Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Stake.com er det nyeste nye indenfor iGaming
Du er helt sikkert stødt på spiludbyderen Stake.com. Spiludbyderen er kendt for sine mange sponsorater indenfor alverdens sportsgrene, og i dag er de bl.a. trøjesponsor for Premier League-klubben Everton FC.
Vi går i denne artikel i dybden med spiludbyderen, som på flere måder adskiller sig fra de andre spiludbydere på markedet.
Stake.com accepterer ikke danske spillere
Det skal lige understreges, at Stake.com ikke har en dansk spillelicens, og derfor heller ikke accepterer danske spillere. Du kan simpelthen ikke få lov at oprette en spilkonto, hvis du er bosiddende i Danmark.
Derfor må du vente med at placere en “stake” til og hvis spiludbyderen vælger at gå ind på det danske marked. Tag evt. et kig på vores store liste af spiludbydere med dansk licens, hvis du er i markedet for en ny spiludbyder.
Fokus på skæve sponsorater har gjort spiludbyderen verdenskendt
Stake.com er særdeles aktive på det store marked for sponsorater indenfor sport. Akkurat som når Bet365 sponserer Champions League, har Stake.com også nøje udvalgt sine samarbejdspartnere. Fra fodboldverdenen kender vi dem primært som tidligere sponsor for Elton John-klubben Watford og nuværende trøjesponsor for Premier League-klubben Everton FC.
Spiludbyderen har også en samarbejdsaftale med den tidligere argentinske bomber Sergio “Kun” Agüero, som nu har stillet støvlerne på hylden, og derfor godt kan optræde som ambassadør for et spilselskab.
Stake.com har aldrig været blege for at skille sig ud. Sponsorater indenfor bl.a. UFC, MMA, boksning og F1 (Sauber), har positioneret selskabet anderledes end de tradtionelle spilselskaber. Man forsøger lidt at være branchens bad boy, og det lykkes til fulde med en ganske anderledes tilgang til sponsorater. Man kan godt ane en lille inspiration fra energidrikken Red Bull, som primært har positioneret sig indenfor action-, adventure- og højadrenalin sportsgrene.
Spiludbyderen har associeret sig med den verdenskendte canadiske rapper Drake, som flere gange har postet “bet slips” med ganske store indsatser på sine sociale medier, og dermed skabt en masse furore på de kanaler. Flere folk på X (tidl. Twitter) fortæller, at den populære rapper ikke har haft held i sprøjten, så måske skal man til at spille modsat?
Tennisfans er måske også stødt på Stake.com i forbindelse med de to turneringer Davis Cup og Billie Jean King Cup. Dermed må man sige, at spiludbyderen har forsøgt sig med en særdeles bred vifte af sponsorater indenfor sport og kultur.
Fra kryptocasino til global spiludbyder
Stake.com blev grundlagt i 2017, og de første mange år var selskabet mest kendt som et kryptocasino. Spillerne kunne spille med diverse kryptovalutaer (det kan man stadig), men efterhånden som man voksede globalt, måtte man mere og mere tilpasse produktet til de enkelte markeder. I Storbritannien spiller kunderne f.eks. ikke med kryptovaluta (formentligt pga. noget lovgivningsmæssigt).
Spiludbyderen er stiftet af Ed Craven og Bijan Tehrani, og deres tanke var i starten egentlig bare at levere casinospil til andre spiludbydere. De har sandsynligvis set et hul i markedet, for dengang var der ikke specielt mange spiludbydere med fokus på krypto. Krypto er på mange måder blevet stuerent sidenhen, og er nu anerkendt blandt det mere mainstreet publikum. Det kan helt sikkert forklare en del af succesen for Stake.
Produktet adskiller sig egentlig ikke markant fra de gængse spiludbydere på markedet. Det er nok mere på branding-fronten, at spiludbyderen har fået positioneret sig anderledes. Man kan således både spille på fodbold, basket, e-sport, tennis, NFL og en masse special-væddemål – f.eks. odds på præsidentvalget i USA.
Stake.com har naturligvis også et online casino, og spilleverandørerne er de samme, som dem du kender fra det danske marked – dvs. Pragmatic Play, NetEnt, Evolution, Play’n GO og Push Gaming. Kampagnerne er også de samme som i Danmark, hvor velkomstbonusser, casino prize drops, og lodtrækninger er blandt de mest gængse typer.
Det er således ikke produktet, der som sådan driver Stake.coms popularitet i det store udland. Måske lige pånær kryptodelen. Du kan hverken se frem til revolutionerende måder at spille på som hos f.eks. forudsigelsesmarkedet Polymarket eller Betfair Spillebørs – du kan blot spille med kryptovaluta som f.eks. Bitcoin, Ethereum, Bitcoin Cash, Litecoin, Dogecoin, Tether, TRON og Ripple.
Hvis man først er blevet kendt som verdens største krypto-spiludbyder, har man naturligvis en kæmpemæssig konkurrencefordel. Det er denne fordel spiludbyderen formentlig forsøger at kapitalisere på inden krypto bliver allemandseje – også indenfor spillebranchen.
Går Stake.com ind i Danmark?
Det er ikke til at sige om Stake.com overhovedet vil overveje at gå ind i et lille land som Danmark, men danske spillefugle kan da krydse fingre for at det sker. Spiludbyderen har nemlig stor fokus på at komme ind på regulerede markeder i disse år efter at have været kendt som en udpræget krypto-spiludbyder / krypto-casino med en Curacao-licens.
Selskabet er bl.a. gået ind i Storbritannien, Mexico, Paraguay, Colombia, Peru og Italien. Hvis selskabet vælger at gå ind i flere europæiske markeder, er Danmark måske et oplagt valg? Dels er det nemmere at tjene penge i Danmark end f.eks. i Sverige, og dels kan Danmark benyttes som en stepping stone til de andre europæiske markeder.
Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder
• Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS
• Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk