DM i Poker 2020 er aflyst

DM i Poker 2020 er desværre blevet aflyst melder Casino Copenhagen

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Casino Copenhagen har netop kastet håndklædet i ringen. Der bliver ganske enkelt ikke noget DM i Poker 2020, og det er naturligvis den forbistrede COVID-19 pandemi, der har sat en kæp i hjulet på turneringen.

”Det har været en meget svær beslutning, men det er den rigtige og mest ansvarlige beslutning”, udtaler Ricki Møller, Event Manager hos Casino Copenhagen og henviser til det øgede smittetryk.

Turneringen skulle være afviklet hertil september, men den plan er nu definitivt skrinlagt og udsat til næste år. For de danske pokerspillere svarer den beslutning sådan nogenlunde til at aflyse selveste juleaften. Det gør med andre ord ondt langt ind i pokersjælen.

DM i Poker er uden sammenligning årets største pokerbegivenhed på dansk jord. Casino Copenhagen har i samarbejde med flere andre Casinoer i Danmark afviklet mesterskabet hvert eneste år siden 2005, og turneringen tiltrækker både pokereliten og de danske hobby-pokerspillere.

Beslutningen er truffet i tæt samarbejde med Danske Spil Poker, der udover at være samarbejdspartner på turneringen også står for at afvikle alle online pokersatellitter til DM i Poker 2020.

Danmarksmesteren i Poker forlænger sin titel

DM i Poker 2020 ryger nu i glemmebogen, og det betyder, at den regerende Danmarksmester i Poker, Alexander Hansen, dermed får lov til at bevare sin titel et helt år mere. Det er første gang, at der ikke kåres en ny Danmarksmester i Poker i løbet af de 15 år som turneringen har eksisteret, så det er ganske usædvanligt. Grundet smittefaren har det simpelthen ikke været muligt at afvikle turneringen.

Udover selve sygdomsrisikoen for både spillere og personale, så er afstandskravet også en stor hæmsko for afviklingen. Ved pokerturneringer sidder der typisk op til 10 spillere ved samme pokerbord, og man sidder tæt – også alt for tæt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Andre steder i verden, såsom i Las Vegas, har man indført plexiglas-båse ved pokerbordene og nedsat antallet af spillere omkring bordet, og her kan man således stadig afvikle pokerturneringer på trods af COVID-19 pandemien.

Det er dog både en dyr og besværlig løsning og især set med danske briller. Med færre spillere ved hvert bord, skal der nemlig også bruges flere dealere, og de er både svære – og ikke mindst dyre – at skaffe på vores breddegrader. Herhjemme skal dealerne igennem et længere uddannelsesforløb og godkendelsesproces, før de får lov til at sætte sig ved bordene på et dansk kasino.

Gustav Hansen var tæt på at vinde DM i Poker

Første gang, der blev spillet DM i Poker, var tilbage i 2005. Her vandt Janus Gringer titlen, men det var alligevel runner up i turneringen, der løb med al opmærksomheden. Det var nemlig selveste Gustav Hansen, Danmarks mest berømte og populære pokerhaj, som den ukendte Janus Gringer slog heads up for mesterskabet og førstepræmien på 431.194 kroner.

I årenes løb er deltagerantallet ved DM i Poker steget betragteligt, og det samme er præmiepuljen, men Gustav Hansen har desværre ikke deltaget siden det allerførste mesterskab, og det er selvfølgelig ærgerligt at Danmarks største pokerspiller ikke deltager.

Sidste år – i 2019 – vandt den dengang 26-årige hobbyspiller, Alexander Hansen, DM i Poker og fik en præmiecheck på 747.450 kroner og en flot glaspokal, som bevis på, at han er Danmarksmester i Poker. Alexander havde i øvrigt kvalificeret sig til turneringen ved at vinde en online pokersatellit hos Danske Spil til blot $5.5 – så det var rundt regnet en investering på 40 kroner, der gjorde ham til trekvart-millionær.

DM i Poker er en Pokerfestival

DM i Poker afvikles over små 10 dage på henholdsvis Casino Copenhagen og Casino Munkebjerg, og i de senere år dystes der i flere forskellige pokerdiscipliner. Derfor er DM i Poker mere en slags Pokerfestival, hvor pokerspillere fra hele landet hygger sig med bluffs, All In’s og table talk til langt ud på natten.

Finalebordet spilles altid på Casino Copenhagen, men altså bare ikke i år. Casino Copenhagen har iøvrigt aflyst alle deres pokerturneringer på ubestemt tid, men du kan stadig spille Cash Game ude på Danmarks største Casino.

Hvis du er glad for fysiske spilleautomater, så glæd dig til, at Casino Vesterport åbner dørene i slutningen af august.

Her er alle Danmarksmestrene i Poker

ÅrVinderPræmie
DM i Poker 2005Janus Gringer431.194 kroner
DM i Poker 2006Stefan Raffay1.053.697 kroner
DM i Poker 2007Søren Kongsgaard1.274.400 kroner
DM i Poker 2008Johnny Jensen1.150.000 kroner
DM i Poker 2009Søren Larsen1.274.400 kroner
DM i Poker 2010Rasmus Nielsen814.200 kroner
DM i Poker 2011Simon Ravnsbæk455.184 kroner
DM i Poker 2012Kristian Kofoed663.000 kroner
DM i Poker 2013Rasmus Agerskov524.000 kroner
DM i Poker 2014Tim Jaksland546.800 kroner
DM i Poker 2015Daniel Petersen609.400 kroner
DM i Poker 2016Lasse Syndergaard620.520 kroner
DM i Poker 2017Paul Kristoffersen604.040 kroner
DM i Poker 2018Martin Vallø708.000 kroner
DM i Poker 2019Alexander Hansen747.450 kroner
DM i Poker 2020Aflyst

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk