Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Spiludbyderne er klar med odds på den næste James Bond
- James Bond odds fra Betfair
- Aaron Taylor-Johnson – har den fulde pakke
- James Norton – den oplagte kandidat
- Aaron Pierre – kan tage franchisen i en ny retning
- Henry Cavill – er manden mere end af stål?
- Tom Hardy – superstjerne med et imponerende CV
- Idris Elba – den næste James Bond?
- Richard Madden – tid til det store lærred
- Sam Heughan – fra Highlander til rystede Martinis
- Tom Hiddleston – en garvet franchise-skuespiller
- Har outsiderne overhovedet en chance for at blive den næste James Bond?
- Hvornår kan vi forvente en afgørelse?
- Trailer til James Bond-filmen No Time to Die
- James Bond – spørgsmål og svar
Hvem skal spille den næste James Bond? Spekulationerne er mange, og spiludbyderne har naturligvis odds på hvem, der skal afløse Daniel Craig som verdens mest ikoniske MI6 agent. Se oddsene på den næste James Bond her.
Spiludbyderne er klar med odds på den næste James Bond
Hvem skal spille James Bond efter Daniel Craig? Det er et godt spørgsmål, og kun tiden vil vise hvem Eon Productions og de andre selskaber bag James Bond-franchisen vælger som ny 007. Grundet forsinkelsen på premieren på No time to Die (dansk biografpremiere var gentagne gange blevet udsat og endelig fik filmen premiere 30. september 2021), er forberedelserne til den næste James Bond-film formentlig udsat på ubestemt tid.
I de seneste par år er favoritrollen til at blive næste James Bond i den grad skiftet, og de ti største favoritter er nærmest skiftet ud. Vi gennemgår de største favoritter i denne artikel, så hop ind i DB 9eren og vær med i jagten på den næste James Bond i den ikoniske franchise.
James Bond odds fra Betfair
OPDATERET 1. oktober 2024: Spiludbyderen Betfair er i skrivende stund en af de få spiludbyder på det danske marked, som stadig er ude med odds på hvem der skal følge efter Daniel Craig. Posen er blevet rystet, og i skrivende stund er favoritterne Aaron Taylor Johnson, James Norton, Aaron Pierre, Henry Cavill og Cilian Murphy.
Aaron Taylor-Johnson er spiludbyderens helt store favorit lige nu, og den engelske skuespiller er da også et særdeles kompetent valg. Den engelske tabloidpresse har været ude med historier om at skuespilleren allerede er blevet tilbudt rollen, men nogen officiel udmelding foreligger der dog endnu ikke.
Blandt outsiderne finder vi bl.a. Regé-Jean Page – mest kendt fra Netflix-serien Bridgerton. Richard Madden fra den anmelderroste Bodyguard spås stadig gode chancer.
Kvindebedåren Tom Hardy, som vi kender fra bl.a. Peaky Blinders, er naturligvis også blandt favoritterne – og det er hans medspiller i samme TV-serie Cillian Murphy også. Selveste Tommy Shelby er naturligvis et godt bud på en ny 007, og med mesterværket Oppenheimer i bæltet, er den irske skuespillers popularitet kun gået én vej.
Skuespiller | Odds |
---|---|
Aaron Taylor-Johnson | 1.83 |
James Norton | 4.0 |
Aaron Pierre | 5.0 |
Henry Cavill | 5.0 |
Cillian Murphy | 5.0 |
Callum Turner | 7.0 |
Rege-Jean Page | 7.0 |
Jack Lowden | 8.0 |
Harris Dickinson | 9.0 |
Damson Idris | 9.0 |
Tom Hardy | 11.0 |
Paul Mescal | 11.0 |
Paapa Essiedu | 13.0 |
Kingsley Ben-Adir | 13.0 |
Aidan Turner | 15.0 |
Richard Madden | 15.0 |
Idris Elba | 17.0 |
Sope Dirisu | 17.0 |
Theo James | 17.0 |
Dev Patel | 19.0 |
Oscar Isaac | 19.0 |
Chris Evans | 21.0 |
Luke Evans | 21.0 |
David Jonsson | 21.0 |
Dan Stevens | 21.0 |
Michael Fassbender | 21.0 |
John Boyega | 21.0 |
Lucien Laviscount | 26.0 |
Nikolaj Coster-Waldau | 26.0 |
Tom Holland | 26.0 |
Pedro Pascal | 26.0 |
Tom Hooper | 34.0 |
Daryl McCormack | 34.0 |
Daniel Kaluuya | 41.0 |
Tom Hiddleston | 41.0 |
Chiwetel Ejiofor | 41.0 |
Jamie Dornan | 41.0 |
Luke Bracey | 41.0 |
Kit Harrington | 41.0 |
Lashana Lynch | 41.0 |
Robert Pattinson | 51.0 |
Taron Egerton | 51.0 |
Henry Golding | 51.0 |
Charlie Hunnam | 67.0 |
Harry Styles | 67.0 |
Riz Ahmed | 67.0 |
Jodie Comer | 81.0 |
Nicholas Hoult | 81.0 |
Jack Huston | 81.0 |
Jonathan Bailey | 81.0 |
Aaron Taylor-Johnson – har den fulde pakke
Aaron Taylor-Johnson må siges at have hele pakken. Han har den rigtige alder, han har været med i en lang række film og er derfor rutineret, og han er ikke en superstjerne (endnu). Historisk set er 007-rollen aldrig blevet tilbudt etablerede verdensstjerner, men derimod skuespillere som kunne vokse i rollen. I det lys virker Aaron Taylor-Johnson langt mere sandsynlig end f.eks. Tom Hardy og Henry Cavill, der begge allerede er etablerede Hollywood-stjerner.
James Norton – den oplagte kandidat
James Norton har i lighed med Aaron Taylor-Johnson også den fulde pakke. Han har medvirket i en lang række film, teater- og TV-produktioner uden på nogen måde at være verdensstjerne. Hans engelske baggrund og klassiske James Bond-look gør ikke chancerne mindre. James Norton er også blevet kædet sammen med indledende møder med James Bond-producenterne, men det har han dog benægtet som det pure opspind.
James Norton ringer måske ikke nogen klokker hos de fleste danskere, men i hjemlandet England har han efterhånden slået sit navn fast. Siden filmen Mr. Turner i 2014 har den britiske skuespiller været fast inventar i en lang række populære britiske tv-serier, så på den måde virker det meget plausibelt, at rollen som den næste James Bond kan blive hans helt store internationale gennembrud. Pierce Brosnan var f.eks. også primært kendt fra tv-serien Remington Steele før sit gennembrud som Agent 007 i Goldeneye.
Du kender måske James Norton fra BBC-serien Krig & Fred, hovedrollen i McMafia eller i tv-serierne The Trial of Christine Keeler og The Nevers.
Aaron Pierre – kan tage franchisen i en ny retning
Aaron Pierre er spiludbydernes tredjebedste bud på en kommende James Bond, og baggrunden skal naturligvis findes i nogle flotte præstationer i bl.a. science fiction-serien Krypton og de to thrillers Old og Rebel Ridge. Aaron Pierre er i øvrigt den første af flere mørke på listen, og man bør slet ikke afvise at den næste 007 kan være mørk. Det vil i den grad ruske op i James Bond-stereotypen, hvilket franchisen allerede har meldt ud er ambitionen nu hvor Daniel Craig er gået på pension.
Henry Cavill – er manden mere end af stål?
Henry Cavill kender de fleste for Superman i DC Comics filmene, som enten fascinerer dig eller får dig til at løbe skrigende bort. Det bliver spændende om så markant en rolle egentlig er en fordel for Cavill, som de fleste vil forbinde med glansrollen. Det skal dog siges at den dygtige skuespiller gør alt for ikke at blive set som en “one-trick pony”, og med roller i Enola Holmes (1+2), The Tudors og Netflix-serien The Wither gør han i hvert fald sit for at smide Man of Steel-prædikatet.
Henry Cavill har dog i 2024 medvirket i Marvel-hittet Deadpool & Wolverine, og det virker ikke som den helt oplagte løftestang til en James Bond-rolle.
Tom Hardy – superstjerne med et imponerende CV
Superpopulære Tom Hardy er en af spiludbydernes outsidere til at afløse Daniel Craig som den næste James Bond. Den 47-årige brite har allerede et hav af storfilm på CV’et, og han er formentlig den mest kendte i favoritfeltet. Kendthedsfaktoren har dog historisk set, ikke nødvendigvis været en fordel, når 007-rollen har skulle besættes.
Du kender Tom Hardy fra bl.a. Nolan-hittet The Dark Knight Rises, Peaky Blinders, Dunkirk, The Revenant, Mad Max: Fury Road og Venom. Det store spørgsmål er, om en superstjerne som Tom Hardy har lyst til at blive “låst” som Agent 007 i James Bond-franchisen. Flere James Bond-skuespillere har haft svært ved at bryde ud fra rollen som den populære agent, og undervejs er man bundet op på flere klausuler. Pengene er naturligvis gode, men er det nok for Hardy?
Idris Elba – den næste James Bond?
Den populære skuespiller Idris Elba har tidligere indtaget spiludbydernes favoritrolle som den næste James Bond. På det seneste er briten dog blevet overhalet, men han er i den grad stadig blandt topfavoritterne. Den mørke skuespiller vil formentlig skille vandene hos nogle 007-fans, og tiden vil vide, om verden er klar til en mørk James Bond – eller kvinde for den sags skyld. Hudfarve og køn er to varme kartofler – specielt i Hollywood – og det store spørgsmål er, om folk vil acceptere et endeligt farvel til den hvide mandlige machofigur James Bond?
Idris Elba er en kæmpe stjerne, og skuespilleren har efterhånden fået bygget sig et flot CV. Du kender ham måske fra The Wire, The Office, rollen som Heimdall i Marvel-universet, Luther: Strømer på kanten eller Fast & Furious-spin off’en; Fast & Furious: Hobbs and Shaw. Idris Elba kan i den grad tage James Bond-rollen i en ny og spændende retning.
Richard Madden – tid til det store lærred
Richard Madden er et forholdsvist ubeskrevet blad, som fik sit helt store gennembrud i BBC-serien Bodyguard. En rolle som også handlede om at beskytte Storbritannien fra alskens bad guys, korruption og terror. Før denne serie var skottens store claim to fame 22 afsnit i monsterserien Game of Thrones i rollen som Robb Stark.
Richard Madden er spot on som Agent 007, og rollen i Bodyguard var nærmest en slags “Mini-007”. For ham taler det i hvert fald, at han nærmest ligner en James Bond før han overhovedet har fået en smoking på og et ekstra es i ærmet: Flot, mørkhåret og veltrænet. Madden står dermed med rigtigt gode kort på hånden.
Sam Heughan – fra Highlander til rystede Martinis
Skotske Sam Heughan er på det seneste blevet kædet sammen med rollen som den nye James Bond. Highlander-skuespilleren har spillet hovedrollen i den populære serie i over seks år, og priserne har haglet ned over Heughan. Det er endnu uvist om serien får en sæson 7, og før det er besluttet, er den populære skuespiller i den grad i spil til rollen som 007. Stopper Highlander nu, vil chancen for at se Sam Heughan som James Bond formentlig stige betragteligt.
Sam Heughan kender du naturligvis bedst fra hovedrollen i tv-serien Highlander, men også spion-filmen The Spy Who Dumped Me og superheltefilmen med Vin Diesel; Bloodshot er du måske stødt på. Skuespillerens chancer er i den grad dalet de seneste par år, og i skrivende stund er han ikke at finde på listen.
Tom Hiddleston – en garvet franchise-skuespiller
Den engelske skuespiller Tom Hiddleston lider samme skæbne som Sam Heughan. Hiddleston har tidligere være den absolutte topfavorit, men oddsene er gået i den forkerte retning på det seneste. I dag kan du få mægtige odds 41.00 på den dygtige skuespiller.
Du kender måske bedste Tom Hiddleston fra Marvel-universet (Loke/Loki i bl.a. The Avengers, Thor, Avengers: Infinity War og Avengers: Endgame. Lige nu har populære Hiddleston fået sin helt egen tv-serie; Loki – og det er måske årsagen til, at englænderen har alt for travlt med Marvel-film og serier.
Kender vi Marvel ret, så er der et hav af film, serier og spin-offs på tapetet. Det er bestemt ikke til Hiddlestons fordel at han er sovset ind i Marvel-universet.
Har outsiderne overhovedet en chance for at blive den næste James Bond?
Der er naturligvis en ganske fin mulighed for, at den næste James Bond ikke skal findes blandt ovenstående favoritter og outsidere. Det vil dog i så fald være et valg, som kan efterlade James Bond-fans over hele verden en anelse rystede (ikke blot rørt).
Det kunne naturligvis være mægtigt interessant, at se danske Nikolaj Coster-Waldau i rollen som 007, men synderligt oplagt virker det ikke. Betfair kvitterer med odds 26 på danske skuespiller, og den ligger dermed ikke lige til højreskinken for “Nattevagten”.
Spiludbyderne og eksperter mener i hvert fald, at det er mest sandsynligt at det bliver en britisk skuespiller. Det er dog ikke en regel at James Bond skal spilles af en englænder, men det er sikkert en god fordel i disse urolige post-brexit-tider.
Lad os bare være ærlige. Nogle af kandidaterne fra spiludbyderne er udelukkende på listen, fordi det er en god historie, og kan skabe lidt PR. Flere spiludbydere har haft odds på kendisser som f.eks. David Beckham, Will Smith og Jason Statham , og de har ikke en kinamands chance for at blive den næste James Bond. Lad være med at gå efter kæmpeoverraskelsen, hvis du kaster en mønt eller to efter 007-spillet.
Hvornår kan vi forvente en afgørelse?
Det vides ikke hvornår Barbara Broccoli og co. tager en endelig beslutning ang. Bond 26. I skrivende stund går der nærmest ikke en uge uden rygter om en ny kandidat, så der er absolut intet afgjort. Dette faktum gør naturligvis også væddemålet til mere en gimmick end et seriøst spil.
Spiludbyderen Betfair tager dog markedet særdeles seriøst, og tilbyder således også odds på næste James Bond-instruktør og sågar også på hvem der skal spille temasangen.
Trailer til James Bond-filmen No Time to Die
Uanset hvem der overtager rollen som den næste James Bond efter Daniel Craig, er det sikkert, at vi har fået et fantastisk farvel til den populære skuespiller. Se traileren til No Time to Die herunder.
James Bond – spørgsmål og svar
Det vides endnu ikke hvornår magtfulde Barbara Broccoli og co. tager en endelig beslutning.
Daniel Craig har flere gange udtalt, at No Time to Die var hans sidste James Bond-film. Optagelserne er simpelthen for krævende, og skuespilleren ville efter over 15 år i James Bond-franchisen prøve noget nyt. Skulle Daniel Craig sensationelt fortsætte vil væddemålet blive annulleret.
Det har Sean Connery, David Niven, George Lazenby, Roger Moore, Timothy Dalton, Pierce Brosnan og Daniel Craig.
Der har været rygter om, at den næste James Bond skal spilles af en kvinde. I den seneste film, No Time to Die, er den nye 007 spillet af skuespillerinden Lashana Lynch, efter at den “oprindelige” 007 har trukket stikket og er gået på pension. Troede han… Se filmen og bliv meget klogere på den debat. Rygterne går dog på at man er på udkig efter en britisk mand i trediverne.
Ja, der findes op til flere James Bond-spilleautomater. De er dog af rettighedsmæssige årsager ikke at finde på det danske marked. Du kan i stedet prøve disse 7 spilleautomater fra filmens verden.
Blockbuster og Amazon Prime har rettighederne til at streame James Bond-filmene i Danmark. Hos streaming-tjenesterne kan du lige nu streame alle James Bond-filmene.
No Time to Die var udsat til 30. september 2021. Den 25. James Bond-film skulle have haft premiere i november 2020.
I skrivende stund (tirsdag d. 1. oktober 2024) kan du spille på den næste James Bond hos Betfair.
Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk