiden. Der er statistik, visualisering under livebetting, “max bet”-feature når du afgiver dit spil, og ikke mindst lynmarkeder.
Vi mangler dog lige det sidste for at kunne give hjemmesiden topkarakterer. Hvor ComeOn har en bonusbar, og Youbet har begået en af markedets flotteste hjemmesider, så mangler vi lige at se “det lille ekstra” hos Onsidebetting. Vi er sikre på, at det er fordi nuværende version er den første, og krydser fingre for at der er flere lækkerier på vej.
Onsidebetting app til Android
I skrivende stund har Onsidebetting en app til Android på markedet. Det er lidt overraskende, at man i et iPhone-land som Danmark ikke har valgt at gå ind med en iOS. Der kan naturligvis ligge nogle årsager og overvejelser bag, som vi ikke er bekendte med.
Installationen af Android-app’en er en anelse besværlig (læs mere om det hos spiludbyderen), men den er bestemt værd at hente.
Onsidebettings app fungerer ganske flot, og designet er meget lig det du kan se hos Youbet.
Hvis du har en iPhone-mobil er der gode nyheder. Spiludbyderens app til iOS er lige på trapperne. Indtil da kan du sagtens spille på en iPhone. Du skal i så fald blot benytte browser-versionen – og den fungerer ganske efter hensigten. Det bliver aldrig det samme at spille via en mobil browser, men nogle spiludbydere gør forskellen mindre.
Livebetting + livestreaming
En af forcerne hos Onsidebetting er uden tvivl livebetting. Spiludbyderens livebetting platform er gentagne gange blevet tildelt et hav af priser og anerkendelser. Udvalget af kampe og begivenheder som går live er gigantisk, og selve livebetting-konsollen fungerer aldeles fremragende.
Når du spiller live kan du naturligvis spille de mest almindelige spil, men du har også muligheden for at spille de såkaldte lynmarkeder. I lynmarkederne kan du spille på hvad der sker indenfor det næste minut. I en fodboldkamp kan det være, at du tror, at der bliver tildelt et hjørnespark indenfor det næste minut, eller hvad med blot at spille på et indkast? Du kan også spille lynspil på fem minutters intervaller, så der er uanede muligheder for “instant” underholdning.
I tennis kan du sågar spille på hvem der vinder næste bold, så det bliver ikke mere “live” end dette! Flere af spillene har måske en mere underholdende profil, snarere end at der ligger decideret overvejelser bag spillene, men sjovt og nyskabende er det.
Det er også værd at nævne, at spiludbyderen tilbyder “byg væddemål” på kampe som er gået live. Funktionen kender du sikkert fra andre spiludbydere under navnet BetBuilder eller “Samme kamp multi”. Det er bestemt ikke alle spiludbydere, som tilbyder dette relativt nye fænomen som live betting.
I skrivende stund tilbyder Onsidebetting ikke livestreaming.
Kampagner
Er du til kampagner, kan du sagtens finde noget guf hos Onsidebetting fra tid til anden. Ud over den traditionelle odds bonus kan du også drage nytte af de mange odds boosts (som du finder i menupunktet Onside Specials).
Er du til doubler, kan du måske lade dig friste af spiludbyderens Multi Boost-koncept. Du får procenter oven i hatten på dine pre-match multi-spil (min. odds 1.20) – lige fra beskedne 1% ved en double til 5% ved en 5-ling. Konceptet er ganske nemt at forstå, men spørgsmålet er om det er en god idé at gå efter de mange spil? Ikke hvis du spørger os. Husk at den teoretiske tilbagebetalingsprocent falder som en sten når du spiller multi’er.
De fleste kampagner finder du faktisk inde på spiludbyderens Facebook-side, hvor du kan deltage i ugentlige konkurrencer. Det er primært gættekonkurrencer om freebets. Præmierne er lige til den hule tand, men til gengæld er kravene for at deltage ganske nemme.
Lækkerier fra Onsidebetting
Det er ikke helt ligetil at pinpointe én speciel ting ved Onsidebetting, som skiller sig markant ud fra de andre spiludbydere. Dog vil vi gerne slå et slag for to aspekter, som trækker stort op i vores samlede bedømmelse.
Først og fremmest er vi superglade for at spiludbyderen er 100% dansk. Det betyder, at du er garanteret en tilgang, som er nærværende og skræddersyet. Er du nybegynder indenfor betting, så tager spiludbyderen dig fint i hånden, og guider dig ind i den forunderlige betting-verden – på en sikker og nem måde.
Vi er også slemt glade for spiludbyderens livebetting-produkt. De giver den virkeligt gas med “Byg væddemål” i livebetting-format og ikke mindst lynmarkederne, der giver livebetting et helt nyt og ekstremt LIVE udtryk. Lynmarkederne er endnu ikke tilgængelige på alle ligaer og sportsgrene, men mon ikke vi kun har set toppen af isbjerget?
Samlet vurdering af Onsidebetting
Overordnet set er Onsidebetting en ganske fin spiludbyder. De er relativt nye på markedet, og skal derfor lige finde sin plads. Den fantastiske SBTech-platform svigter naturligvis ikke – den er som altid fremragende. Det er lidt hyggeligt at spille hos denne spiludbyder. Det føles lidt som dengang man kunne spille hos nu hedengangne Scandic Bookmakers. Danskheden og den lidt utjekkede hjemmeside giver i hvert fald associationer.
Det er ikke hver dag vi bliver begavet med en 100% dansk spiludbyder, så derfor har vi ikke overraskende meget store forventninger til Onsidebetting. Kerneproduktet er ganske flot, så nu afventer vi lige at spiludbyderen får taget de næste skridt i jagten på LeoVegas Sport, Youbet og ComeOn, som er tre spiludbydere som Onsidebetting på sigt bør måle sig med. Vi savner pt. live streaming og en app til iOS, men ellers er der ikke noget grundlæggende at øffe over. Vi giver Onsidebetting vores varmeste anbefalinger.
Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk