Spillebørs – lær at købe og sælge odds

Spillebørs - lær at købe og sælge odds

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Spillebørs-konceptet er et relativt nyt fænomen indenfor betting. Først i år 2000 så de første spillebørser dagens lys, og i dag har specielt Betfair Spillebørs revolutioneret måden at spille på. Vi går i dybden med hvad en spillebørs er, og du lærer også at købe og sælge odds.

Introduktion til spillebørs

De første spillebørser dukkede op på markedet omkring årtusindeskiftet. Specielt i Storbritannien og Skandinavien tog konceptet fart, og det var der naturligvis en del årsager til. De to markeder har nemlig altid været i førersædet med den teknologiske udvikling indenfor iGaming. Betfair Spilebørs var den første spiludbyder, som lancerede som en 100% spillebørs. Selskabet tog hurtigt fart, og alle eksperter og branchefolk var enige om, at den nye måde at spille på ville revolutionere spilleverdenen. Det viste sig senere, at de kun fik delvis ret.

På den skandinaviske scene opstod spiludbydere som Betsson og Parbet, og de fik til at begynde med pæn succes. De fleste spillere tog godt i mod konceptet, men med tiden blev konkurrencen med de store udenlandske spillebørser dog for stor. Betfair og Betdaq var de to dominerende spillebørser, og med tiden lukkede de to skandinaviske aktører. Markedet for spillebørser var simpelthen for lille, og konkurrencen var for stor.

Mægtige Betfair Spillebørs, har lige siden domineret markedet for spillebørser, selv om vi har set et par ambitiøse start-ups give den et skud. Smarkets og Matchbook (ejet af FC Midtjylland-ejeren Matthew Benham) har forsøgt at tage kampen op de seneste år, men der er stadig tale om et de-facto monopol. Betfair Spillebørs vurderes til at have over 90% af markedet for P2P-betting (spiller imod spiller).

Prøv en spillebørs risikofrit med et 550 kr. freebet

Lige nu kan du prøve Betfair Spillebørs ganske uden risiko. Spil for 550 kr. på spillebørsen, og hvis du skulle tabe dit spil får du alle 550 kr. refunderet som kontanter. Dermed er dit spil 100% uden risiko! Klik på nedenstående grønne knap, og giv det et forsøg.

Er det kun for odds-nørderne?

Hvad er fremtidsudsigterne for spillebørs-konceptet? De ser desværre ikke så rosenrøde ud. Konceptet henvender sig ikke til manden på gaden, og flere spillere foretrækker at spille hos en traditionel sportsbook. Den manglende interesse for konceptet fra den brede befolkning har desværre også en negativ indflydelse på selve konceptet. Spillebørs-konceptet er nemlig utrolig afhængig af likviditet – altså udbud og efterspørgsel på odds. Uden likviditet er der ingen eller som minimum dårligere odds, og så forsvinder begrundelsen for hvorfor det er et reelt alternativ til en traditionel sportsbook.

Man kan derfor godt drage nogle paralleller mellem en spillebørs og en aktiebørs. Hvis der er meget handel, så er kurserne (i dette tilfælde oddsene) oftest gode. Mangel på likviditet er bl.a. en af årsagerne til at vi har set flere “betting exchanges” måtte dreje nøglen om.

Spillebørs-konceptet er ikke kun for odds-nørderne, men læringskurven er nok en anelse for stejl til at alle gider bruge tid på at sætte sig ordentlig ind i det. Langt de fleste “casual” spillere spiller blot for underholdningens skyld, og i det lys kræver en spillebørs nok en anelse flere overvejelser.

Betfairs sportsbook-produkt står i dag for størstedelen af spiludbyderens omsætning, og det er ganske imponerende når man tænker på at spillebørs-vertikalen har et de facto-monopol. Man må ikke håbe, at spiludbyderen helt glemmer at udvikle sin fantastiske spillebørs.

Hvorfor er en spillebørs så fantastisk?

En spillebørs adskiller sig på mange måder fra en traditionel sportsbook. Måden man spiller på kan være ganske anderledes, og konceptet åbner op for nye måder at vinde – og tabe – på. På en spillebørs kan du nemlig agere bookmaker selv, og dermed sælge odds til andre spillere.

Når man spiller imod andre kunder, så fjernes den margin som en traditionel sportsbook tager. Tilbagebetalingsprocenten på en større europæiske fodboldliga er typisk 92-95%, så ideelt set er oddsene på en spillebørs ganske meget højere.

Hvad er kommissionen?

En spillebørs tjener penge ved at tage en lille kommission af alle vindende spil. I Danmark er kommissionen 6.50% af nettogevinsten, og det lyder måske ikke af så meget, men det løber bestemt op. Vi kender flere spillere, som betaler tusindvis af kroner i kommission til Betfair Spillebørs i måneden, så det er altså en guldrandet forretning for spiludbyderen.

Husk også på at spillebørsen ikke løber nogen risiko, så de taber f.eks. ikke lige en formue på enkelte kampe eller begivenheder. De faciliterer blot spillene, så de vinder uanset resultatet så længe der blot er omsætning. Det faktum at de ikke løber nogen risiko, betyder også at de kan udbyde odds på kampe og begivenheder som traditionelle spiludbydere ikke vil røre med en ildtang.

Som du kan se på nedenstående grafik, så optjener man løbende point på Betfair Spillebørs. Jo mere du spiller, jo flere point optjener du og jo mindre kommission betaler du. Du kan læse mere om point og kommission inde hos spillebørsen, men i begyndelsen er dette aspekt ikke så vigtigt for dig.

Når du vinder på en spillebørs betaler du kommission.

Market makers åbner markedet

En market maker er typisk en spiludbyder eller et professionelt syndikat af spillere, som udbyder odds på diverse kampe og begivenheder. Forestil dig en tilfældig fodboldkamp. Når kampen bliver publiceret er der ikke nogen private spillere, som udbyder eller efterspørger odds. Ergo er der ingen likviditet fra begyndelsen.

For ikke at skabe en situation, hvor spillerne løber skrigende bort fordi der ingen odds er, så er der market makers, som lægger de første odds ud. Oddsene er oftest ikke 100% optimale for dig som spiller, men efter lidt tid strømmer udbud og efterspørgsel ind, og et illikvidt marked bliver likvidt.

De første odds lægges

Hvad får market makers ud af at udbyde de første odds? Først og fremmest har de sandsynligvis en rigtig god aftale med spillebørsen omkring kommissionen, således at de på ingen måde betaler fuld kommission. Dernæst skal du huske på, at flere spillere blindt accepterer ethvert odds som er tilgængeligt, så et marked med en tilbagebetalingsprocent på f.eks. 92% er på ingen måde umulig at sælge ind til mange spillere.

Der er også en del spiludbydere, som benytter en spillebørs til at hedge deres spil. Det betyder, at de afdækker deres risiko ved at spille nøjagtig det som deres egne kunder har spillet hos dem – blot på spillebørsen og til bedre odds. Det betyder faktisk at de kan score en avance uanset hvad resultatet bliver.

Forestil dig at de modtager et spil på f.eks. 100.000 kr. på en kamp til odds. 1.50. I stedet for at løbe risikoen og tabe 50.000 kr., kan de måske selv spille spillet hos en spillebørs til odds 1.60 og tilmed score 10.000 kr. i gevinst, hvis den går hjem – og gå i nul hvis den ikke gør. Der er masser af muligheder for andre spiludbydere på en spillebørs, og deres traditionelle hedging hos asiatiske bookmakere har fået et reelt alternativ.

Forskellen på de enkelte odds virker ved første øjekast ikke til at være speciel stor, men mange bække små gør en kæmpe forskel. Der er uhyrligt store penge at tjene, hvis man blot kan skabe sig en lille margin uden risiko.

Sådan køber du odds på en spillebørs

Når du køber odds, så fungerer det i store træk som når du spiller hos en traditionel sportsbook. Som du kan se på nedenstående grafik, så er købe-oddsene i den blå kolonne. Hvis du f.eks. tror på Liverpool-sejr skal du klikke på odds 1.57 i den blå kolonne.

Beløbet du ser neden under oddset er hvor stort et beløb du kan købe til netop det odds. Dvs. at hvis du vil spille for mere end 230.051 kr. på Liverpool, vil du være tvunget til at gå et nøk ned ift. oddset (der er pt. 308.805 kr. tilgængelig til odds 1.56). Du kan også vælge at lade spillet stå en stund og se om der ikke dukker en sælger op til odds 1.57. Husk at dine spil ikke altid bliver matched med det samme – specielt ikke hvis du går udenfor de to kolonner.

På en spillebørs kan du købe odds - her på Liverpool-Arsenal

Vi smider 100 kr. på Liverpool til odds 1.57 og får nedenstående skærm. Som du nu kan se står der 53.44 kr. i grønt ud for Liverpool. Det er den potentielle gevinst, hvis Jürgen Klopps tropper skulle vinde kampen. Grunden til at beløbet ikke er 57 kr. er naturligvis, at spillebørsen tager 6.5% i kommission af nettogevinsten (nettogevinsten er 57 kr.).

De to tal i rødt er de to potentielle tab, hvis kampen ender uafgjort eller hvis The Gunners vinder kampen. På den måde er der ingen forskel på om du spiller hos en spillebørs eller en traditionel sportsbook. Så længe du køber odds skal du egentlig ikke forholde dig til andet end om oddset er bedre end hos en sportsbook. Det skal også gerne være en smule højere, da du hos spillebørsen jo betaler 6.5% af nettogevinsten.

Vi har nu købt Liverpool til odds 1.57

Sådan sælger du odds på en spillebørs

Når du sælger odds på en spillebørs, så agerer du selv bookmaker og udbyder odds, som andre spillere kan købe. Det er det banebrydende koncept, som har gjort det muligt for spillerne at spille på en helt ny og anderledes måde.

Lad os kaste et blik på nedenstående grafik fra kampen mellem Fulham og Aston Villa. Hvis du ikke tror på Aston Villa kan du “spille imod” / sælge dem. Det gør du ved at klikke på odds 2.54 i den røde kolonne. Når du sælger et odds, så køber du inddirekte alle de andre udfald. Dvs. sige at i dette tilfælde, så køber du 1 (Fulham) og X (uafgjort).

På en spillebørs kan du naturligvis også sælge odds

Vi vælger at spille imod Aston Villa, og får dermed nedenstående grafik. Hvis Fulham vinder eller spiller uafgjort vinder vi 93,76 kr. Grunden til at dette beløb ikke er 93,50 kr. (100 minus 6.5% i kommission er, at der på denne konto er optjent en lille rabat ift. kommissionen.

Skulle Aston Villa gå hen og vinde så taber vi 152 kr. (2.52 x 100 kr. – modpartens indsats (100 kr.)) = 152 kr.

Dette spil adskiller sig ikke markant fra en god gammeldags 1X-halvgardering. Oddset på 1X er dog en smule højere her end hos en sportsbook, og det er de små marginaler som i længden vil gøre at denne måde at spille på, kan være forskellen på succes og fiasko.

Vi har nu solgt Aston Villa til odds 2.52 på en spillebørs

Noget af det fede ved en spillebørs er, at du kan “sælge ud” af et eksisterende spil. Hvis du f.eks smider 1.000 kr. på Liverpool som Premier League-mestre til odds 3.00, og oddset så to måneder inde i sæsonen er faldet til odds 2.00, så kan du sælge dit spil og gå i nul hvis Liverpool ikke vinder (dvs. risikofrit spil nu), eller du kan sågar sælge ud således at du er garanteret profit uanset hvad der sker.

På samme måde kan du også på en spillebørs “spille om” – dvs. spille om i forhold til det oprindelige spil – hvis nu det ikke lige går som planlagt. Hos en sportsbook er du mere låst når først du har sat et spil, men på en spillebørs har man mulighed for at reducere sin risiko og/eller nærmest vende spillet på hovedet.

Masser af lækker spil- og kontohistorik

Når du spiller på en spillebørs som f.eks. Betfair, så kan du også drage nytte af en masse lækre spil-, transaktions- og kontohistorik. Som du kan se på nedenstående “Gevinst- og tab”-oversigt, kan du se meget detaljeret hvilke sportsgrene du vinder på, og hvilke du taber på.

Nedenstående spiller har samlet vundet 7.029,11 kr. over en uge, hvor af størstedelen er på fodbold (4.917.37 kr.). Betfair Spillebørs er smækfyldt med lækre oversigter over gevinster, tab, spil, transaktioner, nuværende spil, kommission, grafer over oddsudviklingen osv. Tjek det ud!

Køb og sælg odds på mobilen

Køb og salg af odds lyder nærmest som noget med store grafer, som bedst gør sig på en desktop men det er slet ikke sagen. Du kan både købe og sælge odds på mobilen – akkurat som du ville gøre på en desktop. Nedenstående fire grafikker er taget fra Betfair Spillebørs.

Du kan benytte både en iOS- og Android-app. Du kan sågar også spille i enhver browser, men en app giver dig en lang række fordele.

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk